Brug af kvalitetsindikatorer

 

09-04-2008

For at kunne sikre kvalitet av læringen bør der foreligge en fælles referenceramme som alle aktører indenfor voksnes læring kan måle sine læringsaktiviteter imod. Det forudsætter at læringsaktiviteter og arbejdet i grundlæggende træk er beskrevet og dokumenteret. Denne dokumentation bør omfatte, arbejdet med studieplaner/læreplaner, lærerkvalifikationer, deltagerindflydelse osv. Findes der uoverensstemmelse mellem udførelsen af arbejdet og målene, igangsættes arbejde med forbedring.

Island anderledes

Som der er konstateret i tidligere artikler er der grundlæggende forskelle på voksenlæring i Island og de andre nordiske lande. Udviklingen på Island i løbet af de sidste år er i stor grad foregået på arbejdsmarkedets initiativ. Forhandlingspartnere og store virksomheder har haft betydelig indflydelse på udviklingen og det har medført at både forvaltning og finansiering er helt anderledes end i de andre nordiske lande. Voksenoplæring er med andre ord helt uafhængig af stat og kommune, idet fagforeningerne både initierer og finansierer forskellige tiltag. Det er normalordning i Island at kursusdeltagere betaler største delen eller mellem 90 og 100 % af kursusgebyret. De allerfleste af dem kan dog søge om at få refusion fra det fond deres fagforening tilhører.

FA’s rolle i udviklingen af kvalitet

Fræðslumiðstöð atvinnulífsins (Arbejdslivets oplæringscenter) har til formål at styrke uddannelsestilbud for folk på arbejdsmarkedet med kort formel grunduddannelse og øge kvaliteten i voksen- og efteruddannelsen. FA har i det øjemed udviklet og udgivet i 2006 et udkast til kvalitetskriterier, som institutioner indenfor voksen- og efteruddannelse i Island kan måle sig imod. Flertallet af de institutioner, som samarbejder med Fræðslumiðstöð atvinnulífsins er enten allerede i gang med eller skal snart i gang med at inføre disse kvalitetskriterier i deres arbejde. Som led heri bruger de selv indikatorerne som værktøj, for at vurdere om deres tilrettelæggelse og gennemførelse er af ønsket kvalitet. En revideret udgave af kvalitetsindikatorerne forventes at blive udgivet i løbet af 2008.

Uddannelsescentrenes arbejde

En uformel undersøgelse hos et lille antal af uddannelsescentre, der tilbyder kurser indenfor den ikke-formelle voksenuddannelse, viser, at de lægger stor vægt på informationspligten, siger Guðfinna Harðardóttir, specialist hos FA. Kunderne oplyses om kursernes indhold og forløb og underviserne får praktiske informationer samt oplysninger om, hvad centret forventer af dem.
Der bliver lagt vægt på at ansætte kvalificerede undervisere med erfaring indenfor voksenuddannelsen. Underviserne ved uddannelsescentrene viser en stor forståelse for at de deltakerne skal føle sig godt tilpas i institutionen og omgivelserne skal være med til at fremme læringen. Derfor sørge centrene for, at lokalerne er udstyret på en måde som passer voksne mennesker og medvirker til, at eleverne føler sig trygge og værdsatte. Når kurset er afsluttet får deltagerne næsten uden undtagelse et certifikat som bevis på deres deltagelse.
Ifølge Guðfinna Harðardóttir finner de allerfleste uddannelsescentre, at det er vigtigt at få de lærendes syn på kursernes indhold og læringsprocessen. Derfor benytter de sig næsten alle af deltagerundersøgelser, som bliver afholdt i slutningen af udannelsesforløbet. Nogle gange tilkalder uddannelsescentrene også eksperter udenfor centret for at få ekstern vurdering af kursernes indhold og forløb.

Länkar:
FA's kvalitetsindikatorer findes på hjemmesiden www.frae.is under Gæðaviðmið (kvalitetsindikatorer), direkt link www.fraedslumidstod.is/default.asp?Id=573.


Centre for livslang læring
I 1997 blev det første center for livslang læring åbnet. I årene efter blev der rundt omkring i landet oprettet totalt ni centre, ingen af dem i hovedstadsområdet. Centrene er drevet som frivillige organisationer og er forskellige i sammensætning når det gælder partnere. De mest almindelige partnere er skoler, de største forretninger, fagforeninger og kommuner. Igennem centrenes virksomhed har man øget voksnes deltagelse i uddannelsesforløb af forskellig art, bl.a. på universitetsniveau. Kommunerne i hovedstadsområdet har samarbejdet med forskellige store centre.