”Den nordiske voksenlærer”

 

20-06-2011

Nationalt center for kompetenceudvikling, NCK har i samarbejde med NVL’s netværk om voksnes læring gennemført en nordisk kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere i de nordiske lande og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande. Rapporten er initieret af NMR:s Rådgivningsgruppen for Nordisk Samarbejde om Voksnes Læring (SVL), som derved har medvirket til at opfylde et behov for en samlet nordisk viden på området og skabt grundlag for videre arbejde med professionalisering af voksenlærere.
Rapportens resultater peger bl.a. på, at der stilles høje fag-faglige og almenpædagogiske krav, men stort set ingen formelle voksenpædagogiske krav, hverken i den almene og erhvervsrettede voksenuddannelse eller inden for folkeoplysningen.  På baggrund af rapporten anbefales bl.a. at udvide og styrke muligheder for både grundlæggende og efter- og videreuddannelsesmuligheder for voksenlærere, og særlige trænings og uddannelsesmuligheder målrettet deltidsansatte lærere.
Rapporten foreligger pt. på dansk, men en finsk oversættelse og et engelsk summary er ved at blive udarbejdet.

Download på Kortlægningen kan hentes på www.ncfk.dk