Coaching – et instrument til læring og udvikling

15-11-2006

En coach’s vigtigste opgave er at støtte andre mennesker i deres udviklings- og læringsproces og at hjælpe dem til at lære frem for direkte at undervise dem. Når coaching i disse år vinder frem på flere arbejdspladser, skyldes det dels opbruddet af videnmonopoler, dels at man på meget store dele af arbejdsmarkedet har taget afsked med lønarbejderkulturen til fordel for en karriereorienteret livsstil, mener Reinhard Stelter, der er ph.d. i psykologi, lektor ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet og desuden selv virker som coach.
- Mens ledelsesfunktionen tidligere ofte kunne have monopol på viden på en arbejdsplads, arbejder vi i dag i strukturer, hvor de ansatte hver især har et stort ansvar samt besidder og udvikler ny viden for blandt andet at fungere i et samarbejde med mange andre. Hyppigt stilles man på arbejdspladserne overfor komplekse udfordringer, som ikke kan løses af én person alene. Her vil en coachende ledelsesstil, hvor lederen stiller sig på sidelinjen og lytter og spørger til de udfordringer, medarbejderne ser, kunne resultere i, at man i fællesskab opfører det rette stillads, medarbejderne behøver for at komme over de nye udfordringer, siger Reinhard Stelter.

En selvstyret proces

Coaching er en selvstyret proces, der initieres af den coachede – fokuspersonen – og dermed klart adskiller sig fra eksempelvis vejledning og mentorordning, forklarer Reinhard Stelter. Det er fokuspersonen, der formulerer den væsentlige udfordring, han ønsker at arbejde med, og det er til enhver tid hans forståelse af udfordringen, som er udgangspunktet. Coachen kan med sine spørgsmål rette opmærksomheden bestemte steder hen og derigennem stimulere en udvikling hos fokuspersonen.
Reinhard Stelter advarer imod, at en leder coacher nære medarbejdere, da man som chef uundgåeligt har dannet sig sine egne forestillinger om deres udviklingsønsker og potentialer. Derfor vil man stik imod hensigten uvægerligt medbringe sin egen dagsorden til coachingen, som derved mislykkes.
Når flere og flere mennesker i dag opsøger coaching er det blandt andet udtryk for, at vi oplever at have mange muligheder for at vælge forskellige livsstile. Tidligere generationer fandt ofte en profession og en tilværelse, der lå tæt op ad deres forældres, men vi kan vælge næsten frit. Det stiller samtidig krav til os om, at vi finder vores egen position i den sociale kontekst. Til det kan vi føle behov for en professionel sparringspartner, en coach.

Coachingens bagside

Men når alle muligheder tilsyneladende står åbne, og man nærer et ønske om hele tiden at udvikle sig både fagligt og personligt, kan resultatet være stress.
- Mange stiller i dag alt for store krav til sig selv og får ikke sagt fra i tide overfor et for stort arbejdspres eksempelvis. Vi er vores egne værste kontrollanter, fordi vi blandt andet lever med et stort behov for at iscenesætte os selv. Og vi opsøger måske hellere en coach i håb om at lære at håndtere en alt for presset tilværelse, end vi siger fra overfor chefen. Coaching kan sine steder også have en bagside, understreger Reinhard Stelter.