Aktuel forskning og erfaringer med voksen- og efteruddannelse

Den 12. december 2013 afholdt Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) den årlige Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området i samarbejde med Undervisningsministeriet (UVM), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og NVL. På konferencen mødes forskere og praktikere for at udveksle aktuel viden og konkrete erfaringer inden for VEU-området.

Undervisningsminister Christine Antorini åbnede konferencen med en præsentation af de politiske forventninger og udviklingsperspektiver for området. Der blev derudover budt på aktuel viden om voksne danskeres kompetenceniveau på baggrund af den nyligt offentliggjorte PIAAC-undersøgelse og på virksomheders konkrete erfaringer med opkvalificering af deres medarbejdere fra ufaglærte til faglærte. I workshops debatterede deltagerne blandt andet anvendelse af individuel kompetencevurdering, tosprogede i VEU, samt læringsperspektiver fra den fælles nordiske indsats for brugen af anerkendelse af realkompetencer.

Du kan finde oplæg og læse mere om konferencen på Nck.au.dk