Den nye finanslov – besparelser på uddannelse og styrkelse af bl.a. sundhed og politi

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti bliver registreringsafgift på biler billigere, den nominelle grundskyld fastfryses i 2016, og der skal ske et løft på sundhedsområdet samt skabes bedre ældrepleje, der kommer skattelettelser til boligejere og politiet tildeles flere penge.
For at finansiere de mange nye tiltag har regeringen blandt andet skåret i både uddannelse og forskning. Alle uddannelser skal spare 2% om året, idet der er lagt op til besparelser på uddannelsesområdet på 8,7 mia.kr. frem til og med 2019. Besparelsen betyder, at universiteterne skal spare 1,8 mia. kr. og de korte- og mellemlange videregående uddannelser skal spare 1,5 mia. kr. På ungdomsuddannelserne betyder regeringens besparelse, at erhvervsuddannelserne skal spare 1,6 mia. kr. i 2019 og gymnasierne 2,4 mia. kr. Begge dele frem til og med 2019. Allerede fra 2016 indføres en særlig lavere takst for fjernundervisning. Herudover gives der færre resurser til ordblindeundervisning, og alle uddannelsers bygningstaxametre skæres med virkning fra 2017.
På universiteterne skal der spares på både uddannelse og forskning. Ud over de 2% årligt, er der lagt op til at godt 800mill.kr.årligt af bevillingen til fri forskning og innovation. Sammen med fremdriftsreform og dimensionering af uddannelserne forudser mange universiteter afskedigelser og nedlæggelse af uddannelser.  Det frie forskningsråd har som en konsekvens tilbagekaldt allerede udsendte opslag af mobilitetsstipendier og individuelle postdocstipendier og undlader også at udmønte midler til Sapere Aude: DFF-Topforsker i 2016.

Læs mere