En god arbejdsmetode til underviserne endte med succes

53-årige Gry Vold er på vej til sin arbejdsplads, Atuarfik Samuel Kleinschmidt (forkortet som ASK) i Grønlands hovedstad, Nuuk.
Gry Vold

Det er lige før hun ved, hvor mange trappetrin der er inde i skolen, da hun har arbejdet der igennem 23 år. Som fag-vejleder har hun inviteret sine kollegaer til deres månedlige møde, for at finde ud af om de har fulgt virksomhedens mål og hvilke udfordringer de har haft indenfor deres undervisning. Udover hendes undervisning i matematik starter hendes dag som sædvanligt kl. 8 og fortsætter frem til kl. 16 – hvis der ikke lige kommer nogle ting i vejen, som skal ordnes.

Når hun holder pause, tænker hun altid på hundrede ting der skal ordnes, og hjernen kører med tusind kilometer i timen.

Succes med en fast arbejdsmetode

Det var Gry Vold for to år siden. Dengang var hun meget stresset, var ikke glad for sin arbejdsplads og havde mange bolde i luften. Nu har hun forandret sig – fra at være en stresset fagvejleder til nu at være en glad leder med overblik. Det skete først da konsulenten Inaluk Brandt kom til, for halvandet år siden. Hun er hverken folkeskolelærer eller vejleder som Gry Vold, men hun kom med en god arbejdsmetode der kaldes: ’aktionslæringsmodel’.

– Folkeskolens strategi er, at give eleverne bedre læring. Bedre læring for eleverne, betyder at underviserne skal blive bedre undervisere. Derfor var min indgangsvinkel at arbejde med lærergruppen gennem de faglige vejledere på ASK, forklarer Inaluk Brandt. Heriblandt var Gry som fagvejleder for matematik.

I 2015 var Inaluk Brandt med i et nordisk pilotprojekt, der afprøvede en metode til at opnå entreprenøriel og innovativ læring i forskellige sektorer og på tværs af en række lande bl.a. Finland, Norge, Danmark, Sverige, Island og Grønland. Metoden blev udviklet på baggrund af en analyse af best practices, som blev påbegyndt i 2013.

– På baggrund af de meget forskellige institutioner som blev analyseret, kunne vi trække essensen ud, og se hvilke fælles træk de havde, som gjorde dem til noget specielt. Da vi havde færdiggjort analysen, blev vi interesseret i at afprøve om vi, hvor som helst og i hvilken som helst institution, kunne skabe entreprenøriel læring ved hjælp af de ting, som vi havde analyseret os frem til. På baggrund af det tog jeg kontakt til folkeskolen ASK for at lave et pilotprojekt, og vi kørte i skoleåret 2016/2017 forklarer Inaluk Brandt.

Fra stresset leder til en med overblik 


Siden Inaluk Brandt er begyndt at holde månedlige møder for et hold af lærere, der er fagvejledere, har det ført til stor tilfredshed blandt deltagere.
– Før i tiden vidste jeg ikke, hvor jeg skulle starte fra, og jeg havde mange bolde i luften. Før i tiden bruges en fagvejleder typisk én som bestiller materialer for lærerne, i mine øjne én der venter på kollegaerne kommer hen for at få vejledning i forbindelse med undervisningsplaner, materialer m.m..  Alle var afhængig af en, men jeg ville ikke have samme arbejdsmåde, som man altid havde haft som fagvejleder, men ville arbejde på en ny måde. Men jeg vidste ikke hvordan, fortæller en mere afstresset Gry Vold, der i dag har fået et godt overblik, og gode redskaber til en god arbejdsmetode, som hun tilpasser til sin egen. 


– Det har hjulpet mig rigtig meget som fagvejleder, siger Vold, der i dag er opgraderet til kvalitetsudvikler for fagvejlederne i ASK og fortsætter:
– Udover det at få mere overblik, så lærer man også meget som person. Jeg er begyndt at tage een ting ad gangen og har blandt andet lært, at man I fælleskab kan udveksle idéer og udfordringer og ikke give hele ansvaret fra sig, og de ting som ikke lykkes, skal smides væk, da det tit kan være spild af tid at prøve igen og igen, forklarer Gry Vold, der idag har arbejdet som folkeskolelærer I 30 år.

Arbejdsmetoden baseret på aktionslæring blev afprøvet sidste år på ASK med Inaluk Brandt som tovholder. Det var et nordisk pilotprojek som blev gennemført i samarbejde med tre personer fra Finland og en person fra Danmark som repræsenterede hver deres branche og sektor. Modellen tager udgangspunkt i at man formulere een væsentlig problemstilling, til at man diskuterer forskellige idéer til, hvad der kan afhjælpe problemerne. Derefter handler det om at prioritere det vigtigste først og dernæst at evaluere, og til sidst at justere, for at se, om det fører til nye og nyttige handlinger.
Inaluk Brandt har været en del af det nordiske netværk siden 2013, er selvstændig og er en del af konsulentbureauet VisioBox ApS sammen med to andre i Nuuk.