Eksklusionen er massiv

 

09-05-2008

Chancen for at opleve succes såvel i folkeskolen som ved erhvervs- eller videregående uddannelser er uhyre ulige blandt danske unge. Uddannelsessystemet er gennemsyret af sociale og kulturelle barrierer, som skiller cirka en sjettedel fra, nemlig de svagest stillede, fremhæver forfatter og journalist gennem en årrække ved LO-fagbevægelsens nyhedsbrev A4, Lars Olsen, i sin debatbog ”Den nye ulighed”.
Det er typisk børn og unge af ufaglærte eneforsørgere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og til dels unge med indvandrerbaggrund, som har meget vanskeligt ved at honorere kravene i uddannelsessystemet. Demokratiseringen af uddannelsesmiljøerne og den øgede statslige uddannelsesstøtte resulterer ikke i reelt forbedrede muligheder for de svagest stillede, påpeger Lars Olsen.

Ansvaret er ens eget

Årsagen til, at så mange ikke klarer sig, skal blandt andet findes i reformer af såvel folkeskolen som videregående uddannelser. De har introduceret kulturer som ”ansvar for egen læring”, der stiller krav om, at elever og studerende i stigende grad selv søger viden, arbejder selvstændigt samt vælger og tilrettelægger dele af uddannelsen på egen hånd. Det er betingelser, som børn af højtuddannede, der blandt andet kan hente hjælp hos deres forældre hjemme ved middagsbordet, trives fint med, men som for de svageste bliver ekskluderende barrierer. Den stigende akademisering af en lang række mellemlange videregående uddannelser som blandt andet sygeplejerske- og lærerstudiet vil blot øge det igangværende udskilningsløb, forudser forfatteren.

Sæt ind på flere fronter

Han efterlyser en ny debat om uligheden og en indsats, som sætter ind på flere fronter. Problemet må blandt andet løses gennem nye uddannelsespolitiske tiltag, understreger han.
Der skal sættes tidligt ind med den nødvendige støtte over for de elever, der klarer sig dårligt i skolen. Måske kan initiativer som lektiecafeer og helhedsskoler, bemandet af lærere og pædagoger, yde en væsentlig del af den støtte, som ikke findes på hjemmefronten, foreslår Lars Olsen.
Desuden bør selve strukturen og kulturen i uddannelsessystemet i højere grad tage udgangspunkt i, at to tredjedel af familierne i dag rent faktisk ikke har en længerevarende akademisk uddannelse i bagagen. Der bør findes en anden balance imellem individ og fællesskab og mellem teori og praksis, eksempelvis ved at indføre praktikperioder og konkrete projekter undervejs i flere af de videregående uddannelser, lyder opfordringen.

Lars Olsen har skrevet debatbøgerne ”Den nye ulighed”, 2007 og ”Det delte Danmark”, 2005. Begge er udkommet på forlaget Gyldendal.


Ulige livschancer for børn og unge

På baggrund af tal fra Danmarks Statistik påviser Lars Olsen i ”Den nye ulighed” de ulige livschancer blandt børn og unge. De unge opdeles i tre grupper: Svag hjemmebaggrund, en mellemgruppe og stærk hjemmebaggrund.
Svag hjemmebaggrund betyder, at familien er præget af to eller tre af følgende risikofaktorer:
1) Ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse.
2) Forældrene lever i hovedsagen af kontanthjælp eller førtidspension.
3) Forældrene bor ikke sammen.
I mellemgruppen er en af risikofaktorerne til stede. Stærk hjemmebaggrund betyder, at den unge vokser op hos begge forældre, og at forældrene har job og uddannelse.
Gruppen med svag hjemmebaggrund udgør 11 %. 41 % af disse bor i et hjem, hvor de sociale myndigheder har kendskab til en børnesag. 19 % har forladt folkeskolen uden afgangsprøve og 64 % har som 25-årige ingen uddannelse eller er i gang med en.
Mellemgruppen udgør 36 %. 18 % af disse bor i et hjem med en børnesag. 8 % har forladt folkeskolen uden afgangsprøve. 29 % har som 25-årige ingen uddannelse eller er i gang med en.
Gruppen med stærk hjemmebaggrund udgør 53 %. 5 % af disse bor i et hjem med en børnesag. 3 % har forladt folkeskolen uden afgangsprøve. 14 % har som 25-årige ingen uddannelse eller er i gang med en.
Tallene er fra 2004.


Overblik over uddannelse i Danmark

Undervisningsministeriets ”Tal der taler 2007 – Uddannelsesnøgletal” giver både et overblik over det danske uddannelsessystems opbygning og beskriver i tal udviklingen inden for hovedparten af de forskellige uddannelsesområder.
I publikationen præsenteres en række nøgletal i tabeller og grafer, der viser, hvilke veje udviklingen går. Publikationen belyser primært udviklingen med danske tal suppleret med tilsvarende tal fra udvalgte lande.
Den findes på:
http://pub.uvm.dk/2008/taldertaler/