Hvad betyder sprog for inklusion?

Det korte svar, er at sproget er afgørende for inklusion. Sprog som italesættelse og som et redskab, der kan åbne eller lukke døre til arbejdsmarkedet, til deltagelse, og til fællesskab.
Tinne Geiger Overalt i Norden satses mange penge på meget forskellige projekter, med henblik på at fremme inklusion, integration og læring. Alligevel er der stadig mange åbne spørgsmål, uløste udfordringer og både gode og dårlige resultater af projekter. Nordiskt dialogseminarium 2016.

Hvad taler vi om, når vi taler om inklusion?

Debatten om integration og inklusion har i alle de nordiske lande været præget af, at der ikke er en tydelig definition af, hvad vi taler om. Anne-Lise Arnesen er professor Emeritus ved Högskolen i Oslo og Akershus. Ifølge hende omfatter inklusion reel adgang til samfundsgoder og muligheder, samt rettigheder og pligter; det drejer sig om ligestilling, ligeværd og social retfærdighed; om demokratiske værdier og deltagelse; om at etablere balance mellem fællesskab og mangfoldighed; og det vedrører anerkendelse og respekt.

Sproget som redskab til eksklusion – og inklusion

Ifølge Anne-Lise Arnesen er sproget et klassisk eksklusionsredskab. Det definerer, hvad vi kan tale om, og hvordan vi kan tale om det. Folk kan opdeles på utallige dimensioner; betydningen af dimensionerne er konstrueret og varierende, både over tid og i forskellige kontekster. Mangfoldighed kan altså måles og – ikke mindst - italesættes på en lang række dimensioner. Folk kan for eksempel opdeles ud fra alder, køn, etnicitet, religion, funktionsevne, seksuel orientering, sprogkundskaber, socioøkonomisk position, arbejdstilknytning, civilstatus og mange, mange flere.

Opdelingen påvirker hvordan vi opfatter for eksempel mangfoldighed. Er det en ressource eller et problem. Kan det måske være begge dele? Med vores italesættelse og opdeling, kan vi bevidst og ubevidst være med til at konstruere og rekonstruere stereotyper og opfattelser. Når der etableres projekter for 'somaliske kvinder' har vi defineret to dimensioner som mere betydningsfulde end de øvrige: oprindelsesland og køn. Det er ikke nødvendigvis det bedste udgangspunkt i en integrationsindsats. En anden opdeling kunne have været 'mennesker, der gerne vil lære at cykle' eller 'folk der kunne tænke sig at strikke sammen'. Hvis vi vil inklusion er det afgørende, at vi overskrider en opdeling i 'os' og 'dem' og finder fælles mødesteder og interesser at mødes om. Vi må prøve at komme dertil, hvor vi ikke taler 'om' hinanden, men 'med' hinanden.

Integration sker ikke bare af sig selv

Det sprog, vi bruger, har altså afgørende betydning for mulighederne for inklusion og integration. Vi må ifølge Anne-Lise Arnesen blive mere bevidste om den betydning, sproget har og den magt der ligger i at definere, hvad vi taler om.

Den sproglige dimension er vigtig og det er tilsvarende vigtigt, at vi gør noget aktivt i arbejdet for integration; det er ikke noget, der sker af sig selv hvis blot vi er tålmodige. Tværtimod siger Shahamak Rezaei , der er lektor ved Roskilde Universitet og blandt andet fokuserer på de økonomiske og erhvervsmæssige aspekter ved indvandring og integration.  Han fortæller blandt andet, at der i dag er evidens for, at det kun bliver værre, hvis vi ikke gør noget aktivt for at sikre integration.

Der har tidligere været en opfattelse af, at 'integration tager tid', at det naturligt ville komme af sig selv efterhånden som nye generationer blev født i landet. Ifølge Shahamak Rezaei viser det sig i stedet, at de der enten ikke kan eller ikke vil integreres i det danske samfund, i stigende grad oplever at blive isoleret og eventuelt også radikaliseret. Samtidig forringes vilkårene for vellykket integration og inklusion, så der er ydermere en tendens til, at de der kan og vil integreres, flytter fra landet til andre lande, hvor mulighederne og vilkårene er bedre.

faghogskolan mars176.jpg
Nordiskt dialogseminarium 2016. Foto: Tinne Geiger.

Begrænset adgang til arbejdsmarkedet

En af de store barrierer, mange indvandrere oplever er, ifølge Shahamak Rezaei, at de har en vanskeligere adgang til kernearbejdsmarkedet end etniske danskere. Indvandrere reagerer rationelt på den forhindring. Lige så rationelt som enhver anden vil have gjort. Således er udgangspunktet for Shahamak Rezaei, at indvandrere er præcis lige så rationelle individer som alle andre. De kommer til de nordiske lande fordi det er det mest rationelle i den situation, de er i. Målet kan være sikkerhed, socioøkonomisk mobilitet, eller andet. Der er ikke nogen der i første omgang kommer med henblik på at blive integreret. Det er ikke et mål i sig selv, men kan være et middel til at nå det eller de oprindelige mål.

Når indvandrere oplever at de ikke har samme adgang til ansættelse på kernearbejdsmarkedet som etniske danskere, er en udbredt strategi, i stedet at blive selverhvervende. Det er der dog heller ikke adgang til inden for kernemarkederne, men inden for et perifært marked, der er kendetegnet ved relativt lav omsætning, meget begrænset mulighed for opadgående mobilitet, lange arbejdsdage, ineffektiv regulering og monitorering. Her er der stort set ingen formelle adgangsbarrierer, men det betyder, at der udvikles et perifært, parallelt arbejdsmarked, der stort set udelukkende beskæftiger indvandrere.

Det har betydning for sammenhængen mellem indvandreres uddannelsesmæssige kvalifikationer og deres erhvervsmæssige karrierer, som er præget af et stort mismatch. Indvandrere er således i langt højere grad end etniske danskere overuddannede og lønniveauerne harmonerer ikke med de uddannelsesmæssige kvalifikationer. Dette som nævnt inden for områder, der blandt andet er kendetegnet ved meget begrænset opadgående mobilitet. Det er altså ikke noget, der ser ud til at blive ændret for den enkelte.

Arbejde vigtigt for sprogudvikling – men kan ikke stå alene

Etableringen af et parallelt, isoleret arbejdsmarked har ligeledes stor betydning for sprogudviklingen. Karen Lund er lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og forsker i fremmed- og andetsprogstilegnelse. Hun understreger betydningen af at nyt sprog læres i en vekselvirkning mellem klasserumsundervisning og læring i praksisrummet, for eksempel på en arbejdsplads.

I Danmark er hovedfokus på hurtig integration på arbejdsmarkedet, også hvis det betyder, at sprogundervisningen må vige til fordel herfor. Men hvis sproglæring alene finder sted på en arbejdsplads, vil man typisk alene udvikle et funktionelt sprog. Integration fordrer ifølge Anne-Lise Arnesen blandt andet reel mulighed for deltagelse, og det fordrer igen et levende sprog, og dermed undervisning der også finder sted i et klasserum.

Ifølge Karen Lund læres sprog i et kontekstrigt klasserum ved hjælp af erfaringer, modeller og redskaber, og ikke blot ved hjælp af det nye sprog selv, som i et traditionelt klasserum. Klasserummet er vigtigt for dybere sproglæring, fordi det – i modsætning til praksisrummet – giver mulighed for at øve, gentage, reflektere, vende tilbage og prøve igen. Alene og sammen med andre.

Karen Lund fortæller, at man må kunne forstå omkring 95-98 % af ordene i en tekst for at få ordentligt udbytte af den. Hvis man kun lærer de faglige ord, vil man kun have adgang til omkring 50 % af ordene, og dermed ikke mulighed for at forstå en tekst dybere.

Dermed kan det herskende fokus på at komme hurtigt på arbejdsmarkedet og sikre selvforsørgelse have stor negativ betydning for en række øvrige dimensioner der er afgørende for integration og inkludering, som for eksempel deltagelse, og som fordrer et udviklet sprog. Hvis etableringen foregår på det perifære arbejdsmarked, som mange indvandrere erfarer er det eneste, de har adgang til, kan det ydermere bidrage yderligere til etableringen af et parallelt arbejdsmarked og dermed et parallelsamfund.

Fakta

Artiklen bygger på oplæg af Anne-Lise Arnesen, Shahamak Rezaei og Karen Lund på dialogmøde om integration, inkludering og mainstreaming, afholdt på Malmø Högskola den 30. November 2016. Læs mere om seminaret på NVL's hjemmeside.

Anne-Lise Arnesen er professor emiritus ved Høgskolen i Oslo og Akershus. Læs mere om hendes arbejde her

Shahamak Rezaei er lektor på Roskilde Universitet. Læs mere om hans arbejde her

Karen Lund er lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Undervisning. Læs mere om hendes arbejde her