Fokuser på ressourcerne

 

02-05-2007

De gode historier skal fortælles igen og igen: Om gruppen af somaliske kvinder, som indtil for nylig stort set intet anede om det danske arbejdsmarked, men efter et kombineret undervisnings- og kompetenceafklarende forløb begyndte at se en fremtid for sig inden for omsorgsområdet eksempelvis. Nogle stod snart med et job, andre skaffede sig på egen hånd en ny virksomhedspraktik med udsigt til mulig fastansættelse. Eller den om mekanikeren fra Irak, der var tæt på at opgive drømmen om nogen sinde igen at reparere biler, da et lille autoværksted uventet slog porten op for ham med en stor omfavnelse til følge. Umiddelbart var der nemlig stor skepsis på værkstedet i Sydvestsjælland, hvor man aldrig tidligere havde haft en kollega med mellemøstlig baggrund. Men den nye mand faldt hurtigt til. Snart foreslog chefen ham hjælp til at købe en god, brugt bil, og indtil den og et kørekort var på plads, insisterede kolleger på hver dag at køre en længere omvej for at samle den nye mand op på vej til arbejdet.

Første job til gode

Med historier som disse samt konkrete redskaber til brug for virksomheder, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og andre aktører, drager medarbejdere ved Videnscenter for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere i København ofte i felten med et enkelt, men nødvendigt budskab: Tænk i ressourcer.
- Mange af vore flygtninge og indvandrere har endnu deres første job i Danmark til gode, og såvel arbejdsgivere som medarbejdere i jobcentre eksempelvis har ofte tendens til at fokusere på begrænsninger såsom sprogvanskeligheder, eller om et autoværksted i Irak nu tåler sammenligning med et dansk, konstaterer rådgiverne Charlotte Befner og Astrid Høgh Olsen.
- Fokuserer vi i stedet på ressourcerne – at mekanikeren brændende ønsker at reparere biler igen og tilsyneladende har hænderne godt skruet på – bør vi snarest muligt finde et værksted, hvor han kan prøve sin kunnen af. Ofte resulterer en veltilrettelagt jobpraktik i ordinært job, fordi arbejdspladsen hurtigt opdager, at nogle sproglige vanskeligheder bliver opvejet af faglig kompetence eller imødekommenhed overfor kunder og kolleger. Udfordringen er først og fremmest at få virksomheder og ledige til at mødes, forklarer de to rådgivere.

Kompetencekort

Videnscenteret arbejder blandt andet for at etablere kompetenceafklarende forløb, som typisk består af virksomhedspraktik ofte suppleret med almene eller branchefaglige kurser. Desuden underviser medarbejderne de mange samarbejdspartnere i brug af det kompetencekort, der er udviklet af Arbejdsmarkedsstyrelsen og landets fem videnscentre. Her vurderer arbejdsgiveren efter praktikken medarbejderens faglige, almene, sproglige og personlige kompetencer i forhold til det konkrete job. Ender forløbet ikke i en ansættelse på virksomheden, kan kompetencekortet vedlægges kommende ansøgninger og bevidne erfaring og evner på de forskellige områder.
Kompetencekortet er desuden en kvalitetssikring af forløbet, påpeger de, for nu og da støder de på ledige, der har været i jobtræning på jobtræning, uden at det har resulteret i regulært, lønnet arbejde.
Med dette redskab er der fra starten langt op til et kvalificeret forløb, hvor man ikke skal gå lidt til hånde og feje gulvet, men rent faktisk afprøves som en ligeværdig kollega, der eventuelt har behov for en opkvalificering inden for et afgrænset område, forklarer de.

Jo højere uddannelse jo sværere

Højkonjunkturen er på en gang en hjælp og en barriere for, at de mange ledige indvandrere og flygtninge kommer til at bidrage med det, de kan på arbejdsmarkedet. Der er rift om ledige hænder, men det betyder samtidig, at folk med erhvervsfaglige eller akademiske uddannelser anvises job som rengøringsassistent. Videnscenteret argumenterer for kompetenceafklaring og videst mulig tildeling af merit for uddannelser, der er taget i andre lande eksempelvis, men på jobcentrene måles indsatsen på, at de ledige job bliver besat. Man ser mindre på, om det er en ingeniør eller en ufaglært, der kommer til at gøre rent.
- Vi spilder desværre en masse ressourcer på den måde. Sammen med de øvrige videnscentre har vi stadig en stor opgave med for alvor at få implementeret kompetenceafklaring som redskab både i forhold til kommunerne og virksomhederne, siger Line Katrine Ambye, der er ansvarlig for centrets kommunikation.
Generelt er tendensen, at jo højere uddannelse man har, jo sværere er det at få mulighed for at bruge den. Dels fordi virksomhederne stiller meget høje krav, og specialiseret viden hurtigt forældes, når man er uden job i en længere periode, som flygtninge ofte er. Dels fordi man typisk selv er kritisk overfor jobmulighederne – har man en gang siddet med et stort ansvar, er det svært at acceptere et jobtilbud på et betydeligt lavere niveau.

Ledige ønsker oplysning

Flere og flere ledige flygtninge og indvandrere henvender sig nu af sig selv til centret for at få råd om jobmuligheder eller kompetenceafklaring.
- Det er eksempelvis håndværkere, sygeplejersker, ingeniører eller frisører, der har hørt om os eller har mødt os ved en jobmesse. Nogle har forgæves søgt job inden for deres fag, andre går med overvejelser om at supplere deres uddannelse i en eller anden retning. Selv om vores primære indsats er rettet mod myndigheder, virksomheder og institutioner er det meget bekræftende, at de selv tager kontakt til os, og vi planlægger nu at styrke den direkte oplysning til ledige indvandrere og flygtninge. Det er vigtigt, at de kender deres muligheder og rettigheder, siger Line Katrine Ambye.

Læs mere om Videnscenteret:
www.vikafi.dk