Forskere savner viden om udbyttet af vejledning

09-11-2009

Det er paradoksalt så lidt viden, der i dag findes om borgernes oplevelse og udbytte af vejledningen, i betragtning af de store udfordringer, området er udset til at løse. Sådan lyder en central konklusion i en rapport om effektivitet og kvalitet i voksenvejledningen i Norden, udarbejdet for NVL i år af en gruppe specialister inden for vejledning i de nordiske lande.
- Vejledningen bliver i disse år mødt af stærkt stigende krav om at skulle dokumentere sin værdi. Men det, der i dag først og fremmest måles på, er de resultater, som umiddelbart kan gøres op, fx antal af studievalg og frafald samt hvor mange virksomheder eller borgere, vejlederne er i kontakt med. Vi mangler en betydeligt bredere indsigt i, hvordan de mange forskellige facetter, der arbejdes med i vejledningen, virker set med de vejledningssøgendes øjne, siger Peter Plant, der er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, forsker i uddannelses- og erhvervsvejledning og bidragyder til den fælles nordiske rapport.

Skab kvalitet ud fra det der virker

Den eksisterende viden er sporadisk og baserer sig hovedsageligt på undersøgelser af særlige målgrupper eller afgrænsede tilfredshedsundersøgelser.
- Ofte oplever man, at deltagere hæfter sig ved helt andre elementer end det, udbyderen selv har set som det centrale i forløbet. Fx har vejledningssamtalen traditionelt en central placering, set med vejledernes øjne, mens deltagere måske slet ikke har hæftet sig ved denne, men fremhæver mødet med en særlig kollega i et praktikforløb, eller at de fik mulighed for at fordybe sig og fandt inspiration på en uddannelsesmesse, som for andre kan minde om et hektisk supermarked. Vejledningstilbudene må i langt højere grad kvalitetsudvikles på baggrund af, hvad der rent faktisk virker blandt brugerne, som det i en årrække også har været betonet i resolutionerne for vejledning på europæisk plan, pointerer Peter Plant.

Vanskeligt at lave undersøgelser

Når viden på området i dag ikke er større, skyldes det blandt andet vanskelighederne ved at gennemføre valide undersøgelser af kvalitativ karakter. Ofte viser resultaterne af vejledning sig først efter længere tid, hvilket desuden gør det vanskeligt at isolere selve vejledningsindsatsen fra andre faktorer, der påvirker vore beslutninger. Desuden beror vejledning ikke mindst på at hjælpe den enkelte til at afklare og forfølge sine personlige mål, hvilket vanskeliggør udviklingen af standardiserede evalueringer af udbytte. Endelig kan man vanskeligt sammenligne med neutrale kontrolgrupper, da man ikke kan afskære udvalgte borgere fra vejledning.

Bedre fodfæste til vejledningen

Når netværket af nordiske vejledningsspecialister trods de vanskelige odds fastholder efterlysningen af en evidensbaseret politik, skyldes det, at det både i metoder og i politikudviklingen kan tilføre området et vigtigt kvalitetsløft, ligesom det vil give vejledningen et mere solidt fodfæste, end den oplever i dag, når skiftende politiske krav og interesser blæser hen over området. Om end der er forskelle fra land til land, er vejledningen generelt præget af, at flere ministerier og andre organisationer har interesse i området. Desuden er der mange lokale aktører, som udover at vejlede også forventes at pleje interesser for den uddannelsesinstitution, de fx repræsenterer.
- I Norden bør vi have især to ting for øje i de kommende år: Dels at udvide og revidere evidensbegrebet og inddrage deltagernes erfaringer i denne proces. Dels at skabe en større progression og fleksibilitet i vejledningstilbudene, så vi letter adgangen for de potentielle brugere, der ikke allerede kender dem, og forhindrer at deltagere oplever, at de bliver kostet fra den ene vejledningsinstans til den anden fra gang til gang, mener Peter Plant.

Link til rapporten
”Expected outputs/outcomes of guidance services for adults in the Nordic countries”
www.nordvux.net/page/726/nvlsrapporter.htm

Link til vejledernetværket
www.nordvux.net/page/580/vagledning.htm