Den nødvendige nøgle til samfundet

Kristianna Winther-Poulsen Bergljót av Skarði, lærer, flankeret af Marika Skipanes fra Togo og Marie Scaplehorn Hansen fra England.

Piyamon, Sasichon og Xiaomei. Fornavne, der klinger eksotisk i Torshavn, hvor 21 mennesker med anden baggrund end nordisk i sidste måned afsluttede kurset Færøsk sprog og kultur. Sammen med små tusind andre tilflyttere med anden nationalitet end nordisk kæmper de med at tilegne sig det færøske sprog. For sproget er altafgørende for en vellykket integration, har både tilflytterne og de ansvarshavende myndigheder erkendt.

Dele af en større helhed

Den 12. marts i år kunne deltagerne i sprog- og kulturkurset således tage imod deres eksamensbevis, og der var ståhej om begivenheden, der blev dækket af flere medier. Nogle af kursusdeltagerne blev interviewet til tv-nyhederne, og Torshavns borgmester Heðin Mortensen holdt tale. – Sproget er nøglen til kulturen, og kulturen er nøglen til samfundet. Forhåbentlig vil døre nu åbnes for jer, og forhåbentlig vil I nu føle, at I hører til og er en del af en helhed, fastslog borgmesteren i sin tale til holdet, hvor han også gav dem et løfte om, at kommunen vil arrangere fortsættelseskurser.

– Vi er glade for grundkurset, og vi er meget tilfredse med løftet om kurser på højere niveau. På denne måde kan vi virkelig gøre fremskridt, siger togolesiske Marika Skipanes og engelske Marie Scaplehorn Hansen, der begge er gifte med færøske mænd og er bosat på Færøerne.

Ulige kompetencer

Bergljót av Skarði, cand.mag. og pensjoneret gymnasielærer, har udviklet kurset i færøsk sprog og kultur, og hun står også for undervisningen på det ene af de tilsammen tre hold.

- Undervisning i færøsk som fremmedsprog er endnu et uudviklet fagområde, så det har været en udfordring at finde den rigtige faglige metode, siger Bergljót. 

En anden udfordring har været den store variation i deltagernes kompetencer og den store forskel på deres forudsætninger for at gå i skole. – Nogle af deltagerne var mere vant til at gå i skole end andre. Og der er også stor forskel på, hvor længe de havde boet på Færøerne, før de begyndte på holdet. Flere af deltagerne forstår intet færøsk og næsten intet engelsk, og der er også nogle, som ikke kan det latinske alfabet. Andre taler derimod allerede et udmærket færøsk. Så undervisningen har ikke været helt nem, siger Bergljót. 

Teori og praksis

Bergljót har gjort meget ud af at variere undervisningen, der delvis er traditionel sprogundervisning med højtlæsning, spørgsmål og grammatik, og delvis en mere kreativ tilgang, hvor sang, leg og gruppearbejde har været på programmet. Med bingo og Scrabble, børnesange og kædedans har deltagerne fået indføring i færøsk, et sprog og et sprogområde, som de færreste ser en årsag til at udforske. 

For at facilitere adgangen til deres nye hjemland har holdet hver anden uge besøgt forskellige institutioner, der kendetegner det færøske samfund, og kan være relevante for tilflytterne at kende. Nordens Hus, Byrådet, Politistationen og A-kassen har været blandt udflugtsmålene. Derudover har sprogkursets deltagere haft julefrokost, strikkeklub og været på café-besøg sammen.

– Jeg har arrangeret disse besøg for at informere deltagerne om samfundet og kulturen.  Jeg har også haft præsentationer af forskellige kulturelle og samfundsmæssige forhold, der kendetegner livet på Færøerne. Og den sociale dimension, der jo er grundlæggende vigtig i en læringsproces, har været med, så jeg tror, at vi på kurset er kommet godt rundt, fortæller Bergljót av Skarði.  

Kursusdeltagerne på tur. Her med en gammel båd i baggrunden. Foto: Bergljót av Skarði Foto: Bergljót av Skarði

Afhængig af andre

Marie Scaplehorn Hansen har boet på Færøerne i tre år. Sammen med sin færøske mand har hun en lille datter.  – Det er svært men nødvendigt at lære færøsk. Jeg vil være en del af fællesskabet i mit nye hjemland, og jeg vil leve et normalt liv, men det kan jeg ikke uden at forstå, hvad folk siger. Og jeg er træt af at være afhængig af andre for at fatte, hvad der foregår. Kurset har været godt, og mine sprogfærdigheder er klart blevet bedre. Det fundament, vi har fået på kurset, vil hjælpe mig til at lære mere. Men færinger burde være lidt mere tålmodige og bedre til at involvere mig i deres samtaler. For jeg vil meget gerne lære mere, siger Marie, der arbejder som rengøringsassistent.

Motiverede deltagere

- Jeg vil have mulighed for at blive en del af fællesskabet, så jeg vil gerne have valget at lære færøsk. Kursusdeltagerne er motiverede. Og kurset er det bedste, jeg har deltaget i, siden jeg kom til Færøerne, fortæller Marika Skipanes fra Togo. Hun har været en af dem, der har presset på for at få bedre tilbud om sprogundervisning, og hun håber på flere kurser på forskellige niveauer. - Der er mange udlændinge på Færøerne med gode kompetencer, der ikke bliver brugt, for de kan ikke færøsk. Så dette kursus er et stort skridt i den rigtige retning, siger Marika, der har boet på Færøerne i 5 år og har en datter med sin færøske mand. 

Vejret og trygheden

Engelske Marie er begejstret for trygheden, det smukke landskab og for det interessante vejr, som hun diplomatisk udtrykker sig. Hun savner derimod forskelligheden og variationen, der sammenlignet med hendes fødeland er begrænset i forhold til tøj, mad – og muligheder for at lære sprog. – Med færøsk er vi i en helt speciel situation. Hvis man bor i England og vil lære engelsk, kan dette lade sig gøre på en eller anden måde. Men der findes ikke særlig meget materiale til udlændinge, der vil lære færøsk, og derfor er ægtefællen for mange den eneste person, der kan lære dem sproget, siger Marie.

Til forskel fra hendes engelske veninde er Marika, der er født og opvokset under Vestafrikas sol, knapt så begejstret for regnen og vinden. – Jeg savner solen. Men trygheden og friheden er fantastisk. At kunne gå ud uden at låse døren og uden frygt for, at dit hjem er blevet plyndret, er fantastisk, siger Marika. 

Sammen med de 21 andre kursusdeltagere venter Marika og Marie nu spændte på muligheden for at lære færøsk på et højere niveau. For uden sproglige kompetencer vil deltagelsen i deres nye hjemland forblive begrænset.

Tekstboks: Udlændinge på Færøerne

I januar 2014 boede der lidt flere end 1000 mennesker på Færøerne med anden statsborgerskab end nordisk. Foruden de nordiske lande er borgere fra 87 forskellige lande i hele verden repræsenteret på Færøerne. De største grupper er fra Filippinerne og Thailand. 

Der boede tilsammen 48.228 mennesker på Færøerne i januar 2014. 

Kilde: Hagstova Føroya, www.hagstova.fo

Tekstboks: Kursus i færøsk sprog og kultur

Undervisning i færøsk sprog og kultur for folk, der ikke har færøsk som modersmål

Aftenskolen på Færøerne arrangerer sammen med Kulturministeriet og A-kassen undervisning for folk, der ikke har færøsk som modersmål og med anden baggrund end nordisk.

Der undervises om formiddagen i 20 uger. Deltagerne har mødepligt til undervisningen, der  afsluttes med en test.

Deltagerne betaler ikke for at deltage i kurset.

Kilde: Aftenskolen i Torshavn, www.kvoldskulin.fo