Hvad har du gjort for fællesskabet i dag?

 

15-02-2011

Hvorfor ikke forlange af alle unge, at de, inden de fylder 25 år, skal virke som frivillige i en vis periode og eksempelvis dyrke idræt med børn og unge i et boligkvarter, som slet ikke ligner det, de selv er vokset op i?
Og hvorfor ikke sætte massivt ind for, at alle forældre, der kan, tager meget mere aktivt del i deres børns læring i skolen, så der bliver flere professionelle ressourcer at koncentrere om de børn, der har behov for særlig støtte?

Velfærd under pres

Det er nogle af de tanker, som Knud Aarup for nylig lagde frem i sin bog ”Frivillighedens velfærdssamfund”.
- Hele vores velfærd er under et massivt pres i de kommende årtier. Helt konkret oplever vi snart, at der mange steder kommer til at mangle hænder på grund af den aldrende befolkning. Dertil kommer borgernes talrige forventninger om service, som alt i alt udgør et umætteligt velfærdsbehov. Derfor mærker vi også en økonomisk krise for velfærden – vi bliver nødt til at prioritere hårdere, hvilke tilbud vi vil have råd til og tilrettelægge dem på nye måder, hvor vi i langt højere grad end i dag integrerer ressourcer fra frivillige, noterer Knud Aarup.

Frivillige tænkt ind fra starten

Hospice Randers er et konkret eksempel på en type institution, som vi givetvis vil se flere af, mener han. Da kommunen ikke blev tilgodeset med et regionalt hospice, valgte man at etablere sit eget på egne præmisser. Kommunen ansatte en frivillig-koordinator, som har rekrutteret 25 frivillige. De har alle forpligtet sig til at stå til rådighed tre timer om ugen og er derved afgørende for, at man kan skabe en hverdag præget af stor nærhed og individuelle hensyn til de døende.
- De varetager ikke opgaver, der kræver fagkundskab. De er garanter for, at beboerne kan komme ud i den friske luft eller en tur på biblioteket straks, de ønsker det. At der altid er én, der har god tid til at lytte eller kan hente den specielle livret ude i byen, som giver beboeren mere lyst til at spise. Uden de frivillige ville ressourcerne være markant færre, og hospicet ville ikke kunne tage nær så mange individuelle hensyn, forklarer Knud Aarup.

Brug for eksperimenter

Såvel beboerne og deres pårørende som ansatte og de frivillige ser store fordele af samarbejdet, der med enkle regler afklarer grænserne mellem henholdsvis de frivillige og de professionelle. Eksempelvis går en frivillig aldrig alene ind på beboernes private stue og tager kontakt, men færdes kun i fællesrummene med mindre de er inviteret. Man anerkender, at der er behov for et fagligt blik, før man kan vide, om den enkelte beboer har lyst til selskab den pågældende dag eller ej.
Bortset fra når det eksempelvis gælder indsatsen for stærkt handicappede børn og voksne, hvor der kræves helt særlig faglig ekspertise, ser Knud Aarup et utal af muligheder for at integrere frivillige i arbejdet inden for mange forskellige velfærdsydelser.
- Jeg håber, vi snart ser mange flere eksperimenter med, hvordan frivillige kræfter kan påtage sig forskellige opgaver i forhold til både børn, unge og ældre. Frivilligt arbejde skal i meget mindre grad end i dag være noget, vi yder for os selv og dem, vi er enige med, i en bestemt forening. Det skal i langt højere grad være en indsats, vi yder for fællesskabet. Nogle steder vil frivillige kunne bidrage med noget ekstra som på hospicet. Andre steder vil de kunne aflaste professionelle ved at påtage sig en del af deres opgaver. Fx ved at stå for visse aktiviteter i skolen eller fritidsklubben eller ved at fungere som mentorer for unge, som har brug for støtte, mener han.

Øget social retfærdighed

De seneste måneder har Knud Aarup som oplægsholder ofte diskuteret sine tanker med mange forskellige parter, og han ved, at vejen frem for hans ideer ikke er let.
- Nogle hører mine synspunkter som et stort besparelsesprojekt, men det er absolut ikke hensigten. Jeg ønsker at tilrettelægge velfærdsydelserne mere socialt retfærdigt, så de, der har allermest behov for hjælp, får større andel i indsatsen. Eksempelvis etablerede vi i sin tid vuggestuerne med særligt henblik på de børnefamilier, der har færrest ressourcer, for at give deres børn en rigtig god start. Men igennem mange år har vi set, hvordan vuggestuerne først og fremmest bliver benyttet af de bedrestillede familier, mens de børn, vi helst ville have fat i, i stedet ofte kommer i dagpleje, hvor fagligheden og ressourcerne er betydeligt færre. Det er et eksempel på, at det er nødvendigt at evaluere og nytænke indsatser løbende, siger han.

Ghettoer mindsker tilliden

En stor del af hans bekymring går på den stigende ulighed i samfundet, som også gør sig gældende i, hvordan vi bosætter os. Folkeskolen er ikke længere den smeltedigel, hvor alle klasser i samfundet mødtes, for i dag bor vi i ghettoer – nogle for de rige, andre for middelklassen og atter andre for de socialt udsatte.
- Vi går i skole, arbejder og omgås i øvrigt med dem, der mest ligner os selv. Men det er afgørende vigtigt for den indbyrdes tillid i samfundet, at man også kender mennesker med andre vilkår end dem, man selv kommer fra. Derfor blandt andet min idé om en obligatorisk velfærdstjeneste for alle unge, som eksempelvis kan aftjenes, mens man læser.

Skepsis fra frivillige organisationer

Når Knud Aarup fremsætter sine tanker om et mere forpligtende frivilligt engagement, bliver han ind imellem mødt af skepsis fra frivillige organisationer. Tvungen velfærdstjeneste harmonerer umiddelbart rigtig dårligt med frivillighed, lyder kommentarer blandt andet.
- Men de frivillige organisationer kræver jo også et vedvarende engagement af folk, der eksempelvis engagerer sig som besøgsvenner. Når der sidder nogle og venter på én, bliver man ikke bare væk, selv om det på mange måder ville passe en selv bedre. Jeg ser grundlæggende gerne, at vi forpligter os mere overfor hinanden, og det skal også gælde på en regnvejrsdag. Når jeg først kommer i dialog med organisationerne om dette, er vores synspunkter sjældent så forskellige, oplever han.

Tid en mangelvare for mange

Selv om et stigende antal danskere i disse år yder en frivillig indsats, er der lang vej til at nå det ambitionsniveau, Knud Aarup efterlyser.
- Debatten handler for tiden først og fremmest om, at vi skal arbejde mere end i dag, og at unge skal færdiggøre deres studier hurtigere for at kunne bidrage på arbejdsmarkedet. Er det realistisk at forvente et øget frivilligt engagement?
- Det er rigtigt, at mange børnefamilier har en hektisk hverdag. Forældrene vil typisk være dem, der engagerer sig i idrætsklubben eller andet i børnenes hverdag, og det er også vigtigt, at det område fungerer. Jeg ser især to store grupper, nemlig pensionisterne og førtidspensionisterne, hvor der er mange ressourcer at hente til det, jeg efterlyser. De udgør i dag mere end en million mennesker til sammen, og deres antal stiger betydeligt i de kommende år, siger Knud Aarup.


Gode erfaringer med at rekruttere frivillige

Der er et stort uudnyttet potentiale af borgere, som gerne vil lave frivilligt arbejde, men ikke gør det. Det viser en ny rapport, ”Projekt kommunen og civilsamfundet”, som Lundgaard Konsulenterne har gennemført i fire kommuner.
Knap en tredjedel – 28 procent – af de frivillige, der er spurgt, har ikke tidligere været aktiv i en forening eller deltaget i frivilligt arbejde. Erfaringerne er, at borgerne lokalt har interesse i at yde en frivillig indsats, hvis de bliver opfordret til det. Det kan være i børnebørnenes skole, på det lokale ældrecenter eller andre lokale institutioner, man som borger har en særlig tilknytning til.
Både frivillige, medarbejdere og lederne på de kommunale institutioner fortæller, at inddragelsen af frivillige har en positiv indflydelse på institutionen. De professionelle medarbejdere oplever, at de bliver mere opmærksomme på deres faglighed, og at de i samarbejdet med de frivillige tænker over de daglige rutiner og udvikler dem.
Erfaringerne viser, at det er vigtigt, at der på den lokale arbejdsplads er en dialog om, hvor grænserne går, og man finder ud af, om der skal opstilles konkrete spilleregler for samspillet. Diskussionerne af grænserne giver den sideeffekt, at medarbejderne får skærpet deres bevidsthed om, hvad der er deres kerneopgaver, og hvad der er deres kompetencer.
De frivillige, der indgår i undersøgelsen, er rekrutteret på meget forskellig vis, men erfaringerne fra de forskellig projekter viser, at hvis det skal være en succes, kræver det en plan for, hvordan medarbejderne eller arbejdspladsen forestiller sig, at de frivillige kan bidrage i hverdagen. I rapporten kan man også læse, at det er vigtigt, at man gør sig klart hvordan de frivillige kan fastholdes.
Erfaringerne fra de fire kommuner viser, at der kun kommer succes med frivillige, hvis både politikere, institutionsledere og medarbejdere er involveret og bakker op om projektet.

Kilde: Socialministeriet

Læs hele rapporten: Sm.dk


En ny strategi for civilsamfundet

I efteråret fremlagde regeringen en ny strategi for civilsamfundet. Regeringen har som ambition, at hver anden dansker i 2020 er engageret i frivilligt arbejde, i dag gælder det ca. hver tredje. Der er afsat 100 mio. kr. over fire år til initiativer, som øger det frivillige arbejde.

Som led i strategien vil regeringen:

• Afsætte penge til pilotprojekter, der skal afprøve nye løsninger for opsøgende og forebyggende arbejde
• Fremme social iværksætteri. Sociale iværksættere skal have bedre støtte i startfasen, så flere ideer og produkter kan komme socialt udsatte til gavn
• Fremme aktivt medborgerskab og støtte en frivillighedskultur. Regeringen vil synliggøre den frivillige indsats og opfordre til at yde en frivillig indsats
• Styrke de frivillige organisationers kompetencer i forhold til rekruttering, fastholdelse og fundraising
• Styrke samarbejdet mellem kommuner, erhvervsliv og frivillige organisationer. Blandt andet skal der defineres tydelige spilleregler for samarbejdet

I begyndelsen af januar var socialminister Benedikte Kiær vært for et møde for godt 25 humanitære, faglige og kommunale institutioner, som skulle skyde regeringens civilsamfundsstrategi i gang.

Link til regeringens National civilsamfundsstrategi: Sm.dk

Socialministeriet har udviklet en særlig hjemmeside i anledning af frivillighedsåret:
www.frivillighed2011.dk