Afklaringskurser skal hjælpe ledige i arbejde

 

14-11-2012

I oktober 2012 afholdt vi afklaringskursus for ledige i Ilulissat. Vi var to instruktører og 30 kursister. Alderssammensætningen var fra 19 til 59 år, og alle deltagerne fik noget ud af kursus, sagde de selv. De fik en jobsøgningshåndbog og en usb med de opgaver, de selv lavede under kurset. Hver enkelt deltager fik sendt mindst en ansøgning af sted til en af de virksomheder i Ilulissat, de gerne ville arbejde i. Deltagerne var også på virksomhedsbesøg blandt andet i Pisiffik, Arctic TV, Hotel Hvide Falk og Hotel Arctic. Efter virksomhedsbesøg, søgning på internettet for at lære virksomhederne i Ilulissat at kende og afsendelsen af ansøgninger – både uopfordrede og efter stillingsopslag, udtalte deltagerne i afklaringskurset, at de var stærkere rustet til at finde jobs.

Kurserne følges op af samtaler med hver enkelt deltager om, hvordan jobsøgningen forløber.

Kurserne afholdes i hele Grønland af forskellige konsulentvirksomheder, der har budt ind på udbud fra Departementet for Arbejdsmarked og Erhverv i august måned. De fire kommuner har mulighed for selv at vælge mellem de tilbud, departementet har modtaget. Det er lidt ærgerligt, at perioden for afklaringskurser er så kort, som den er. Det er andet år i træk, at afklaringskurserne er blevet afholdt. Evalueringerne fra 2011 har vist, at rigtig mange ledige har udtrykt tilfredshed med kurserne. Der har ikke været mål på hvor mange ledige, der faktisk er kommet i job efter kurserne, så hvis der kommer en tredje runde med afklaringskurser, kan man ønske sig, at der også måles på den faktor. Under alle omstændigheder er det vores klare fornemmelse, at de ledige får løftet deres mod til at søge jobs i de virksomheder, de gerne vil arbejde i. Også uopfordret og skriftligt.

Les mer på Qaasuitsup.gl