Fordi min hustru siger at jeg skal!

13-04-2007

Selvom initiativerne er stadigvæk på eksperimentalt stadie, for eksempel med fokus på indsamling af informationer og oprettelse af faggrupper, er der en klar vilje blandt politiske beslutningstagere og den Islandske regering, samt aktører fra sociale partnere og det formelle uddannelsessystem, for at udvikle et omfattende og samlet valideringssystem for ikke-formel og uformel læring i Island.

Gør endnu bedre!

Der er dog projekter og initiativer der arbejder direkte for denne gruppe voksne. Blandt dem er “Gør endnu bedre” projektet, men det arbejder direkte med udviklingen af valideringsmetoder for ikke-formel og uformel læring. Ifølge Haukur Hardarson, projektleder hos Mimir voksenuddannelse, er projektet i første omgang rettet mod dem der har faldet ud af den formelle uddannelse og med at flytte valideringen ud på selve arbejdspladsen.
Det projektet har fokuseret på er mænd der har været lang tid på arbejdsmarkedet uden at have afsluttet en formel erhvervsuddannelse. “Af de 22 der mødte op på det indledende møde, gik 18 igennem hele valideringsprogrammet” siger Haukur, “men kun tre gik videre ind i et formelt uddannelsesforløb.” Forsøget har derfor ikke betydet at markant flere fra udfaldsgruppen har søgt ind i skolesystemet. “Det dilemma er måske det mest relevante i dette sammenhæng. Det kan være at svaret findes i at vi ikke kan blande dem sammen med yngre studerende og de har svært med at se sig inde i det ‘firkantede’ skolesystem. Men de synes det er godt at se at der er flere der er på samme niveau som dem. Det er derfor at vi foretager valideringen på arbejdspladsen.”

Motivation for validering

Der er desværre også andre hindringer, for eksempel fra erhvervslivet, brancheforeninger og ikke mindst fra arbejdskollegaer. “De føler at dem der får valideret deres realkompetancer slipper af med at gå igennem de lidelser som de har oplevet i skolesystemet. De er bange for at det reducerer kvalifikationsværdierne.” Haukur pointerer at denne holdning kan blive farlig for valideringsprocessen. “Validering af realkompetance må ikke resultere i at godkendelsen bliver en form for mindreværdig kvalifikation. Det er et farligt resultat.”
Ifølge Haukur må vi til med at fokusere på den motiverende faktor. Vi må indse at der er nye tider, nye kvalifikationer og ny arbejdskraft på arbejdsmarkedet blandt andet fra øst Europa. Her er øget mobilitet også en væsentlig faktor. “Det kan være at frygten for arbejdsløshed eller at man ikke følger med i udviklingen driver denne gruppe til at søge tilbage. Tilsyneladende var det dog frygten for hustruerne der havde den meste indflydelse på mændene i vores gruppe”, siger Haukur. “I mange tilfælde var de hos os fordi deres hustruer havde ordret dem til det. Efter et par timer var de dog glade for at have kommet.”
Selvom valideringsprocessen er blevet flyttet ud på arbejdsmarkedet, er det i sidste ende dog stadigvæk uddannelsesinstitutionerne der må godkende valideringen. “Vi må derfor fokusere på at flytte validering af realkomptance fra at være skriftlig eksamen i klasselokaler til omgivelser som den enkelte er bekendt med og trives i. Vi mangler stadigvæk nye metoder og desværre en ændring i hvordan vi tænker på læringsprocesser og validering i Island.”
Tidligere indsats har fokuseret meget på formelle løsninger, ofte styret af offentligt krav om tilpasning ind i formel studieplan og skolebaseret uddannelse. Med andre ord har fokus været på hvad de enkelte ikke kan i stedet for hvad de kan. Dette har givetvis haft indflydelse på valideringen af de færdigheder voksne har og som følge heraf direkte på deres deltagelse i livslang læring og voksenuddannelse.