Derfor kan en uddannelse godt betale sig

Mette Kristensen har opgivet sin Gymnasieuddannelse midt i det hele.
I dag fortryder hun at have gjort det. Læs om hvordan hun kom videre og virksomheder der baner vej til uddannelse.
Johannes Ujo Müller, KNI A/S. Mette Kristensen fortæller hvor vigtigt det er at få et uddannelsesbevis. Her er hun efter at have fået sit bevis som købmand.

Mens der er stor konkurrence og arbejdsløshed blandt uddannede fagfolk i arbejdspladser i andre nordiske lande, er der et stort behov for flere uddannede folk i forskellige steder i Grønland. Uddannelser i Grønland er nemlig gratis for alle og man får endda studiestøtte for at studere. Selvom flere og flere er begyndt at blive færdig med videregående- og erhvervsuddannelser, er der stadig mange, der stopper deres uddannelser.

Voksne ufaglærte på leder uddannelser

Der er dog stadig håb for voksne ufaglærte at uddanne sig, hvis de vil. For flere og flere virksomheder i Grønland er begyndt at bane vej om deres ufaglærte medarbejdere med flere udviklingskurser og uddannelser. Kædebutikker såsom KNI A/S, og fiskevirksomheden Royal Greenland A/S, er nogle af de eksempler, der hjælper med at validere deres ufaglærte medarbejdere.

Niivertunngorniarneq.jpg
Via KNI A/S køres en uddannelse »Niuertunngorniarneq« med 9 måneders varighed, delt i 3 moduler.

Blev købmand med flere ansvar

KNI A/S har normalt op til 70 elever i deres forskellige butikker i bygder og byer over hele landet.
– For at sikre at vi har nok medarbejdere, især i bygderne, er det vigtigt at vores ufaglærte medarbejdere får mulighed for at tage en uddannelse, siger Dorthea Isaksen, udviklingskonsulent i KNI A/S.
Mette Kristensen er et eksempel på de ufaglærte der fik et uddannelsesbevis efter flere års pause. Hun er fra bygden Innaarsuit ved Grønlands nordligste sted, Upernavik. Da hun stoppede sin gymnasieuddannelse i Nordgrønlands gymnasieuddannelse i Aasiaat lige før det sidste tredje år, flyttede hun tilbage til sin bygd, uden at have fremtidsplaner.
– Da jeg måtte opgive min gymnasieuddannelse, har jeg fortrudt den dag i dag, fortæller hun. Da hun flyttede tilbage til bygden med omkring 70 indbyggere, begyndte hun at arbejde i bygdens eneste butik: KNI A/S,
I butikken sælges der fødevarer og kolonial, som også varetager flere ansvarsområder, såsom at have ansvar for deres havn, billetsalg for transport til og fra bygden, samt bankoverførsler og post. For Mette Kristensen åbnede flere muligheder sig efterfølgende. Hun blev tilbudt at tage en uddannelse som købmand, som på grønlandsk kaldet »Niuertunngorniarneq« og tog chancen. At læse til købmand er af 9 måneders varighed, delt i 3 moduler.
I dag kan Mette Kristensen kalde sig for købmand i sin bygd og fortæller, at denne mulighed åbner op for flere muligheder. For hvis hun ikke tog muligheden, ved hun ikke hvordan hendes fremtid vil se ud.
– Det kan derfor betale sig at tage en uddannelse, siger hun.

Andre virksomheder baner også vej til deres medarbejdere

Grønlands største fiskerivirksomhed, Royal Greenland A/S tager sig også af deres voksne medarbejdere med udviklingskurser i ledelse, økonomi og produktion for udvalgte medarbejdere.
I virksomhedens nyhedsavis Navigatio nr. 1/2017 beskrives der, at flere medarbejdere i Royal Greenland A/S, har gennemført et såkaldt »talentforløb« siden 2015-16.
– Et talentprogram er værktøj, der gør det muligt for virksomheden at spotte personer med potentiale til at varetage for eksempel betroede lederstillinger, siger HR chef i Royal Greenland, Christian Laursen, til virksomhedens blad Navigatio, der udkom i januar i år. Udover det har Royal Greenlands HR Afdeling og Grønlands Erhverv, GE, udarbejdet et oplæg til en fabriksarbejderuddannelse i Grønland. Målgruppen er unge mennesker der lige er blevet færdige med folkeskolen og voksne, der har erhvervserfaring inden for fabriksarbejde.
– Vores mål er derfor at gøre det mere attraktivt at arbejde i en fabrik. En uddannelse som denne til fiskeindustrien vil ikke kun gavne Royal Greenland, men vil være til gavn for hele den grønlandske fiskeindustri, siger Christian Laursen til Royal Greenlands virksomhedsblad, Navigatio der udkom i januar 2017.

naammassisut.jpg
I år fik tolv uddannelsesbeviser som købmænd fra forskellige bydger og byer i Grønland.

Foton: Johannes Ujo Müller, KNI A/S.