Helhed, sammenhæng og samarbejde

- Nordisk idékonference om læring for og i arbejdslivet.
Erla Sigurðardóttir Længst til venstre: Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir, leder af uddannelse og innovation hos Islandske Arbejdsgivere (Samtök atvinnulífsins).

«Indspil om læring for og i arbejdslivet» var overskriften på en nordisk konference, der løb af stablen i Malmö den 26. august 2016. Arrangøren, ”Kompetence set fra arbejdslivet” er en del af NVL-netværket og består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i de nordiske lande. Deltagerne bestod af eksperter fra forskellige sektorer, som har indflydelse på voksnes muligheder for læring i og for arbejdslivet.

På konferencen ønskede netværket at indhente idéer til hvordan man kan gøre samarbejdet mellem arbejdsliv og voksenlæring mere effektivt. Derved vil man kunne fremme arbejdstagernes mobilitet og forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det vigtigt at se nærmere på de udfordringer, som fremtidens systemer og strukturer for kompetenceudvikling står over for. Hvilke underliggende faktorer står i vejen for og skaber problemer for arbejdslivslang læring?

Vi skal vide hvorfor vi ikke er kommet videre

2016-08-26-Innspil-Malmo-46.jpg  
Benedicte Sterner. Foto: Erla Sigurðardóttir

Benedikte Sterner fra LO i Norge deltager i netværket ”Kompetence set fra arbejdslivet”. DialogWeb spurgte om hvilke forventninger hun havde til dagens konference:

- At konferencen formår at munde ud i tydelige rekommandationer om praktiske tiltag, som vi kan begynde med. Det er endnu ikke lykkedes os at komme videre med at starte de rigtige tiltag. Hvis vi mener noget med det vi siger, at dette er vigtigt, så burde dette optage alle. Hvis det ikke er tilfældet, så må vi spørge os selv hvorfor det forholder sig sådan og prøve at forstå de dybereliggende grunde til dette. For jeg tror ligesom det også er blevet nævnt, at vi fortsat har problemer med egentlig at forstå hvorfor og hvordan vi skal videre.

Hvilket samfund vil vi have?

-Det som ligger dybt i os, hvad enten vi er faglige tillidsvalgte, virksomhedsejere, uddannelsesmyndigheder eller arbejdsmarkedsinstitutioner, er hvor vanskeligt det er at gennemføre ændringer når de ikke er en direkte reaktion på en akut krise. Vi, i de nordiske lande, har haft en periode med en fantastisk vækst i levestandard så vi har ingen anelse om hvori problemet ligger.

-Hvis man nu tog ud proppen af vores fantasiverden – fordi det er en slags fantasiverden, når du ser den i en global sammenhæng – så tror jeg, at dette ikke handler udelukkende om kompetenceudvikling. Dette handler om hvilket samfund vi vil have.  Vil vi gerne bevare det som vi har haft det indtil nu, og er vi parate til at gøre os umage for at det skal fortsætte sådan? Ja, men så må vi tage det på alvor.

Banket tilbage til bedstefars tid

-Vi har jo fået en god økonomisk god konjunktur, men den har vi også været med til at skabe gennem den måde vi har indrettet vores samfund på. Efter min mening er det ekstremt vigtigt at forstå hvilke vigtige mekanismer i den nordiske model, der bidrager til produktivitet. Det vil være med til at give os svaret på, hvordan vi får penge til at uddanne alle, hvad enten dette sker som læring i og for arbejdslivet, eller om det sker inden arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

-Hvis vi ikke har penge til at betale for dette, så opstår en ubehagelig diskussion om prioriteringer af grupper; hvem der skal få og hvem der ikke skal få. Det banker os tilbage til min bedstefars virkelighed, som måtte give afkald på en uddannelse til fordel for sin yngre bror. I familien kunne man kun satse på én som fik en uddannelse ud af otte børn. Den virkelighed kan vi komme tilbage til, hvis vi ikke forstår hvad det er for en slags fantastiske og samtidigt sårbare model, som vi har udviklet i denne økonomiske randzone af Europa.

USA vs. Norden

-Både på nordisk plan og nationalt er det vigtigt at forstå, at den måde vi organiserer arbejdslivet på har indflydelse på landenes konkurrencefortrin. Lad mig tage et eksempel: Alle vil mene at amerikanerne har gode uddannelsessystemer. Men hvis du skal have en uddannelse, så koster den fx 1,5 million kroner. Ikke for staten men for dig selv. I Norge koster en uddannelse måske det samme men der er det hele samfundet som betaler, ikke jeg selv. Jeg skal forsørge mig selv og det klarer jeg, takket være gode låneordninger for studerende. 

-Nordiske virksomheder får dermed veluddannede mennesker til en billigere pris end fx et amerikansk teknologiselskab. Vores lønninger er helt anderledes når vores studiegæld måske er på 300.000-400.000 kroner mens en amerikaner har måttet betale 1,5 million for sin uddannelse. Den nordiske arbejdsgiver kan holde omkostningerne nede, og vi kan sælge vore produkter med høj kompetence til en lavere pris fordi vi allesammen har været med til at betale forudsætningerne for dette.

Store forventninger til Nielsson-rapport

-Vi i netværket skal jo aflevere et arbejde efter denne konference, som vi håber vil blive taget op på samme måde som de fantastiske forslag, som Poul Nielsons rapport (Arbejdsliv i Norden – udfordringer og forslag) indeholder. Hans vældig mange gode tiltag er sat i en slags fællesnordisk og økonomisk velfærdsstats kontekst. Nielsons strategiske udredning er på et højt politisk niveau og angiver hovedretninger, som vi må prøve at samarbejde om og konkretisere forslagene.

-Vi må forstå at kompetence og læring i arbejdslivet også handler om den måde vi organiserer arbejdslivet på. Hvis du fx har overvejende heltidsansatte, så er der større sandsynlighed for at du som arbejdsgiver investerer mere i kompetenceudvikling. Men hvis du satser på mange deltidsarbejdende så kan sådan en investering være et kontraproduktivt tiltag. Vi må være villige til at diskutere hvordan tingene hænger sammen, hvad som understøtter satsninger på kompetenceudvikling og hvad som modvirker dem. Der tænker jeg ikke på et snævert perspektiv, om vi skal lære via Internettet, om vi skal lære hjemme eller ude eller hvordan vi skal lærer. Det som afgør hvor effektiv kompetenceudviklingen bliver, det er de vilkår vi stiller op for arbejdslivet.

Flyv fra blomst til blomst

2016-08-26-Innspil-Malmo-42.jpg  

-Jeg nævnede heltidsansatte og deltidsansatte, men der er også andre. En påstand i dagens debat i flere lande går ud på at de unge og digitalt stærke er nomader som gerne vil flyve fra blomst til blomst. De vil lære lidt her og de vil producere lidt der, og at de ønsker at være frie. Det er stik modsat hvad vore unge mennesker svarer i Norge. De siger nemlig at de vil have et fast arbejde. Jo, fordi et fast arbejde er en forudsætning for at de kan låne penge til en egen bolig. Alle ønsker at flytte hjemmefra, så jeg tror ikke at vi skal bygge op falske illusioner om at disse nye mennesker er så vældig meget anderledes end vi var engang. Vi ønsker alle en vis tryghed, en mulighed for at etablere os, og vi må lægge forholdene til rette for det.

Incitamenter vigtige

Tidligere undervisningsminister i Island og nu leder af Islandske Arbejdsgiveres (Samtök atvinnulífsins) afdeling for uddannelse og innovation, Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir, repræsenterer arbejdsgiversiden i netværket ”Kompetence set fra arbejdslivet”. DialogWeb spurgte ind til hendes forventninger til idékonferencen:

-Det vigtige, det er selvfølgelig dette arbejde, som skaber forhåbninger, samt at eksperter fra hele Norden er samlet for at dele ud af deres erfaringer fra arbejdslivet. De forslag der har været oppe at vende lyder realistiske og konkrete, og det er selvfølgelig vigtigt for virksomhederne, som jeg jo præsenterer. Det er vigtigt at arbejdsgiverne indser hvor vigtigt det er at udvikle kompetence inden for deres egne rækker, og indrette et incitamentssystem i den forbindelse. Et system som motiverer virksomhederne til at øge deres værdiskabelse, produktiviteten alle former for innovation. Noget som kan opnås ved at øge kompetencerne. Men det er også vigtigt for de ansattes velfærd og dermed samfundets udvikling, det går begge veje og er en win-win situation for virksomhederne.

Uddannelse skal matche arbejdslivets behov

Men for at vi kan komme videre, kræves der et incitament i miljøet og det er ikke altid tilfældet. Der er fx ikke meget opmuntring at spore i forholdet mellem det formelle system og det uformelle system. Heldigvis sker der små ændringer hen ad vejen, men stadigvæk oplever jeg at det formelle undervisningssystem ikke er interesseret i det, der rører sig i arbejdslivet, at de ikke finder det tilstrækkelig relevant. På den anden side ser vi erhvervslivet som tager imod de elever som strømmer ud af skolerne, men som ikke nødvendigvis besidder de kompetencer, der kræves for at kunne bestride jobbet. Og hvordan stiller dette eleverne? De er ilde stedte. De får ikke et arbejde fordi de ikke har de fornødne evner og kompetencer.

Kærlighedsforhold mellem arbejdsliv og skole

Som minister spurgte jeg tit mig selv: Hvorfor når vi ikke hinanden? Jeg kalder det gerne kærlighedsforhold mellem arbejdslivet og skolen. Jeg kan fornemme en gnist, blandt andet takket været det nordiske netværkssamarbejde. Nationalt og ikke kun i Nordisk Ministerråds regi løfter man spørgsmålet på et niveau, som skaber et pres ud i samfundet. Der tænker jeg på Poul Nielssons rapport, ”Arbejdsliv i Norden – udfordringer og forslag”, men ikke mindst det arbejde som pågår i NVL-regi.

Jeg forventer at der kommer konkrete forslag eller en rapport efter dagens konference, som behandles formelt i Nordisk Ministerråd, og dermed munder ud i konkrete forslag til erhvervslivet.

Mennesket en vigtig naturressource

Samtidigt er det fortsat en udfordring hvordan vi får kærlighedsforholdet mellem skole og erhvervsliv til at fungere. Det er det vi fokuserer på i dag og efter min mening går det alt for langsomt. Jeg forestiller mig ikke at der skal slækkes på kravene i den akademiske verden. Derimod er det vigtigt at universiteterne lukker øjnene op for det, der foregår ude i arbejdslivet. Det er ikke kun inden for skolens fire vægge at indlæring finder sted. Det er magtpåliggende at man begynder at anerkende denne kunnen og viden, den uddannelse der finder sted i det uformelle system og på arbejdspladserne rundt omkring i landet. Det er afgørende for landets Islands kommunikations- og konkurrenceevne.

Hvis vi forlader revirtænkningen og laver et fællesløft i bevidstheden om de uanede ressourcer, som ethvert menneske besidder, så er jeg overbevist om at vi kan nå langt allerede i løbet af et par år.

Rekommandationer til Nordisk Ministerråd

I Island har vi et forbilledligt samarbejde på uddannelsesområdet, hvor lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverne er gået sammen om at oprette efteruddannelses- og genoptræningsfonde. Parterne kan være nok så uenige når det handler om lønforhandlinger, men når det gælder uddannelse har vi et fælles mål. Det kan vi takke visionære pionerer som Ingibjörg E. Guðmundsdóttir, tidligere leder af Arbejdslivet Uddannelsescenter. Men også landets størrelse gør det nemmere for os at afprøve nye idéer. Hvis de lykkes hos, er der intet til hinder for at større lande lader sig inspirere. »

Netværket ”Kompetence set fra arbejdslivet” arbejder nu på at sammenfatte rekommandationer, som blandt andet bygger på de samtaler, der fandt sted på konferencen i Malmö. En endelig rapport vil blive forelagt Nordisk Ministerråd inden årsskiftet.

Material från konferansen

2016-08-26-Innspil-Malmo-42.jpg  2016-08-26-Innspil-Malmo-46.jpg