Den nordiske folkehøjskole – skolen for livet

 

08-05-2011

Højskolebevægelsen

Idéen om folkehøjskolen er dansk. I et opgør med den elitære pædagogik ønskede den danske præst Grundtvig i 1830erne at oprette en højskole for ungdommen. Højskolen skulle imødekomme det behov for folkelig oplysning, der var fulgt i kølvandet på de tidlige demokratiseringstendenser i Danmark. Grundtvig var af den opfattelse, at hvis folket skulle deltage i rigets styre, måtte folket have en bedre oplysning end den, der kunne fås i børneskolen. I stedet for bogen og udenadslæren fokuserede Grundtvig på det levende ord. Grundtvigs centrale tanke var at skabe "en Skole for Livet", hvor alle samfundsklasser kunne mødes. Disse tanker om en fri undervisningsform spredte sig, og de første højskoler blev oprettet i midten af det 19. århundrede, i Danmark og i de øvrige nordiske lande.

Øgede sproglige rettigheder

Højskolebevægelsen vakte også stor interesse på Færøerne, og fra 1870-erne havde en lang række færinger været elever på danske folkehøjskoler. Fra reformationen havde kirkesproget på Færøerne været dansk, og med indførelsen af et færøsk skolevæsen i det nittende århundrede blev dansk undervisningssprog. Færøsk havde ingen rettigheder som skolefag, og flere slægtled af færinger kunne ikke skrive sit eget sprog. En færøsk folkehøjskole kunne uafhængigt af det officielle skolevæsen bane vejen for en undervisning med færøsk indhold.

Den færøske folkehøjskole

I 1899 oprettede to unge mænd, der begge havde været på højskoleophold i Danmark, en folkehøjskole på Færøerne. Skolen, der i de første år modtog unge mænd om vinteren og unge kvinder om sommeren, var et centralt led i den nationale bevægelse, hvor kravet var større respekt for den færøske nationale identitet. Eleverne, der aldrig før havde haft mulighed for at deltage i undervisning på færøsk, kunne nu lære om historie, kristendom, geografi og naturfag på modersmålet. Færøsk og dansk var også programmet, samt gymastik, da både ånd og legeme skulle varetages.
Praktiske fag som sløjd for drengene og syning for pigerne skulle gøre det muligt for dem at ernære sig senere i livet, og færdigheder i matematik ville muliggøre butiksdrift. Helt i tråd med højskolebevægelsens grundtanker var skolens vision, at det talte ord var hovedredskabet. Og på det tidspunkt fandtes der næsten ingen bøger på færøsk.

Folkehøjskolen i dag

Som en oase ligger højskolen i dag midt i Torshavn. Højskolen tilbyder et efterårkursus for unge, samt familiekurser, kurser for pensionister, for sindslidende og for turister, der i en pakkeløsning bruger højskolen som base for deres ophold på Færøerne. Så eleverne er 0 til 94 år gamle, og i løbet af årene har vi haft elever fra alle verdensdele uden Australien, fortæller Bjørgfinnur Nielsen, som har været lærer på skolen siden 1982.
Efterårkurset er det længste kursus på skolen, hvor ca. 20 deltagere i aldersgruppen 17 til 20 år tilbringer 5 måneder. Der undervises i både boglige fag som færøsk, historie og matematik, og de mere kreative fag som sløjd, håndarbejde, glaskunst og keramik samt i filosofi og skriveværksted.
Dagene starter med morgenmad, hvorefter Morgenordet er på programmet, i form af en sang, et filmafsnit eller et oplæg til debat. Derefter går eleverne til de forskellige værksteder, og der undervises i de forskellige fag til sent på eftermiddagen. Der gøres også meget ud af ekskursioner til mange dele af landet.
Efterårkurset er en øjenåbner for de unge deltagere, og man ser tydeligt, hvordan de udvikles i løbet af de 5 måneder, kurset varer. Mange bruger højskoleopholdet som en slags tidsregning, hvor der er et før og et efter højskoleopholdet, siger Bjørgfinnur Nielsen.

En fantastisk oplevelse

19-årige Heiðrikur Hanusarson Heinesen var elev på Højskolen i efteråret 2010, og han nød hver eneste dag af sit ophold, der varede i 5 måneder. Heiðrikur var blevet færdig med folkeskolen og havde på det tidspunkt hverken arbejde eller konkrete planer om videre uddannelse. –Jeg havde venner, der anbefalede højskolen og valgte derfor denne mulighed. Oplevelsen var fantastisk. Jeg fik mange nye venner, og jeg prøvede for første gang i mit liv at bo for mig selv og havde et privatliv, samtidig med at vennerne var tæt på, fortæller Heiðrikur, der udover det sociale især fik meget ud af undervisningen i sløjd, hvor den musik-interesserede unge mand byggede sin egen tromme. Gennem undervisning i matematik fik han også forbedret sine færdigheder i dette fag, som aldrig havde været hans stærke side i folkeskolen.

Deltagere i stedet for tilskuere

Turið Sigurðardóttir er formand i bestyrelsen for den færøske folkehøjskole og arbejder som professor i litteratur ved Universitetet på Færøerne. I Sigurðardóttirs optik er Højskolens opgave at møde de unge mennesker og at udstyre dem så godt som muligt til at kunne blive aktive deltagere i deres samtid, i stedet for at være passive uden nævneværdig indflydelse på omgivelserne. Deltageren er god til at veje og vurdere det, der kommer ham eller hende i møde og får således en vis modstandskraft, der gør det nemmere ikke at ende som offer, siger Turið Sigurðardóttir. Hun er ikke i tvivl om, at højskolen fortsat er et nødvendigt tilbud. Her mødes den enkelte elev på hans eller hendes niveau, og denne form for pædagogik er et vigtigt tilbud i dagens massekultur, hvor alting skal udvikles efter en lineal med vældig effektivitet. På folkehøjskolen får den enkelte elev mulighed for at lære sig selv og sine evner bedre at kende, siger Turið Sigurðardóttir.

Den færøske folkehøjskoles hjemmeside:
www.haskulin.fo