Danske virksomheder bedst i Norden til at få udbytte af investeringer i forskning og udvikling

En ny analyse viser, at danske virksomheder får mere ud af deres investeringer i forskning og udvikling end virksomheder i de øvrige nordiske lande.
Thomas Glahn/norden.org

Tidligere analyser af virksomheders investeringer i forskning og udvikling har vist, at de har givet et positivt afkast, men det har hidtil været svært at vurdere afkastet i forhold til virksomheder i andre lande. En ny analyse foretaget af Uddannelses- og forskningsministeriet i samarbejde med Nordisk Ministerråd og de øvrige nordiske lande undersøger udviklingen på tværs af Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Analysen viser blandt andet at danske virksomheder opnår størst afkast af deres investeringer i forskning og udvikling sammenlignet med de øvrige nordiske lande og at Danmark og Finland har de højeste afkast af investeringer i forskning og udvikling inden for grøn teknologi, mens Norge og Sverige har mindre afkast.

Læs Uddannelses- og forskningsministeriets pressemeddelelse.