Folkeoplysning – kompetencer og validering

En arbejdsgruppe under NVL har siden 2013 undersøgt, hvilke kompetencer, nonformel voksenuddannelse særligt kan understøtte og hvordan disse kompetencer kan valideres.
Randi Jensen
Mens den formelle sektor primært har fokus på erhvervelsen af viden og færdigheder, ligger folkeoplysningens potentiale i at styrke deltagernes evne og engagement til at anvende den erhvervede viden og færdigheder. Dermed hænger folkeoplysningen rigtig godt sammen med målet om livslang læring.

Folkeoplysningens særlige styrker

Randi Jensen, der er sekretariatsleder i Daghøjskoleforeningen i Danmark, har deltaget i arbejdsgruppen under NVL. Hun understreger blandt andet at det særegne ved folkeoplysningen, dét den tilbyde i forhold til formel læring, bunder i, at folkeoplysningen bygger på kursisternes eget engagement og ønske om at lære. Inden for folkeoplysningen kan man i højere grad møde folk, hvor de er og tilpasse forløbene til den enkeltes behov og ønsker.
Folkeoplysningen er altså først og fremmest baseret på og drevet af deltagernes engagement og interesse, hvilket gør folkeoplysning særskilt interessant ud fra et valideringsperspektiv. Med et øget fokus på validering kan man dog risikere, at opmærksomheden skifter fra læringsudbyttet i sin egen ret til i højere grad at dreje sig om at få noget på CV’et. Arbejdsgruppen peger på, at man hermed kan risikere at underminere det genuine engagement, der er fundamentet for folkeoplysningens potentiale.

Kan validering true engagementet?

Randi Jensen ser ikke dette dilemma som en alvorlig udfordring mod deltagernes engagement og folkeoplysningens særlige muligheder. Folkeoplysningen har i hele sin historie også haft fokus på det nyttige og Randi Jensen mener ikke, at nytteperspektivet i sig selv er skadeligt, når blot man er bevidst om dilemmaet og forholder sig til det.
Det er altså vigtigt at fastholde, at hovedindgangen til folkeoplysningen er engagement, interesse og læring som noget, der har værdi i sin egen ret. Sekundært og i forlængelse heraf kan de tilegnede kompetencer vurderes og valideres i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Ud fra Randi Jensens perspektiv er det således ikke så meget spørgsmålet om kompetencerne kan valideres, men snarere hvordan vi validerer kompetencerne, der er interessant.

Validering af ikke-formelle og uformelle kompetencer

Det er vigtigt at huske, at kompetencer handler om tilegnelsen af viden og færdigheder og om evnen og engagementet til at anvende den tilegnede viden og færdigheder. Mens formel læring typisk fokuserer på tilegnelsen af viden og færdigheder, så har folkeoplysningen et særligt potentiale for at udvikle de kompetencer, der er knyttet til engagement og evne.
Man forfejler ifølge Randi Jensen målet, hvis man alene fokuserer på at realkompetencevurdere kompetencer, der er opnået gennem ikke-formel og uformel læring i forhold til det formelle uddannelsessystem.
Baggrunden for validering er netop et ønske om at synliggøre kompetencer, der er opnået uden for det formelle system og dermed give dem værdi og nytte. Det handler altså ikke nødvendigvis om at ’få papir på’ kompetencerne, valideringen har ikke mindst til formål at gøre de erhvervede kompetencer overførbare og anvendelige i nye sammenhænge.
Evnen til at overføre kompetencerne til nye sammenhænge kan ifølge Randi Jensen i lige så høj grad opnås, ved at den enkelte bliver mere bevidst om sine kompetencer og bliver stand til at sætte ord på dem og illustrere dem. Det gælder ikke mindst for de generelle kompetencer, for eksempel sociale kompetencer, hvor mere formelle målemetoder er forbundet med både metodiske og etiske problemer.

Synliggørelse af folkeoplysningens nytte

Det bredere fokus på validering, som Randi Jensen anvender, tager udgangspunkt i idéen om livslang læring. EU har identificeret otte nøglekompetencer, som vurderes at være afgørende for at kunne fungere i samfundet. Det er kompetencer, der skønnes nødvendige for at det enkelte individ kan opnå personlig udfoldelse og udvikling, blive integreret socialt, blive en aktiv medborger og begå sig på arbejdsmarkedet.
Folkeoplysningen har i særdeleshed noget at tilbyde i forhold til de fire nøglekompetencer, der drejer sig om kulturel bevidsthed og udtryksevne, initiativ og iværksætterånd, sociale kompetencer og medborgerkompetencer samt læringskompetence. Dermed bliver selve anderkendelsen af betydningen af livslang læring også en anderkendelse af den måde at tænke læring på, som danner grundlag for folkeoplysningen og en synliggørelse af folkeoplysningens nytteværdi. Altså læring som en værdi i sig selv, båret af engagement og genuin interesse, som kan omsættes og bæres ind i nye sammenhænge.

Fakta

Randi Jensen er sekretariatsleder i daghøjskoleforeningen og har deltaget i arbejdsgruppen under NVL.
 
EU’s otte nøglekompetencer for livslang læring fra 2006 omfatter: kommunikativ kompetence på modersmålet, kommunikativ kompetence på fremmedsprog, matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence, digital kompetence, læringskompetence, social kompetencer og medborgerkompetencer, initiativ og iværksætterånd, samt kulturel bevidsthed og udtryksevne.