Ø-samfundenes muligheder og udfordringer til debat på Folkemødet

Tinne Geiger Stemning på pladsen.

På årets folkemøde i Allinge, var de udfordringer og de muligheder, ø-samfundene står over for et, af de emner der var på dagsordenen. Blandt de næsten 700 deltagende aktører, var Nordens i fokus, Arkitektforeningen, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer nogle af dem, der satte fokus på forskellige aspekter af ø-samfundenes vilkår, forudsætninger og behov.


Et folkeligt Folkemøde

Folkemødet i Allinge på Bornholm blev i juni 2014 afholdt for fjerde gang. Mødet er inspireret af Almedalsveckan, der har været afholdt i Sverige hvert år siden 1968. De to ’demokratifestivaller’ har dog udviklet sig i lidt forskellig retning. Almedalsveckan bliver i høj grad præget af de politiske partiers dagsorden og drøftelser mellem politikere, også internationale. Folkemødet i Allinge må i dag snarere betegnes som organisationernes mødested. En af de ting, Folkemødet bliver rost for, er netop evnen til at skabe mødesteder og debatfora, hvor politikere mødes med andre end politikere – almindelige borgere, eksperter og andre meningsdannere.

I de første år blev Folkemødet kritiseret for kun at være for politikere og journalister. Evalueringen af dette års folkemøde tyder på, at ønsket om at gøre det til at møde for folket – ’et folkeligt folkemøde’ er lykkedes. Mere end halvdelen af de i alt 90.000 deltagere selv betalte for deres ophold og at deltagerne kom fra hele landet. Alle folketingets partier deltog i Folkemødet, og gæsterne havde en oplevelse af at være tæt på beslutningstagerne.

Fokus på ø-samfund

Folkemødet har to overordnede formål; at forbedre rammerne for den demokratiske dialog i Danmark, og at øge Bornholms attraktionsværdi og skabe øget vækst på øen. Afholdelsen af Folkemødet på en ø gør det i det hele taget oplagt at debattere ø-samfundenes vilkår, muligheder, udfordringer og behov. Det valgte en lang række organisationer at fokusere på fra forskellige vinkler i løbet af de fire dage.

Der blev talt om det særlige ved livet på landet og på øerne. Om hvad det særlige er, øerne har at tilbyde, men også om frygten for at øerne skal ende som ”Danmarks sociale skraldespand”. Nogle frygter manglende udvikling af øerne; en manglende udvikling der inden for relativt kort tid kan føre til afvikling. Fordi øerne i højere grad end det øvrige samfund er beboet af yngre og ældre, der er uden for arbejdsmarkedet. Det er et grundvilkår for de fleste øer at de unge må rejse fra øen for at få en uddannelse. Det står endnu tilbage at finde ud af, hvordan det kan blive attraktivt for de unge at vende tilbage til øen efter endt uddannelse.

Andre har en frygt for at øerne ikke vil blive affolket, men at Danmark vil opleve en øget klassedeling og social ghettoisering og at yderområderne – herunder øerne – kan komme til at virke som Danmarks sociale skraldespand.

Camilla van Deurs, Per Rilsom og Lisbeth Zornig Andersen debatterer, Lene Johansen ordstyrerDe mange forskellige debatter på Folkemødet handlede blandt andet om, hvorvidt frygten er begrundet og hvad man kan gøre for at sikre udviklingen og hindre ghettoisering. Herunder, hvilke vilkår der er givne og hvilke, vi kan gøre noget ved. Hvad skal der til for på den ene side at bevare det særlige ved ø-livet, der for mange er årsagen til, at de i sin tid valgte at bosætte sig på en ø, og på den side sikre udvikling og forhindre affolkning af øerne? Og hvori består det særlige; hvad er det, øerne kan?

Er der nogle bestemte rammevilkår, der skal være til stede? Hvad kan øerne selv gøre?

Fællesskab og ro på øerne

Blandt debattørerne var der udbredt enighed om, at øerne har noget særligt at tilbyde dem, der vælger at bosætte sig på en ø, men også det omgivende samfund.

Øboerne oplever en nærhed og et fællesskab, som de betegner som unikt for livet i et lille og isoleret samfund. En række øer oplever et stort samfundsengagement, både i forhold til det nære og det fjerne samfund, og en deltagelse i løsningen af opgaver, som andre steder løses af det offentlige system, i form af stor opbakning til frivilligt arbejde.

Øerne har også noget at tilbyde det øvrige samfund. Øerne anvendes som en form for ’helle’ blandt turister – både indenlandske og udenlandske. Isolationen fra det øvrige samfund giver mulighed for at øerne kan anvendes til at afprøve nye veje inden for produktion, bæredygtig udvikling og lignende. Øerne har altså både noget at tilbyde som et tilbud til folk fra det omgivende samfund og som et rum for at afprøve nye idéer og veje at gå, som både kan bidrage til den enkelte øs udvikling og bæredygtighed, men som også kan anvendes i en større skala.

Øerne bør dyrke det særlige, finde deres nicher

Hvis øerne skal sikre udvikling, bliver det anbefalet af en lang række debattører, at de hver især finder en niche, noget særegent som udnytter de lokale ressourcer og som eventuelt kan fungere som et varemærke for øen. Nogle mindre øer kan eventuelt bruges som en art refugium for specialestuderende. Blandt andet Fejø har aktuelle overvejelser om at indgå et partnerskab med Roskilde Universitet om blandt andet det.

Mange øer har tidligere levet af fiskeri. Det kan de ikke længere, så der er behov for at de finder og opdyrker nye erhverv i stedet. Det kan være fokus på wellness; nogle øer kan undersøge muligheden for at dyrke tang eller andre former for landbrug. Samsø har i en årrække fokuseret på bæredygtighed og grøn energi; Læsø er kendt for sin salt og Bornholm er over flere år blevet kendt for særlige bornholmske madvarer. Fødevareområdet er i det hele taget et område som nogle øer med fordel kunne fokusere på. Ikke kun med henblik på at blive kendt for lokale fødevarer, men lige så meget i form af at undersøge mulighederne for nye produktionsmetoder. Det er afgørende at det er meningsfuldt og at de erfaringer, man høster kan bruges andre steder.

Folkemødet er endnu et tiltag, der blandt andet skal være med til at øge opmærksomheden om Bornholm, blandt andet som mål for turister. Der er også oplagte muligheder for at etablere uddannelser med udgangspunkt i øernes særegenhed; det kunne for eksempel være arkæologi og geologi på Bornholm.

Ifølge nogle af debattørerne, er det fællesskab, som mange øboere sætter højt, i fare for at forsvinde hvis der ikke sikres lokale arbejdspladser og dermed en tilknytning til lokalområdet som mere end et sted, man bor, og en blandet befolkningssammensætning på øen.

Nødvendige rammevilkår for at sikre udvikling på øerne

Der er i det hele taget behov for at fokusere på øernes rammevilkår i form af aspekter som jobmuligheder, skolegang, transportmuligheder og ældreomsorg. Det er et grundvilkår for øerne at unge er nødt til at rejse derfra for at tage en uddannelse. For at skabe tilgang af borgere på øerne er det en forudsætning, at der bliver skabt mulighed for at etablere et familie- og arbejdsliv på øerne, og at folk kan være trygge ved rammerne for livet flere år frem.

Udover at skabe lokale arbejdspladser på øerne, er det ifølge flere af debattørerne afgørende udvide synet på arbejde og mulighederne for fleksibelt arbejde og arbejdspladser. Flere kommuner arbejder med muligheden for at kombinere ø-livet med et arbejdsliv i tilknytning til fastlandet. Det kan for eksempel være i form af at par dages hjemmearbejde kombineret med et par dages arbejde på arbejdspladsen hver uge. Det er vigtigt både at have øje for betydningen af tilknytning til øen og de rent praktiske forudsætninger for at få et familieliv til at hænge sammen med et arbejdsliv, og for betydningen af tilknytning til arbejdspladsen.

Sikring af skolegang på de større øer er tilsvarende betydningsfuldt i forsøget på at tiltrække børnefamilier til øerne. Det er ikke tilstrækkeligt at der er skolegang her og nu; der er alfa og omega at familierne stoler på, at muligheden ikke forsvinder. Skolelukninger har ofte været til debat i yderområderne. Det skaber i sig selv utryghed og kan afholde mange fra at tage springet fra fastlandet til et liv på øerne. Der er brug for at kommunerne har en mere strategisk tilgang, således at familierne kender vilkårene fire til fem år frem i tiden, så de kan planlægge efter det. Også i forhold til skolegangen kan det være nyttigt at tænke bredere og undersøge hvordan øerne kan indgå samarbejde med skoler på fastlandet, for eksempel i form af satellit-skoler, der blandt andet kan inkludere at fastlandsskolen aktivt bruger øens muligheder i undervisningen.

Endelig blev forbindelsen til fastlandet hyppigt nævnt som en vigtig parameter. Der er øje transportomkostninger forbundet med at vælge et liv på øerne. Det giver begrænsninger i forhold til den udveksling, der kunne være med til at skabe udvikling og det er med til at fastholde nogle rammevilkår som ikke svarer til vilkårene i det øvrige samfund. Det blev blandt andet foreslået at etablere gratis færgedrift som en måde man relativt ubureaukratisk kunne sikre om ikke let, så i hvert fald billig, adgang til og fra fastlandet.

Innovation og nytænkning i ø-samfundene

Fælles for såvel rammevilkår som øvrige tiltag der kan være med til at sikre tilgang og udvikling på øerne er, at der er fokus på tværgående samarbejde, mellem ø og fastland og på tværs af sektorer.

Noget af det Bornholm kunne byde på i forhold til at skabe innovation, er et mere dynamisk uddannelsesmiljø. Et ’Campus Bornholm” vil være meget afhængigt af ’moderskibet’ i København, men hvis de rette strategiske partnerskaber bliver etableret og man får fat på de rigtige eksperter, så vil det også kunne åbne muligheder og fleksibilitet som ikke kan findes på fastlandet. Der er brug for at øerne på den ene side anerkender afhængigheden og rækker ud mod de etablerede institutioner på fastlandet, og på den anden side har nogle frihedsgrader som institutionerne på fastlandet ikke har.

De øvrige nordiske lande har i vid udstrækning et større regionalpolitisk fokus på udkanten og ø-samfundene end tilfældet er i Danmark. Blandt andet har Sverige en meget fleksibel universitetskonstruktion der sikrer at man kan tage en uddannelse over alt i landet. Den opbygning burde vi skele til i Danmark og lade os inspirere af.

Der er i det hele taget basis for at etablere et nordisk samarbejde mellem udkantsområderne og trække på de erfaringer landene hver især har høstet.

Læs evalueringen af Fokemødet 204 her


Nøgleord: Demokrati, tyndt befolket område