Digitalisering – bedre adgang for de fleste

Formålet er at opnå digital adgang til alle offentlige funktioner i det færøske samfund.
I mai i år modtog projektet Digitale Færøerne en anerkendelse i Estland. Nicolai Balle, direktør for projektet, står yderst til venstre. Lilly Hanssen, konsulent, er nummer tre fra højre. Kristina Háfoss, finansminister står til venstre for Lilly.

Talgildu Føroyar, med udtalen [tɑld͡ʒɪldʊ fɜɾjɑɾ]. Betegnelsen, der på skandinavisk betyder Digitalt Færøerne, dækker over et ambitiøst projekt, der blev skudt i gang i 2015 med planlagt afslutning i 2020. Formålet med projektet er at opnå digital adgang til alle offentlige funktioner i det færøske samfund.

Udfordringer

Som så mange andre samfund står Færøerne over for en række udfordringer. En højere gennemsnitsalder. Et behov for en mere forskelligartet samfundsøkonomi. Flere og mere varierede erhvervsmuligheder, et tættere samarbejde mellem landsmyndigheder, kommuner, erhvervsliv og foreninger samt en mere effektiv offentlig administration er også udfordringer, der skal imødekommes.

Digitalisering kan være en del af løsningen for at opnå øget effektivitet i den overordnede administration af samfundet, viser erfaringer fra andre lande. I Danmark forventer myndighederne at spare 3 milliarder danske kroner ved at afskaffe papirbreve og formularer. Og i Estland estimeres det, at implementeringen af digital identitet og signatur vil medføre besparelser på 2 procent af landets BNP. Omregnet til færøske forhold svarer dette til 300 millioner danske kroner om året.

Med disse erfaringer i mente har politikerne besluttet at gennemføre en vidtrækkende digitalisering for at få et enklere regelværk og mindre bureaukrati, for at skabe større økonomisk plads til samfundets udfordringer, bedre uddannelsestilbud og bedre rammer for nye erhverv, som det anføres i strategien for Digitalt Færøerne.

Digital infrastruktur

Et af digitaliseringens produkter er en personlig nøgle med digital identifikation for alle borgere og virksomheder, en nøgle, der vil kunne anvendes af både borgere og leverandører af digitale tjenester, både offentlige og private. – Borgerne vil kunne anvende denne ID-nøgle i al kontakt med systemet. I stedet for at have flere forskellige adgangskoder, vil digitaliseringen give hver enkelt person et enkelt log-in, hvilket utvivlsomt vil frigive energi og forenkle hverdagen, siger Nicolai Balle, der er direktør for projektet Digitalt Færøerne.  

Med implementeringen af digitaliseringen bliver det nemmere og mindre tidskrævende for borgerne at kommunikere med det offentlige, samtidig med at offentlige instanser og virksomheder får bedre mulighed for at koncentrere sig om deres kerneydelser. En infrastruktur, hvorpå hele digitaliseringen bygger, er færdiggjort i år, og nu arbejdes der med en digital portal, der skal fungere som fælles indgang til alle de tilgængelige tjenester. Også arbejdet med at tydeliggøre digitaliseringens samlede identitet er i gang, som det anføres i strategien for Digitalt Færøerne.

Kompetencerne

I løbet af den første del af arbejdet med digitaliseringsprojektet har projektlederne arrangeret en række seminarer for ansatte i IT-branchen. – Færøske IT-virksomheder blev inviteret med til vores pilotprojekt. De har haft fingrene i mulden, og de har fået mulighed for at komme med deres input, som vi også har taget i betragtning i vores arbejde, fortæller Nicolai Balle.

Det næste skridt bliver kompetenceudvikling af direktører og ledere, både i det offentlige og i det private erhvervsliv. – Vi skal have udpeget personer, der har viljen og kompetencerne til at være ansvarlige for en bredere implementering. Og i en senere fase skal borgerne informeres og oplæres til at benytte sig af de mange muligheder, som digitaliseringen vil medføre, fortæller Lilly Hanssen, konsulent for projektet.    

Vedrørende de generelle IT-kompetencer på Færøerne vurderer IT-styrelsen, at befolkningen generelt er på højde med de andre, nordiske lande. 92 procent af befolkningen har internet-adgang i hjemmet, og så godt som alle har mobiltelefon. – Med hensyn til borgernes IT-kompetencer bør vi nok gå ud fra, at nogle formår at være med uden større problemer, hvorimod det for andre er sværere. Men disse udfordringer tackler vi, når de opstår, siger Lilly Hanssen.

Fundament for IT-iværksættere

Digitaliseringen er stor og vidtrækkende, og en stor del af det nødvendige arbejde udliciteres til færøske IT-virksomheder, hvilket vil skabe flere færøske arbejdspladser. I første omgang i IT-branchen, men efterhånden også i andre brancher. – Med digitaliseringen vil vi se forudsætninger for, at det bliver nemmere at lancere nye produkter og tilbud. Så for iværksættere med idéer til nye tjenester vil digitaliseringen medføre gode rammer og et fundament, som de kan bygge videre på, siger Nicolai Balle.

Adgang for alle

Teknologien skal give alle adgang til vores digitale samfund, anføres det i strategien for Digitalt Færøerne. Således vil digitaliseringen også muliggøre adgang for borgere med forskellige udfordringer. – Vi har en dialog i gang med Færøsk Handicapforbund for at sikre, at mennesker med begrænset førlighed også får gode vilkår for at anvende vores digitale løsning. Vi tager også hensyn til brugere, der af andre årsager ikke vil få nogen nem og indlysende adgang til vores system. Men i det store og hele vil de mennesker, der i dag er afskåret fra at løse mange af hverdagens forskellige opgaver, få bedre forbindelse og nemmere adgang, hvilket også fremmer demokratiet i dagligdagen, siger Nicolai Balle.

Anerkendelse fra udlandet

Tidligere i år fik projektet Digitalt Færøerne overrakt en formel anerkendelse for hurtig og smidig implementering af den første del af projektet. Anerkendelsen blev givet på en konference om e-Governance, afholdt i Estland i mai i år med 54 deltagerlande, og med den estiske præsident Toomas Hendrik Ilvas og den færøske finansminister Kristina Háfoss blandt talerne.

Estland har fra projektets start været blandt inspirationskilderne til det færøske arbejde med digitalisering.

På Færøerne er man i Finansministeriet velfornøjet med den estiske anerkendelse og opfatter den som et bevis på, at de nødvendige forudsætninger for en digitalisering er til stede, hvis blot de nødvendige interessenter viser vilje og tilslutning. – Mindre bureaukrati og flere ressourcer til fordel for dem, der virkelig har brug for det. Digitaliseringsprojektet er en win-win situation, er Nicolai Balle og Lilly Hanssen enige om.

 

Kilder:

Interview med Nicolai Balle, direktør for Digitalt Færøerne og med Lilly Hanssen, konsulent for Digitalt Færøerne

Talgildu Føroyar. Heildarætlanin 1. oktober 2015. Findes på www.talgildu.fo. På færøsk.

Talgildu Føroyar på Facebook.