Bæredygtig udvikling i ’fælledskab’

På Samsø har de et bud på, hvorledes vi kan opnå bæredygtig udvikling og livskvalitet. Ved at forvalte klodens ressourcer i små, lokale fællesskaber kan man sikre, at de beslutninger, der træffes, passer til lokale forhold. Det er det, Søren Hermansen og Tor Nørretranders kalder Fælledskab. På Samsø startede det for 15 år siden med tanken om at etablere en selvforsynende og CO2-neutral ø. Sidste skud på stammen er fællesskabet Økologisk Samsø, der blev stiftet sidste år. Søren Hermansen fortæller her om tankerne bag fælledskab og Birgit Rothmann om planerne for Økologisk Samsø.
Birgit Rothmann Genbrug af dæk

En brændende platform

I 1996 lukkede slagteriet på Samsø og med det den sidste større industrivirksomhed, der gav arbejde til omkring 5 % af de beskæftigede på øen. At få gang i øens udvikling igen og sikre nye arbejdspladser blev betragtet som et fælles ansvar. Det blev den brændende platform, der kan være nødvendig, for at få sat nye ting i gang. Og det blev startskuddet til et fællesskab omkring etableringen af vindmøller, til idéen om Samsø som en CO2-neutral ø og om et af verdens mest fremtrædende fællesskaber etableret omkring vedvarende energi. 
På Samsø var det lukningen af det sidste slagteri, i Fukushima i Japan er der kommet fokus på decentral udvikling baseret på vedvarende energi efter atomulykken i 2011. Lokale katastrofer, der udgør en brændende platform og et akut behov for at tage ansvar og sikre fremtiden i fællesskab. I de nordiske lande har der altid været en iboende brændende platform i form af den tilbagevendende vinter, der gør det nødvendigt at planlægge og samarbejde for at sikre overlevelse.

Fælledskab

De vigtigste ressourcer er nogen, vi er fælles om, som solen, luften, sproget, en fælles mark. Ressourcer, der ikke ejes eller kontrolleres af nogen og hvortil der er lige adgang. De ressourcer betegnes som fælleden. Fælleden kan være vanskelig at forvalte, hvis vi hver især kun tager ansvar for os selv. Så bruges der af de fælles ressourcer, til de er brugt op. Det kaldes Fælledens Tragedie. Tragedien kan undgås hvis ressourcerne, fælleden, forvaltes i fællesskab. Det er det, Søren Hermansen og Tor Nørretranders betegner Fælledskab og som de mener, er afgørende for at sikre bæredygtig udvikling. 

Et stærkt ’vi’ og nærhed til beslutninger

Et fælledskab forudsætter et stærkt og inkluderende ’vi’, et fælles og entydigt mål og nærhed til beslutningerne. De nordiske lande er netop kendetegnet ved en høj grad af tillid og tryghed, af nærhed til beslutningerne og dermed en høj grad af indflydelse på egne omgivelser. Ifølge Søren Hermansen er det sandsynligvis en af grundene til at de nordiske lande – særligt Danmark og Sverige – har en højere valgdeltagelse ved lokalvalg end de øvrige europæiske lande.
Landbosamfund og særligt ø-samfund som Samsø har som udgangspunkt et mere veldefineret ’vi’ end fællesskaber i byerne, så det kan være nemmere at få øje på fællesskaberne her, men byerne må også spille en aktiv rolle i etablering af fælledskaber omkring forvaltningen af ressourcer og arbejdet for en bæredygtig udvikling.

Relationen mellem land og by

Tidligere tiders bytteforhold og udveksling af varer og ydelser mellem land og by er i dag erstattet af en mere upersonlig udveksling af ressourcer som medfører, at størstedelen af forbrugerne ikke har noget forhold til det, de forbruger. Det forhold og den relation bør genskabes, hvis vi vil sikre bæredygtig udvikling og større bevidsthed om ressourceforbrug. Det kan organiseringer i fælledskaber være med til. Søren Hermansen peger på Københavns Fødevarefællesskab som et godt eksempel.

Bæredygtighed på Samsø

I foråret 2013 blev Økologisk Samsø etableret. Et fællesskab af landmænd og forbrugere, der blandt andet arbejder for at øge den økologiske produktion på Samsø, styrke samarbejdet mellem landmænd og forbrugere og at etablere skovhaver, permakulturer og levefællesskaber baseret på bæredygtighed og økologiske principper. Birgit Rothmann er en af initiativtagerne og står i spidsen for arbejdet med permakultur.
Foreningen står i en vis grad på skuldrene af Energiakademiet og den bæredygtighedsdiskussion, der har været på Samsø gennem de sidste 15 år. Der er dog tale om to adskilte projekter, som samarbejder hvor det giver mening. De mødes om et fokus på bæredygtighed, der også interesserer mange uden for øen, såvel turister som interesserede der kommer fra hele verden for at høre om arbejdet og organiseringen.

Fællesskabets nøglepersoner afgørende

Birgit Rothmann fortæller, at Økologisk Samsø har en god kontakt med øens konventionelle landmænd. Landmændene afsætter dog langt hovedparten af deres produktion uden for øen og har i første omgang været skeptiske over for projektet. Omvendt er der med f.eks. anvendelse af permakultur mulighed for at udnytte jord, der ikke ellers kan bruges. Det kunne med tiden blive interessant også for de konventionelle landmænd. 
Ifølge Søren Hermansen er det helt centralt at sikre en god relation der inluderer skeptikere, og at forsøge at vise vejen, at være åben og lydhør over for bekymringerne og finde ud af, hvad der skal til, for at de også kan se en værdi i projektet, frem for at fokusere på uenigheder og forhindringer. Søren Hermansen peger på vigtigheden af at finde nøglepersoner i lokalsamfundet hvis projekter som disse skal lykkes.
Økologisk Samsø er stadig i sin start og har som det seneste etableret Økologiens Hus, hvorfra der sælges økologiske produkter og der er planer om at lave en café. På aftenskolen underviser Birgit Rothmann samsinger i permakultur, to nyuddannede økologiske landmænd er flyttet til øen og har forpagtet jord, de er begyndt at dyrke, og foreningen søger lige for tiden om at øen får lov at huse et af fem nationale læringscentre. Med tiden er der planer om at etablere både slagtehus og mejeri på øen. Foreningen og projekterne løftes af en række ildsjæle, der brænder for bæredygtighed og økologi, og som ser fællesskabet som den bedste vej til at føre drømmene ud i livet.


Læs mere om Energiakademiet: http://energiakademiet.dk/ 
Læs mere om Økologisk Samsø: http://oekologisksamsoe.dk/
Københavns Fødevarefællesskab: http://kbhff.dk/