Energibesparelser til søs – fra forskning til business

 

03-10-2011

GreenSteam Optimizer

Voksende krav til mijøvenlige løsninger sammen med høje omkostninger til olje udgør i dag en stor udfordring for rederier og shipping industrien. Med bevidstheden om disse forhold gik en gruppe unge, nyuddannede ingenører på Færøerne for seks år siden i gang med et projekt, hvis formål var at få mere at vide skibes dybgang og om muligheder for energi-besparelser ombord på skibe.
GreenSteam er baseret på to kendsgerninger: at forholdet mellem et skibs forbrug af brændstof og de betingelser, der påvirker dette forbrug, er komplekst, og at disse betingelser ikke er konstante, men dynamiske. I GreenSteams tilgang udnyttes disse kendsgerninger ved at man går ombord i skibet for at indsamle en række sensor målinger over en længere periode, for at få et billede af disse skiftende betingelser og ændringer i forbruget af brændstof.

Blåt og grønt hånd i hånd

GreenSteam løsningen er baseret på empiriske data for hvert enkelt fartøj, i modsætning til andre, mere traditionelle systemer, der anvendes i forbindelse med nybygninger, hvor der opereres under forudsætning af et forudsigeligt og konstant design. Med GreenSteam er det muligt at følge med i, hvordan et bestemt fartøj fungerer til søs, hvilket giver rederiet værdifuld information om energioptimering.
Målet med GreenSteam løsningen er at reducere energiforbruget væsentligt, både for at reducere udslip og for at spare på omkostninger til brændstof.

Forskningspenge og investorer

De første par år blev projektet financieret af Færøernes Forskningsråd, Erhvervsfonden og Amerada Hess konsortiet. På det tidspunkt var der tre forskere ansat i virksomheden.
To år efter projektets begyndelse kom den første, officielle anerkendelse. I 2008 blev GreenSteam af Færøernes Arbejdsgiverforening kåret som Årets Erhvervsinitiativ. Begrundelserne for kåringen var, at GreenSteam var en fremsynet foregangsvirksomhed, med gode resultater fra de første forsøg med GreenSteam løsningen.
Systemet blev testet ombord på en færøsk passagerfærge, og disse forsøg viste en reduktion i forbrug af brændstof på fire procent. I 2008 underskrev GreenSteam en aftale med det danske rederi Norden om at teste GreenSteam systemet ombord på rederiets skibe.
GreenSteam har i dag solgt 10 af deres løsninger til rederier over hele verden. – Vi opererer i en konservativ branche, og det tager lang tid at slå igennem. Men nu sker der mange ting for vores virksomhed, og med en professionel bestyrelse og investorer i ryggen er vi klar til endnu et skridt videre, siger Dánjal Jákup Jacobsen, en af de tre grundlæggere og direktør i GreenSteam.

Højt kvalificeret arbejdskraft

Kernen i GreenSteams produkt er på et højt vidensmæssigt niveau, og virksomhedens ansatte er veluddannede. En af grundlæggerne og direktør Dánjal Jákup Jacobsen og to andre ansatte har en ph.d. grad, to har en Master og andre to er bachelorer i computerscience. Derudover arbejder to medarbejdere som sælgere.
Hidtil har vi brugt mange kræfter på at udvikle teknikken, men vi arbejder nu med at fokusere mere på salg og udflytning af vores system. Asien og Europa er markeder, som er interessante for os. Men vores base forbliver på Færøerne, for vi har en vision om at være med til at skabe interessante arbejdsmuligheder for højtuddannede personer, der vil bo på Færøene, siger direktør i GreenSteam, Dánjal Jákup Jacobsen
.


Faktaboks - GreenSteam

9 ansatte, hvoraf syv arbejder i Torshavn på Færøerne og 2 sælgere har base i Danmark.
Arbejdspladser i Torshavn på Færøerne og i Danmark.
Direktør er Dánial Jákup Jacobsen, MSc og PhD.
Læs mere på
www.greensteam.dk