Forskellige nok til at kunne lære af hinanden

E-mail, blog og video – tre vigtige redskaber, når NVL-veteranen Hróbjartur Árnason udfører fjernundervisning fra sin skærm.
Hróbjartur i cyberspace.

En voksenlæring, der giver hans studerende i hele Island og i udlandet mulighed for at tænke nye tanker, se sit arbejde i et nyt lys og bruge denne indsigt til at skabe noget nyt og godt for sig selv og sine medrejsende.

Hróbjartur Árnason er adjunkt med ansvar for voksnes læring og efteruddannelse ved Pædagogisk Fakultet, Islands Universitet. Han har stor erfaring med at undervise lærere, både uformelt og inden for rammerne af den masteruddannelse i voksnes læring, som han står i spidsen for på universitetet. Hróbjartur uddannede sig som teolog fra Islands Universitet, hvorefter han læste videre i Frankrig, Israel og Tyskland. Det var i forbindelse med hans forskningsarbejde i udlandet, at fik han øjnene op for voksenpædagogik.

Hróbjarturs fysiske kontor ligger tæt på Reykjavík centrum. Her havde det tidligere lærerseminarium til huse, som i dag er Pædagogisk Fakultet på Islands Universitet. Det er herfra adjunktens verden går – hvor han kommunikerer og samarbejder med studerende og kolleger, hvor end de befinder sig i verden. Og det er her i cyberspace, vi træffer ham i frokostpausen og lægger ud med det første spørgsmål:

"Nysgerrig, kreativ, hjælpsom, innovativ."

Hróbjartur

– Hvordan vil du beskrive dig selv med fire ord?

– Nysgerrig, kreativ, hjælpsom, innovativ.

– Hvordan vil du beskrive en typisk arbejdsdag?

Arbejdsdagen går med, at jeg kommunikerer med mine studerende via nettet, gennem e-post, Facebook og studiewebben. Jeg deltager i møder i universitetets forskellige udvalg og komitéer, for eksempel studielinjernes fagudvalg og Pædagogisk Fakultets undervisningsudvalg. Jeg skriver, forsker og udarbejder undervisningsmateriale til de studerende, ofte i form af blogs og video. Jeg skriver artikler og indlæg, der bygger på min forskning, og det handler som regel om voksnes læring på en eller anden måde, og hvordan man kan bruge informationsteknologi til at understøtte deres læring.

Blandt nye opgaver kan jeg nævne en teoretisk forskning om voksnes læring som en kreativ proces, der vedrører forholdet mellem forskning, kreativitet og teorier om voksnes læring. Min seneste præsentation handler om brug af fjernundervisningsudstyr, differentiering og deltagelse i voksnes læring.

– Når du kigger tilbage på dit arbejdsliv, hvad er du så mest tilfreds med?

– Det er, når de studerende videreudvikler nyttige ting, som de har lært hos mig. Når de kan bruge studierne som et springbræt til at udføre fantastiske ting efterfølgende. En anden ting, jeg kan nævne, er det gode samarbejde, jeg har med mine fantastiske kolleger inden for voksnes læring, både her i Island og i nordisk sammenhæng. Og så at jeg har haft mulighed for at beskæftige mig med sjove og nyttige projekter – både teoretiske og praktiske – for og sammen med både gode og engagerede mennesker inden for voksnes læring, udviklingsarbejde og karriereudvikling hos virksomheder og på uddannelsesinstitutioner både i ind- og udland.

– Har du lært noget af det nordiske samarbejde, som gavner dig i dit daglige arbejde på Islands Universitet og andre steder?

– Jeg plejer at sige, at nordboer ligner hinanden tilstrækkelig meget til at kunne forstå hinanden, samtidigt med at forskellene gør det muligt for os at lære noget af hinanden. Jeg har lært meget af mine kolleger i NVL. Dialog er nok det, der står øverst. Jeg er meget interesseret i kreative og demokratiske metoder og praksis. Dialogen har dybe rødder i Nordens kultur, og jeg synes, jeg har fået mulighed for at træne disse metoder i det nordiske samarbejde.

– Hvad bringer du med dig fra Island til det nordiske samarbejde?

– I Island arbejder vi tæt sammen inden for voksnes læring. Kløften mellem de enkelte sektorer er ikke så stor som i de øvrige nordiske lande og andre steder. Afstanden mellem træning af personale på arbejdspladserne, efteruddannelse og karriereudvikling i erhvervslivet, eller mellem organisationer og på uddannelsesinstitutioner er ikke større, end at folk møder hinanden på konferencer, møder og gennem projekter. Derfor har jeg kunnet inspirere mine

Hvad anser du for at være din opgave her i livet?

At hjælpe mennesker og organisationer til at blive så gode som muligt til at støtte voksnes læring og udvikling uanset hvor.

Hróbjartur Árnason
nordiske kolleger ved at fremhæve dette tætte samarbejde og den nærhed, vi har her i landet. Det er for eksempel helt enestående, hvor godt fagbevægelsen og arbejdsgiverne samarbejder på uddannelsesområdet her i Island. Det eksempel fremhæver vi gerne. Landets størrelse gør, at en person i min stilling får utroligt mange berøringsflader med de forskellige aspekter af de voksnes læring. Denne erfaring forsøger jeg at formidle i mine projekter.

 

– Hvad ser du som NVLs vigtigste styrke?

– NVL er et netværk af netværk. Deltagerne får mulighed for at samarbejde gennem længere tid med projekter, der minder om hinanden. På den måde får de både skabt ny viden og trænet deres samarbejdsevner, hvilket til sammen gør at de opnår resultater.

Projektlederen har styret arbejdet med sikker hånd, hvor alle, der deltager i samarbejdet, har fået en støtte men også den nødvendige frihed. Her mødes forskellige mennesker og samarbejder om at opnå gode resultater knyttet til deres fælles interesse, som er voksnes læring.

– Hvad anser du for at være din opgave her i livet?

– At hjælpe mennesker og organisationer til at blive så gode som muligt til at støtte voksnes læring og udvikling uanset hvor.

– Du siger at læreren skal være leder, kan du uddybe det?

– En lærer er specialiseret i at samle mennesker omkring begivenheder, fysiske eller på nettet, som medfører, at deltagerne vender hjem rigere, end da de kom. Læreren leder deltagerne gennem en proces, hvor de får en viden og kunnen, som gør dem i stand til gøre noget mere og bedre, end før de kom. Læreren er en leder, som giver mennesker mulighed for at tænke nye tanker, få nye ideer og se sit liv og sit arbejde i et nyt lys og udnytte det til at skabe noget nyt og godt for sig selv og sine medrejsende.

Dermed er læreren, mens han og deltagerne følges ad i en undervisningstime eller gennem flere år, lederen, som påpeger nye muligheder, udfordringer og hindringer. Læreren fører dem ind på nyt terræn ved at oprette og styre begivenheder, ved at give dem tips om nyttigt materiale, ved at „lære dem at fiske i stedet for at give dem en fisk“ og ved at medvirke til, at hans medrejsende kan drømme om en bedre fremtid og et bedre liv. Han gør dem bedre rustede til at forfølge deres drømme.

Selv prøver jeg at løfte dette ansvar, og jeg bestræber mig på at få de studerende til at gøre det samme. Vi kan alle sammen være hinandens ledere på forskellige områder og på forskellige tidspunkter. Jeg har fået så meget forærende og føler mig derfor forpligtet til at give det videre på en eller anden måde.

Nu når vi har så mange gratis værktøjer til at formidle og til at samarbejde, så gælder det om at udnytte dem.

– Hvordan ville du klare dig uden informationsteknologi i dit arbejde?

– Jeg ville benytte mig af papir, blyant, kamera og film, telefon og samtale.

Da jeg begyndte at undervise voksne, foregik det på et par tekniske skoler, Viðskipta- og tölvuskólinn (Handels- og computerskolen) og Rafiðnaðarskólinn (Elektroteknikerskolen). Der underviste jeg i teknologi og trænede tekniklærere. Da jeg begyndte at undervise på universitetsniveau, besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville tabe det, jeg allerede havde lært, men snarere holde det ved lige og gøre det til en central del af mit arbejde. Teknologien har skabt mange nye muligheder, givet os adgang til nyttigt materiale af god kvalitet og gjort det nemmere for os at samarbejde med vores kolleger.

Jeg var glad for papir og blyant, men jeg bruger teknologien lige så helhjertet. Næsten alt mit materiale findes tilgængeligt på webben, så jeg kan arbejde hvor som helst og med næsten hvilket som helst værktøj. Skulle strømmen forsvinde, ville meget af det materiale, jeg har arbejdet med i de senere år, gå tabt. Samarbejdsformerne ville også blive begrænsede. Men jeg benytter mig også af mange ’low tech-løsninger’ i mit arbejde med voksne, så jeg ville nok ikke blive hjælpesløs.

Fakta

Navn og land: Hróbjartur Árnason, Island

Nuværende stilling: Adjunkt ved Pædagogisk Fakultet, Islands Universitet

Højeste formelle uddannelse: Cand.theol., Islands Universitet 1987. Postgraduat uddannelse i voksenpædagogik, Otto Friedrich Universität Bamberg 1997.

Har arbejdet sammen med NVL siden december 2005. NVL Distans samt VuxPed-projektet og Kompetens-projektet ”8 Success Factors”.