Begrænset voksenvejledning på Færøerne

 

12-11-2009

I løbet af de seneste år har det imidlertid ikke skortet med hensigtserklæringer, der har understreget vigtigheden af en bedre uddannet arbejdsstyrke. Men en organiseret voksenvejledning eksisterer endnu ikke på Færøerne.

De gode hensigter

Både arbejdsgivere og politikere har indenfor de seneste år offentligt erklæret, at kompetenceudvikling, især af ufaglærte, er en nødvendighed for et moderne samfund. Arbejdsgiverforeningen efterlyste i et strategioplæg fra december 2005 et tilbud om offentlig støtte at alle færøske borgere uden uddannelse og ældre end 35 år, for at disse borgere kunne tage enten en gymnasial eller en højere uddannelse.
I regeringsgrundlaget fra september 2008 kunne vi læse, at kompetencegivende uddannelser for voksne arrangeres over hele landet; at professionsuddannelserne, inklusiv uddannelser indenfor madlavning og tjenerfaget, ajourføres og udvikles, og at A-kassen revideres, bl.a. med henblik på kompetencegivende uddannelser for ufaglærte.
Disse smukke hensigter blev gentaget af Færøernes lagmand, Kaj Leo Johannesen, da han i sin årlige tale i forbindelse med nationalhøjtiden den 29. juli i år erklærede, at samfundet skal tilbyde gratis uddannelse og give folk mulighed for at tilegne sig nødvendige kompetencer for at kunne være aktive på arbejdsmarkedet.
Men der er tilsyneladende lang vej fra ord til handling.

Manglende prioritering

I december 2007 fik daværende kultur- og undervisningsminister overrakt en betænkning, der omhandlede en ny organisering af hele det færøske vejledningssystem. Men sidenhen er der ikke sket noget, fortæller Claus Reistrup, fuldmægtig i Kulturministeriet, hvorunder uddannelse også sorterer.
Reistrup ønsker en omorganisering af hele vejledningsområdet, så at også dem, der allerede er på arbejdsmarkedet, vil blive tilgodeset og tilbudt vejledning om muligheder for videreuddannelse. For ifølge Reistrup er voksenvejledningen næsten ikke-eksisterende. Og i fremtiden bør denne vejledning dække hele landet og alle slags erhvervsgrupper. – De mennesker, der allerede er på arbejdsmarkedet, men som ingen uddannelse har, har ikke rigtig nogen steder at henvende sig. Der er selvfølgelig A-kassen med dens tilbud om kompetence-givende kurser, men den er jo for arbejdsløse, siger Claus Reistrup.
Hildur Patursson er også ansat i Kulturministeriet. Hun efterlyser en lovgivning, der fastslår voksne menneskers ret til uddannelse. – Man skal lede længe efter muligheder for voksenvejledning. På dette område er der desværre meget tilbage at ønske, siger hun og viser til den islandske model, der bygger på et samarbejde mellem arbejdsgivere, fagforeninger og det offentlige om videreuddannelse af især den ufaglærte del af arbejdsstyrken.
Ifølge Patursson er der dog visse bedringer at spore, da der bliver flere og flere tilbud om kurser og uddannelsesforløb til ufaglærte. Men grundet manglende vejledning når disse tilbud måske aldrig ud til dem, der har mest brug for dem.

Fire timer om ugen

LFÚ er en landsforening for færøske uddannelsessøgende, se www.lfu.fo. Her tilbydes der studievejledning til både unge og ældre, der ønsker at videreuddanne sig. LFÚ-vejledningen er et af de sjældne tilbud om vejledning, som ikke primært henvender sig til unge i gang med at afslutte en gymnasial uddannelse.
Inger Flø Jørgensen er vejleder ved LFÚ-rådgivningen. Vejledningen har åbent 4 timer om ugen, og der er nok at lave, især i forbindelse med, at ansøgningsfristerne på uddannelsesinstitutionerne nærmer sig.
– Både unge og ældre henvender sig til os med ønsket om vejledning. En voksen, der opsøger os med et ønske om at videreuddanne sig, er typisk en lærer eller sygeplejerske omkring de tredive med et ønske om at tage en overbygning til uddannelsen, siger Inger Flø Jørgensen. Vejledernes opgave er så sammen med de besøgende at afdække ønsker og muligheder.
– Der er også nogle, der kun har en dårlig niende-klasses eksamen som deres eneste bevis på skolegang. De er sindet til at gå den lange, seje vej til en uddannelse. Vi viser dem så de muligheder, der er, både her i landet og i udlandet, siger Inger Flø Jørgensen.

Voksenvejledning – hvorfor?

Ifølge tal fra januar 2009 tæller den samlede færøske arbejdsstyrke ca. 25.000 personer. Af disse er 10.000 ufaglærte, hvilket svarer til 40 procent, som er 5 procent højere end i Danmark.
Indtil for kort tid siden havde arbejdsledighed været et ukendt fænomen. Men krisen kradser, også på Færøerne, og i løbet af det seneste år er arbejdsløsheden vokset med 250 procent - fra 300 til 1300 mennesker. Af de arbejdsledige er 80 prosent uden videregående uddannelse. Hvis ønsket er at bekæmpe arbejdsløshed, burde det faktum, at der på Færøerne som i andre lande, er den ufaglærte del af arbejdsstyrken, der rammes hårdest af arbejdsløshed, være et vægtigt incitament til at etablere et velfungerende tilbud om voksenvejledning.
Nu venter vi så på, at de ansvarshavende myndigheder skrider til handling.