En ny chance

11-12-2010

Ingen hjælp at hente

Foreningen for folk med læse- og skrivevanskeligheder blev oprettet i 2001, og i dag har foreningen 150 medlemmer. Stifteren var norske Ann-Kari Kjeld, mor til tre og gift og bosat på Færøerne. Hendes yngste søn have problemer med indlæringen af læse- og skrivefærdigheder i folkeskolen, men der var ingen hjælp at hente, og derfor tog hun selv affære og oprettede foreningen.

Alvorlige konsekvenser

Cirka 5 procent af en befolkning er ordblinde, viser undersøgelser. Ordblindhed er et vedvarende kommunikationshandicap, som har store konsekvenser for håndteringen af skriftsprog, så som læsning, stavning og skriftlig formulering. Følgevirkningerne er også alvorlige: begrænsninger i forhold til uddannelsesvalg, mangel på selvtillid og et betydeligt større tidsforbrug til alt, der har med læsning og skriftlig formulering at gøre.

Nej tak til båse

Ann-Kari er overbevidst om, at tallet af børn og voksne, der har brug for særlig undervisning for at lære at læse og skrive snarere er 20 end 5 procent. Og hun foretrækker i øvrigt betegnelsen folk med læse- og skrivevanskeligheder, som efter hendes mening er mere inkluderende og mindre stigmatiserende end udtrykket ordblind.
– Vi vil ikke sætte vores elever i bås, og vi arbejder meget med at genoprette deres selvtillid og med at frigøre dem fra skammen, som de ofte føler. De har bare aldrig modtaget den rette undervisning til netop deres behov, og det vil vi rette op på, siger Ann-Kari.

Mangel på tilbud

Sat på spidsen er det nemmere for en person med læse- og skrivevanskeligheder at gennemføre en universitetsuddannelse i Danmark, end det er at få den rigtige undervisning i den færøske folkeskole, for i Danmark eksisterer der tilbud om assistance, der gør det muligt at gennemføre en uddannelse, hvilket der desværre ikke gør på Færøerne, siger Ann-Kari Kjeld.
Jenny Lydersen, fuldmægtig i Kulturministeriet, gør opmærksom på, at der findes tilbud og at der sker en vis udvikling på området. Et hold har lige afsluttet en uddannelse som ordblindelærere. Og aftenskolen arrangerer i år kurser for ordblinde 7 forskellige steder i landet. Tilslutningen er forskellig fra sted til sted, og Jenny mener, at den begrænsede tilslutning kan have forbindelse med den skam, der for mange er forbundet til deres ordblindhed.
Det kan være svært at komme ud af busken for granvoksne mennesker, der skal lære at læse og skrive. De har hele deres skoletid skammet sig over ikke at mestre disse færdigheder, der forventes at være på plads efter to år i folkeskolen. - Så det er nødvendigt med mere opsøgende arbejde for at få voksne med læse- og skrivevanskeligheder til at melde sig til de undervisningstilbud, der findes, siger Jenny Lydersen.

IT-undervisning

I en årrække har foreningen for læse- og skrivesvage arrangeret IT-undervisning for børn og voksne, der har læse- og skrivevanskeligheder. En dag om ugen undervises børn, og en dag om ugen møder voksne til undervisning. Undervisningen foregår på hverdage, og de fleste voksne får fri fra arbejde for at kunne deltage.
12 undervisere med forskellig faglig baggrund er knyttet til kurset. Der er både psykologer, sproglærere, regnelærere, it-specialister og psykoterapeuter, så undervisningen er varieret. Udgangspunktet er forskellige computerbaserede læse- og skriveprogrammer, der er afgørende nødvendige for undervisning af læse- og skrivesvage.

Så længe penge haves

Vi reklamerer ikke særlig meget, da vi ikke klarer at møde den store efterspørgsel efter vores undervisningstilbud. Interessen er stor; mens 38 børn og voksne har fået tildelt en plads på kurset, er der over 100 mennesker på venteliste.
Det er gratis at deltage i kurset for folk med læse- og skrivevanskeligheder, og kurset finansieres med et beløb på finansloven. I 2010 var dette beløb 600.000 danske kroner, mens det i 2011 grundet besparelser bliver 580.000 danske kroner.

En hård tid i folkeskolen

De voksne elever, som følger IT-kurset for læse- og skrivesvage, er helt almindelige mennesker, der er aktive på arbejdsmarkedet. De arbejder som eksempelvis bilmekanikere, på skibsværft eller som frisører. De har ikke rigtig fundet fodfæstet i folkeskolen, og ingen har været der for at hjælpe dem. De har fået at vide, at de er dumme, og det er de desværre tit stadigvæk overbeviste om, når de begynder på vores kursus, fortæller Ann-Kari Kjeld.

Fået modet tilbage

22-årige Maria Fríða Guttesen fra Torshavn er en af deltagerne på IT-kurset. Hun er glad for undervisningen, og hun befinder sig også bedre her, end hun gjorde i folkeskolen, hvor der i alle årene blev grinet i klassen, hver gang hun skulle læse højt. Så hun husker ikke sin skoletid som en positiv oplevelse.
Maria Fríða holdt op i 8. klasse og har siden færdiggjort 9. klasse i en skole for voksne. Nu er hun i gang med at lære sig at bruge computer, og hendes mål er at uddanne sig som kosmetolog. – Dette skal nok lykkes. For jeg har igen fået mod til at uddanne mig, fortæller Maria Fríða.

Forvandlingen

Ann-Kari er fortsat forundret over den fantastiske forvandling, hun observerer hos de mennesker, der ved hjælp af undervisningen lærer at læse og skrive. – Deres selvværd er lavt, og de er overbeviste om, at de ingenting kan. Men som en blomst, der folder sig ud, vokser deres selvtillid i takt med, at deres kompetencer udvikles. Og når det lykkes, er de overbevidste om, at de kan klare alting. Men der skal arbejdes, og der skal arbejdes på den rette måde. For de lærer allesammen at læse og skrive, når de deltager i vores kursus, fortæller Ann-Kari Kjeld.

Kilder:
Interview med Ann-Kari Kjeld, formand i Foreningen for læse- og skrivesvage og initiativtager til IT-kursus for læse- og skrivesvage
Interview med Maria Fríða Guttesen, deltager i IT-kurset
Interview med Jenny Lydersen, fuldmægtig i Kulturministeriet