Fagforeninger skal lytte sig til medlemmer

 

21-12-2010

Kun 53 procent af de beskæftigede inden for LO-området er i dag medlemmer af en af de faglige organisationer, som er med til at bestemme løn- og arbejdsvilkårene, når der tegnes overenskomst. Det viser en rapport udarbejdet for LO af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet.
Den lave organisationsgrad truer legitimiteten i den danske model, mener en af forskerne bag undersøgelsen.

Mere lovgivning

- Hvis vi når ned i nærheden af 50 procent i de overenskomstbærende organisationer, vil arbejdsmarkedet ikke kunne fungere som i dag. Det vil så alvorlig tvivl om, hvorvidt systemet er repræsentativt, og vi vil se mere lovgivning om løn- og arbejdsvilkår. Det kan vi se, hvis vi sammenligner med udviklingen i andre lande, sagde professor Jesper Due fra FAOS, da rapporten blev offentliggjort i efteråret.
Mens medlemmerne er sivet stærkt fra LO-organisationerne de seneste år, stiger antallet af funktionærer og akademikere, som er tilsluttet hovedorganisationerne FTF og AC, viser undersøgelsen.

En femårig indsats

I 3F, som organiserer mere end 300.000 LO-medlemmer inden for en lang række forskellige områder, er forbundssekretær Claus Jørgensen ikke i tvivl om, at det kræver et langt, sejt træk at vende udviklingen. Men han mener, det kan lade sig gøre.
- Det ser vi f.eks. inden for en række af bygge- og industrifagene, hvor vi er godt i gang med en massiv, femårig indsats. Vi er i kontakt med eleverne fra deres første dag på erhvervsskolen og engagerer os i hele udviklingen af demokrati og samarbejde på de af arbejdspladserne, hvor organiseringen hidtil har været meget lav.

Lytte og være katalysator

Opgaven for 3F er først og fremmest at lytte til det, der rører sig på den enkelte skole og arbejdsplads og dernæst at være katalysator for mulige løsningsmuligheder, pointerer han.
- På nogle arbejdspladser er man optagede af spørgsmål om løn. Andre steder kan medarbejderne være trætte af en dårlig tone mellem ledelse og ansatte, fordi det giver et rigtigt dårligt arbejdsmiljø. Vi lytter og hjælper dernæst med at tilrettelægge en proces, så problemerne bliver løst i et samarbejde med ledelsen, forklarer Claus Jørgensen.

Fra få til mange organiserede

Han understreger, at det er medarbejderne selv, som driver processen ved at vælge tillidsrepræsentanter blandt andet.
- De skal selv tage styringen, mens vi stiller os i baggrunden. På den måde mærker de konkret den forskel, deres fælles indsats gør. Flertallet vælger som oftest at melde sig ind i 3F efterfølgende og sikrer, at nye kolleger også bliver medlemmer, forklarer Claus Jørgensen.
På adskillige arbejdspladser har denne indsats resulteret i, at op mod 80 procent af de ansatte nu er organiserede, hvor det tidligere var måske blot 20 procent.

Dialog frem for kampagne

Tilstedeværelsen på uddannelserne og arbejdspladserne er nøglen til at komme i en ligeværdig dialog med potentielle nye medlemmer, mener han.
- Vi skal bort fra tidligere tiders kampagner, hvor vi mødte op i ens t-shirt og med pjecer om vores egne fortræffeligheder. Det er helt afgørende, at vi lytter til det, der rører sig, på den enkelte skole og arbejdsplads og tager afsæt i fællesskabet om faget. Vi inviterer f.eks. aldrig eleverne til et møde, uden at der er noget fagligt inden for byggeri på programmet også. Det er jo især det, der samler og optager dem, noterer Claus Jørgensen.


LO-undersøgelsen i overskrifter

• Seks ud af 10 lønmodtagere er i dag medlemmer af en af de overenskomstbærende organisationer. I 1995 var det syv ud af 10.
• LO’s andel af det organiserede medlemstal er faldet fra 65 procent i 1995 til 53 procent i dag.
• Kernetropperne, der både er medlem af fagforening og a-kasse, udgør 56 procent af arbejdsstyrken, når man ser bort fra de såkaldt gule fagforeninger.
• Under trefjerdele af lønmodtagerne er i dag forsikret mod ledighed.
• Selv om Dansk Arbejdsgiverforening har fået flere medlemmer, er færre lønmodtagere i dag dækket af overenskomst.

Årsager til medlemsfaldet

Nye a-kasseregler fra 2002 satte fart i udviklingen, men rapporten angiver flere bagvedliggende forklaringer:

• Erhvervsudviklingen: Job i den velorganiserede industrisektor er afløst af job i servicesektoren, hvor organiseringen altid har været lav.
• Demografi: De store årgange, født i sidste halvdel af 1940’erne, går på pension. De nuværende ungdomsårgange er små, og mange unge melder sig ikke i fagforening.
• Indvandring: Indvandrere og efterkommere udgør over otte procent af arbejdsstyrken, men kun hver anden er organiseret. Et markant fald siden midten af 90’erne, og det har især ramt 3F.
• Individualisering: Den kollektive tankegang har ikke længere så fast et tag i danskerne – eller nogen andre i den vestlige verden. Det er ikke kun et fænomen blandt de unge.

Kilde: www.3f.dk

Link til LO-rapportenUdviklingen i den faglige organisering: Årsager og konsekvenser for den danske model


Mere forskning på vej

I efteråret 2011 afslutter Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, CARMA, et treårigt forskningsprojekt, der bygger på kvantitative surveys og kvalitative interview af lønmodtagere i private og offentlige virksomheder. Formålet er at kortlægge deres holdninger til faglige organisationer og deres præferencer for kollektive og individuelle fagforeningsydelser. Desuden skal projektet kortlægge, hvilke strategier, der virker i forhold til at kunne rekruttere og fastholde medlemmer i udvalgte LO-forbund.
Projektet er finansieret af udvalgte LO-forbund og forsikringsselskabet ALKA.

www.epa.aau.dk/forskningsenheder/carma/