Den færøske vej til Bologna

Súsanna Herdalur Tausen, cand. scient. soc. og uddannet sygeplejerske, og Elisabeth Holm, cand. mag. og international koordinator ved Færøernes Universitet samt færøsk repræsentant for NVL.

Vi er fint med på overfladeniveau, mens det halter med selve implementeringen. Og efter vores mening burde Kulturministeriet være længere fremme i skoene, siger Elisabeth Holm og Súsanna Herdalur Tausen, der som ansatte ved Færøernes Universitet har været involveret i arbejdet med Bologna-aftalens implementering på universitetet.

Godt på vej

Bologna-processen er et samarbejde mellem europæiske lande om videregående uddannelser, et samarbejde der også involverer Færøernes Universitet, hvor en Bologna-gruppe i 2011 blev nedsat med repræsentanter fra alle universitetets afdelinger. Gruppen har koordineret Bologna-tilgange på tværs af universitetets afdelinger, hvilket ifølge Súsanna Herdalur Tausen og Elisabeth Holm har tilskyndet processen. – Arbejdet kræver tid, prioritet og tålmodighed. Overordnet er vi nået lige langt som mange andre lande i Europa. Vi har opbygget en række kompetencer, og redskaberne er klare til at tage i brug. Processen er naturligvis kontinuerlig, og på universitetet begyndte vi at arbejde målrettet med at implementere Bologna-aftalen for fire år siden. Så må vi se, hvor lang tid går, indtil vores ansvarshavende myndighederne beslutter sig for at underskrive Bologna-aftalen, siger Elisabeth Holm og Súsanna Herdalur Tausen om den færøske vej til Bologna-processen.

Både politik og pædagogik

Bag Bologna-samarbejdet ligger et europæisk ønske om at skabe et fælles uddannelseskoncept for at kunne konkurrere med USA og Australien som uddannelsessted. Men Bologna handler også om pædagogik, og aftalens implicitte perspektiv på læring skal ifølge Súsanna Herdalur Tausen ind under huden på universitetsfolk. – En ting er, hvad underviseren vil, men hvordan får vi de studerende til at lære det, som underviseren ønsker, at de skal lære? Bolognas perspektiv er i højere grad output-orienteret end input-orienteret, og udfordringen for universitetets medarbejdere er at formulere læringsmålene. Vi har allerede udarbejdet procedurer og vejledninger, så arbejdet er egentlig grydeklart, forklarer Súsanna Herdalur Tausen. 

Klare procedurer

Nu må vi nødvendigvis opbygge en fælles kvalitetskultur på universitetet, hvor underviserne ikke kan sidde i deres isolerede kasser og køre hver deres individuelle forløb. Vi skal nu mødes og diskutere, hvordan vores universitet kan garantere for de bedste resultater. Så Bologna sætter krav til et samarbejde mellem alle universitets medarbejdere, et samarbejde, der også vedrører undervisnings- og eksamensformer, siger Súsanna Herdalur og Elisabeth Holm. 

Vi har et lille universitet, hvor mange af underviserne er eksterne. Derfor er det særdeles vigtigt at have klare procedurer for, hvad de studerende kan forvente sig at opnå ved at følge kurser og på eksamensbeviser fra Færøernes Universitet. Og jeg frygter, at fremtidens studerende vil fravælge vores universitet, hvis vi ikke følger med tidens krav, hvilket vi blandt andet gør ved at implementere Bologna-processens bestemmelser, siger Elisabeth Holm.

Bologna-målsætninger følges

Ifølge Kulturministeriet har Færøerne gennem mange år fulgt med og organiseret sig i henhold til Bologna principperne, en indsats, der eksempelvis har ændret lovgivningsområdet inden for højere uddannelse. - Vores overordnede mål er at blive en del af Bologna-aftalen, men det er endnu for tidligt at sige, hvornår Færøerne vil underskrive erklæringen. Vi følger Bologna-målsætningerne, selv om Færøerne ikke formelt er en del af processen. Naturligvis er signalværdien af en formel færøsk tilslutning vigtig, men i praksis har det begrænset betydning, at Færøerne ikke har underskrevet aftalen. Derimod er det vigtigt, at vi følger Bologna-metoden, fordi vores studerende skal kunne kombinere deres studier i hjemlandet med studier i udlandet. På samme måde skal det være muligt for udenlandske studerende at tage dele af deres uddannelse på Færøerne. Det er også nødvendigt, at vores universitet kan sammenlignes med universiteter i andre lande, siger Alda Joensen, fuldmægtig i Kulturministeriet.

Mange fordele for Færøernes Universitet

Sigurð í Jákupsstovu er rektor på Fróðskaparsetur Føroya, eller Færøernes Universitet. Han er også fortaler for, at universitetet skal være en del af Bologna-processen. – Det er vigtigt at følge Bolognas målsætninger, der rummer mange fordele. Vores uddannelsessystem skal være gennemskueligt, også for folk udenfor Færøerne. Vi skal kunne beskrive, hvad vores studerende kan med et eksamensbevis fra vores universitet i bagagen, og med Bologna-processen har vi fået et fælles internationalt sprog til at beskrive vores uddannelser. Vi vil gerne deltage i internationalt samarbejde. Så for os er Bologna-samarbejdet vigtigt. Det tager tid, men det går fremad, siger Sigurð í Jákupsstovu.

Bakgrundsinfo

Bologna-processen er betegnelsen for et europæisk samarbejde mellem stater om at skabe et fælles rum for videregående uddannelser. Baggrunden for processen er Bologna-deklarationen, der blev vedtaget i juni 1999 af undervisningsministre for i alt 29 europæiske lande. I dag har 47 lande sluttet sig til Bologna-processen, deriblandt Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island.

Målet med Bologna-processen er, at Europa udvikler sig til et fælles område for videregående uddannelse, hvor studerende og forskere frit kan bevæge sig over grænserne. En anden væsentlig målsætning er at gøre europæiske uddannelser attraktive for studerende fra andre verdensdele.

Målsætningerne

Mobilitet for både studerende og lærere, letlæselige og sammenlignelige uddannelser, et ECTS-baseret meritsystem, en struktur med bachelor, master og phd og en styrket europæisk dimension er blandt målsætningerne i Bologna-deklarationen.

Læs mere på Bologna-processens officielle hjemmeside.