“Klasserummets genialitet er, at man kan sætte tiden i stå”

Flygtninge og indvandrere kan ikke lære ordentlig dansk ved kun at gå på arbejde. Men de kan omvendt heller ikke lære det i undervisningslokalet alene. Klasserummet og arbejdsmarkedet må spille sammen for at skabe den bedste undervisning i dansk som andetsprog, mener lektor Karen Lund.
Frederik Buhl Kristensen Karen Lund tog sin lærereksamen i dansk og fransk ved Kolding Seminarium i 1973 og fik sin ph.d.-grad ved Københavns Universitet i 1996. I dag er hun lektor på DPU ved Aarhus Universitet.

Af Frederik Buhl Kristensen

Karen Lund river det linjerede A4-papir af blokken. Det er fyldt med kuglepensstreger, og hun har brug for mere plads til at fortsætte sin forklaring, så hun vender papiret om og begynder at tegne på den anden side.

Hun tegner en kasse, som flere pile peger ind i, for at illustrere, hvordan den omgivende verden kan medvirke positivt til den undervisning i dansk som andetsprog, som flygtninge og indvandrere får, når de kommer hertil.

– Jeg har i mange år kæmpet imod osteklokketænkningen, hvor sprogcentrene lukker sig inde og passer sig selv i stedet for at bygge en undervisning op, som er struktureret ud fra kursisternes sprogbehov, siger Karen Lund, mens hun former en osteklokke med hænderne foran sit ansigt.

– Det er en af mine kongstanker, at den undervisning, der foregår på danskuddannelserne skal være en, der bygger direkte og konkret på de sprogbehov, kursisterne har uden for sprogcentret, fortsætter hun.

Karen Lund er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet i København og har igennem tre årtier forsket i dansk som andetsprog. Det er derfor, NVL er mødtes med hende i hendes hjem i Ørestad med udsigt over Amager Fælled: For at tale med hende om den indsats, som den danske regering har haft for sprogundervisningen af flygtninge og indvandrere, siden debatten om flygtninge for alvor tog fart i sommeren 2015.

Karen Lund 6.jpg  
Karen Lund kigger ud over Amager Fælled og ind mod byen fra den ene af sine to altaner på 7. sal i Ørestad.

Et skridt væk fra osteklokken

Den danske regering indgik i foråret 2016 en trepartsaftale med arbejdsgiverne og fagforeningerne om, hvordan man kan få de mange nytilkomne flygtninge i arbejde. En aftale, der også har stor betydning for undervisningen i dansk som andetsprog for flygtninge og indvandrere.

Og selvom Karen Lund kritiserer, at aftalen formentlig kommer til at halvere uddannelseskravet til de lærere, der skal undervise i dansk som andetsprog, fra 60 til 30 ECTS-point, så drejer hun selv hurtigt interviewet væk fra det negative og ind på de positive elementer i aftalen.

For aftalen er nemlig også et lille skridt væk fra den osteklokketænkning, som Lund har kæmpet mod, siden hun i starten af 1970’erne selv var lærer ved Dansk Flygtningehjælps sprogskoler.

– Jeg ser vældig positivt på flere af elementerne i trepartsaftalen, der siger, at man forholdsvist hurtigt skal i nogle praktikker, som så skal kombineres med danskuddannelsesforløb. For det skaber en rigtig god kontakt mellem det, der foregår indenfor og udenfor, siger lektoren.

Et af elementerne i den nye aftale er den såkaldte Integrationsgrunduddannelse (IGU), et toårigt forløb for flygtninge og indvandrere, som består af virksomhedspraktik og 20 ugers sprogundervisning.

– Det skaber lige præcis nogle strukturelle rammer, som giver anledning til, at man kan skabe et aktivt samspil mellem det, der foregår i klasserummet, og det, der foregår i IGU-forløbet og ude i praktikkerne, siger Karen Lund.

Det er dog nogenlunde frit for kommunerne og virksomhederne, hvordan de vil sammensætte IGU-forløbet, og det får Lund til at komme med en klar opfordring: Lad være med at adskille praktikken og sprogundervisningen, men sørg i stedet for, at de to forløb ligger tæt op ad hinanden.

– Jeg tror, det er en superdårlig løsning, hvis man tager en periode i praktik og så tager en periode med danskundervisning, for det risikerer at skabe betonmure mellem det, der foregår i klasserummet og det, der foregår i virkeligheden. I stedet mener jeg, at man bør sørge for at have ugeforløb, hvor man både er i praktik og i uddannelse, så lærerne får mulighed for direkte og konkret at bygge på de sprogbehov, kursisterne har ude i deres praktikker. På den måde bliver der en virkelig effektiv løftestang til at lære sproget, siger hun.

Karen Lund 4.jpg  
"Vi har brugt de sidste 20-30 år på at få opbygget et fagfelt fra ingenting til et meget, meget professionelt fagfelt," siger Karen Lund med henvisning til, at man skal passe meget på ikke at ødelægge det igen.

Spise her, med hjem?

Men ligesom danskundervisningen ikke bliver optimal, hvis kursisterne ikke har en hverdag, hvor de skal bruge dansk ved siden af undervisningen, så kan man heller ikke lære dansk ved alene at få et arbejde, hvor man bliver nødt til at tale dansk. For på et arbejde lærer man kun de få fraser, som er nødvendige for at begå sig på arbejdspladsen, mens man højst sandsynligt ikke får resten af de sproglige kompetencer med, som er nødvendige for at begå sig på lige fod med danskerne, siger Karen Lund.

Hun nævner som eksempel de arbejdsmigranter, der kom til Danmark i 1960’erne fra især Tyrkiet og Pakistan. De kom til landet og røg direkte ud på arbejdsmarkedet uden at blive tilbudt nævneværdig sprogundervisning. Det betyder ifølge Lund, at mange den dag i dag stadig taler så dårligt dansk, at det er dem, der først ryger ud af arbejdsmarkedet, når der er lavkonjunktur.

– Det er dem, vi lidt populært nogle gange omtaler som pizzamanden, der siger “spise her, med hjem?” (i stedet for “vil du spise her, eller vil du have pizzaen med hjem?”, red.), siger Karen Lund, inden hun tilføjer:

– Sproget er adgangsgivende, men er på den dårlige side barriereskabende, hvis man ikke har det.

Men du siger jo netop, at arbejdspladsen giver konkrete redskaber til at lære sprog. Så hvorfor mener du ikke, at man kan lære et nyt sprog på arbejdspladsen alene?

– Det mener jeg blandt andet ikke, fordi ude på en arbejdsplads kører alting med 100.000 kilometer i timen. Så når man to gange har spurgt “hvad siger du?” og stadig ikke kan forstå, hvad chefen siger, så holder man stille og roligt op med at spørge, siger Karen Lund.

– Klasserummets genialitet er, at man kan sætte tiden i stå. Der kan man få lov til at eksperimentere med sproget, prøve sproget af, gentage det i varierede sammenhænge.

Karen Lund 3.jpg
Karen Lund har netop hældt mere te i sin kop, da hun en halv time inde i interviewet fortæller om det, hun kalder "klasserummets genialitet".

Et stillads at kravle op ad

En af de ting, som underviseren kan, er at skabe det, som Karen Lund kalder et “stillads”, som kursisten langsomt kan kravle op ad i takt med, at han eller hun lærer det danske sprog.

– Det svarer til, når barnet siger “ha nan”, og moderen svarer, “nå, vil du have en banan?”. Moderen retter ikke fejlen, men hun laver et stillads, som barnet kan klatre op ad, og efterhånden siger barnet: “Jeg vil gerne have en banan, mor”. Det er det samme, vi gør i undervisningen af dansk som andetsprog. Hvis en kursist siger “ikke komme morgen”, så svarer læreren “nå, kan du ikke komme i morgen?”. Den opmærksomhed på at skabe tid og plads til at lære sproget er der ikke på arbejdspladsen, siger Lund.

Det, som arbejdspladsen ikke kan give, kalder Karen Lund for “limen”. Den lim, der gør, at man kan skabe en hel, grammatisk korrekt ytring og ikke blot sige “ikke komme morgen” eller “spise her, med hjem?”.

– Sproget er ikke et redskab til at gøre grammatik. Men en del af det at kunne kommunikere er at have den lim med, som gør, at man ikke taler flydende forkert. Derfor kan man ikke undvære den grammatiske lim. Men det er ikke det, der skal være afsættet, når man lærer et nyt sprog. Afsættet skal være indholdsbaseret kommunikativ sprogbrug, og så derefter kan man få grammatikken og dermed limen med.

Karen Lund 2.jpg  
Karen Lund ser overordnet positivt på trepartsaftalen om integration af flygtninge og indvandrere fra 2016, men kritiserer, at den lægger op til at halvere uddannelsen af sproglærere fra 60 til 30 ECTS-point og erstatte den sidste halvdel med et pædagogikum. Læs mere om aftalen i linket under artiklen.
 

Gråzonesprog

Karen Lund tegner på sit tredje stykke linjerede papir, da hun begynder at fortælle om det, hun kalder “gråzonesprog”. Det sprog, der ligger imellem hverdagssproget og det fagsprog, som enhver arbejdsplads har. Hun begynder igen at tegne kasser for at illustrere sin pointe.

Gråzonesproget er det, vi mennesker bruger til at forklare fagtermer for folk, der har et andet arbejde end os selv og derfor ikke kender det fagsprog, som er på vores arbejdsplads, forklarer Karen Lund. Som at oversætte fagtermen didaktik med gråzonetermen læren om undervisning.

Karen Lund giver et eksempel, hun oplevede i undervisningen af sygeplejersker, der skulle lære dansk. Her skulle de lære begrebet sclera, som er øjets yderste lag, senehinden. Men hvor modersmålstalende danskere nogenlunde kan afkode, hvad senehinde betyder, så hjælper forklaringen på ingen måde den person, der først lige er begyndt at stifte bekendtskab med dansk. For ham eller hende er senehinde ligeså uforståeligt som sclera.

– Derfor kan man i dansk som andetsprog ikke nøjes med at undervise i de fagspecifikke ord, som kursisterne har brug for. Man må fra starten sørge for også at sætte fokus på det relevante gråzonesprog, siger lektor Karen Lund, inden hun for sidste gang lægger kuglepennen ved siden af blokken med linjeret papir.

Af Frederik Buhl Kristensen

Resurser


– Karen Lund og Mads Jakob Kirkebæk (2015): Seven myths about beginner language: http://www.unipress.dk/media/3546141/sprogforum_58_kirkebaek_lund.pdf 
– Karen Lund og Ellen Bertelsen (2010): God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk – et katalog: http://uibm.dk/filer/danskuddannelse/ god-praksis-paakurser-i-arbejdsmarkedsdansk.pdf
– Karen Lund (2016): Kompleksiteten i akademisk sprogbrug belyst ved modelanalyser. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik nr. 63, s. 80-90.
– Karen Lund (2014): Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning fra dag 1. Fokus nr. 62, s. 20-24, netudgave
– Karen Lund (2013): Det interkulturelle klasserum. I: Thyge Winter-Jensen og Signe Holm-Larsen (red.): Didaktik – Lærerfaglighed, skole og læring. Upress, s.171 – 183. Aarhus Akademiske forlag
– Karen Lund (2009): Dansk som andetsprog i ungdoms- og voksenuddannelserne – at lære sit fag gennem sit andetsprog. I: Henrik Rander, Lis Boysen og Ole Goldbech: En moderne voksendidaktik. Alinea, s. 195-232
– Beskæftigelsesministeriet (2016): Trepartsaftale på plads om integration: http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2016/03/Trepartsaftale%20paa%20plads%20om%20integration.aspx