Flygtninge bidrager til positiv udvikling på Samsø

De 244 flygtninge, der bor på Samsøs asylcenter, er mere end velkomne. Flygtningene bidrager positivt til øsamfundets arbejdspladser, økonomi og lokale institutioner – men det handler først og fremmest om mennesker, understreger socialchef Margrethe Vogt Thuesen.
Margrethe Vogt Thuesen er socialchef på Samsø.

Stor folkelig og politisk opbakning

Det var en enig kommunalbestyrelse, der støttede etableringen af et asylcenter på Samsø og i efteråret 2014 indgik aftale med Røde Kors om et asylcenter på øen. I første omgang blev centeret etableret som et midlertidigt center, i dag har det fået permanent status.

Den samlede kommunalbestyrelse kunne se muligheder i at få et asylcenter til øen og kommunens administration bakkede op. Det drejer sig mest af alt om at hjælpe nogle mennesker, der har brug for det. Men det var også klart for politikerne, at etableringen af et asylcenter kunne bidrage til udviklingen af øen, der blandt andet kæmper med et faldende børnetal.

Op til etableringen af centeret indkaldte kommunen til borgermøde, hvor lokalbefolkningen kunne stille spørgsmål og høre mere om baggrunden for beslutningen. Man var forberedt på at møde modstand mod beslutningen og tvivlede på at lokalbefolkningen ville være lige så positivt stemt som politikerne og administrationen.

Frivilligt engagement

Den tvivl blev hurtigt gjort til skamme. En enkelt borger spurgte politiet om der andre steder var problemer med tyverier eller andet områder med asylcentre. Det kunne betjenten svare klart nej til. Resten af borgermødet gik med at byde ind med måder, man kunne hjælpe de flygtninge der vil begynde at komme til øen i dagene efter. En havde en kælder, der kunne bruges, nogle oprettede en facebookgruppe, hvor folk kunne donere og planlægge aktiviteter for de nye beboere på øen.

Den positive ånd har holdt ved. Der er i dag etableret en Verdenscafé i et samarbejde mellem den lokale sognepræst og frivillige øboere. Caféen danner ramme for gåture, introduktion til øen, strikkeklub, skakturneringer og meget mere. Andre frivillige arrangerer fællesspisning for alle interesserede. Også det lokale erhvervsliv bakker op og centeret er i denne tid ved at indgå aftaler med nogle af virksomhederne om virksomhedspraktik.

Synlige gevinster

Nogle af gevinsterne ved etableringen af asylcenteret er meget konkrete og synlige. Blandt andet har det betydet, at en forestående lukning af en af øens børnehaver blev afværget i sidste øjeblik. Det faldende børnetal sm øen oplever i disse år betød, at øens skovbørnehave skulle lukke. Da asylcenteret blev etableret, indgik kommunen en aftale med Røde Kors om at kommunen skulle varetage pasningen af børnene i børnehavealderen. Herved opnåede man et antal der gjorde, at børnehaven kunne bevares, med den stabilitet og de arbejdspladser der derved blev reddet.

Asylcenteret har i sig selv skabt 23 arbejdspladser på øen i form af forskellige funktioner der skal varetages i forbindelse med centeret. Derudover oplever øen en række indirekte gevinster. Økonomiske i form af at asylansøgerne bruge penge i de lokale butikker som alle andre, og dermed er med til at øge omsætningen, men også i form af nye idéer og initiativer fra flygtningene. Et eksempel er, at nogle synes, at det danske udvalg af krydderier, er for begrænset, så nu vil en syrisk flygtning åbne en kryddeributik på øen.

Fokus på god modtagelse og integration

Margrethe Thuesen har vanskeligt ved at finde negative konsekvenser af etableringen af asylcenteret i øsamfundet. Hun mener at en af forklaringerne skal findes i, at Samsø på den ene side er et lille lokalsamfund, hvor de positive effekter er meget tydelige. Samtidig er Samsø en ø, der er vant til at være åben mod omverden, og som ikke er bange for det nye og ukendte. Halvdelen af året er øen præget af store strømme af turister, der mangedobler befolkningen på øen, mens de er der. Samtidig har øen opbygget et stærkt brand som bæredygtig ø. Det har været med til at sætte Samsø på verdenskortet og har understøttet øens relation og interaktion med omverden; både nationalt og internationalt.

Den faste lokalbefolkning er altså vant til at forholde sig til mennesker udefra og tage godt imod dem. I forbindelse med etableringen af asylcenteret har kommunen været meget opmærksom på at sikre den bedst mulige start for både lokalbefolkning og flygtninge.

Den gode integration starter med det samme, og på Samsø har man fra starten været opmærksom på at tænke flygtningene ind i de miljøer, de skal indgå i fremover og arbejde for at de får en tilknytning til de rigtige miljøer og indgår i lokalsamfundet fra starten. Det er baggrunden for at øen sammen med Røde Kors har valgt at etablere skole for flygtningebørn i tilknytning til den lokale folkeskole. Flygtningebørnene kan ikke uden videre gå direkte ind i de eksisterende klasser, men ved at etablere skolen på folkeskolens område og dele faglokaler og idrætsfaciliteter sikrer man, at børnene bliver vant til at komme på folkeskolens område og kender både skolen og de voksne og børn, der går der. Det skulle meget gerne lette overgangen når de med tiden skal begynde at gå i folkeskolen.

 

Fakta

Margrethe Vogt Thuesen er socialchef på Samsø

Asylcenteret blev etableret som midlertidigt asylcenter i oktober 2014 og har i dag permanent status.

I foråret 2016 er bopæl for 244 flygtninge. Kapaciteten øges i vinterhalvåret (1.10-1.4) til 280-300 beboere, hvilket svarer til knapt 10 % af øens faste befolkning.

Du kan læse mere om centeret på Røde Kors’ hjemmeside.

Margrethe-Vogt-Thuesen_1_web.jpg