Hvis ikke du kommer til skolen så kommer skolen til dig

04-09-2006

Denne udvikling har man ikke mindst kunnet mærke udenfor hovedstadsområdet, hvor adgang til voksen- og efteruddannelse har hidtil været begrænset og effekten siver tilbage til beboere og arbejdslivet i lokal samfundet og de fjernliggende områder.
“Det er en meget positiv udvikling”, siger Hróbjartur Árnason, lektor i voksenuddannelse ved det Pædagogiske Universitet i Island. “Mennesker har det med at slå rødder der hvor de går igennem sin universitetsuddannelse. Stedet de studernede bor på bliver en del af deres uddannelse, de lever et godt liv mens de studerer og der er en tendens til at de bliver boende der efter at de har afsluttet sin universitetsuddannelse.”

Positive effekter

Læreruddannelsen på det Pædagogiske Universitet er en af de vellykkede programmer indenfor fjernundervisning i Island. En stor del af de studerende bor og arbejder i små landsbyer rundt omkring i Island og deltager i undervisningen løbende med at de underviser ved de lokale uddannelsesinstitutioner. Disse studerende bliver i langt de fleste tilfælde tilbage i komunen efter at de har afsluttet lærereksamen. Udover den positive effekt for de små komuner er fjernundervisningen er også vigtig for kvaliteten og udviklingen af uddannelsesinstitutionerne, ikke mindst fordi at de studernde har en mulighed for at afprøve det de lærer samtidigt med deres uddannelse og har dermed positiv indflydelse på skolen og andre lærere.
På Vestfjordernes Universitetscenter (Háskólasetur Vestfjarða) i Isafjördur på Islands nord-vest kyst er der i år 16 elever der studerer til sygeplejerske i fjernundervisning. Ifølge Hróbjartur Árnason ville ikke mange af dem komme tilbage til at arbejde hvis de skulle til Reykjavik eller Akureyri til at studere. “For en landsby med lidt under 5000 indbyggere kan dette være altafgørende. Hvis vi skal vedligeholde de små komuner i Island må vi holde i veluddannet arbejdskraft og en reel mulighed til universitetsuddannelse i de små byer er en del af den process.”

Ujævn kønsdeling

Men selvom mulgiheden til at uddanne sig har aldrig været større i Island, er der ikke alle der udnytter det og det er mest mænd med lidt formel uddannelse der sidder tilbage på arbejdsmarkedet. Mens kvinder har været dygtige at søge tilbage ind i skolerne, har mænd i større grad stolet på de færdigheder de kan opnå på selve arbejdspladserne. For mændene er det både fagligt og socialt svært at komme ind i skolesystemet på ny efter at de har en gang faldet ud og det har øget på kønslig uligevægt i skolesystemet.
Ólafur Hreinn Sigurjónsson, rektor ved Gymnasiet på Vestmannaeyjar ved Islands sydkyst har sammen med arbejdsgiverne på øerne prøvet at arbejde imod denne tendens. “Traditionelt har unge studerende ved gymnasiet deltaget i arbejdslivet på øerne, specielt under fiskesæson hvor der skal fyrses lodderogn”, siger Ólafur. “Dette har resulteret i at vi har kun fået en del af de studerende tilbage i skolen og i fleste tilfælde har det været unge mænd der har blevet tilbage på arbejdsmarkedet.” På gymnasiet er du indført et forbud mod at de studerende arbejder på fuldtid under fiskesæsonen, medmindre de har under 10% fravær fra skolen og at de har vist at de kan genvinde det de går glip af i skolen. Ifølge Ólafur har det været en success, både for arbejdslivet og de studerende. “Paradokset som vi har hidtil måtte leve med er at mens vi har villet bygge op et vidensamfund har arbejdsmarkedet prøvet at trække de bedste studerende fra skolerne før de har afsluttet sin uddannelse.”

Voksenuddannelse på vej ind i universiteterne

Der er en tendens til at voksenuddannelsen er mere og mere på vej ind i universiteterne. Hróbjartur Árnason mener at som voksenuddannelsen er bygget op i Island har den blevet mere og mere behovsdreven og fulgt markedets regler om udbud og efterspørgsel. “Der har været så meget efterspørgsel efter universitesuddannelse at de muligheder der blev i begyndelsen skabt til at imødekomme dem med mindre formel uddannelse har begyndt at lukkes foran dem. Nu er det sådan at desto mere uddannelse du har i forvejen, desto nemmere er det for dig at få mere.”
Arbejdsmarkedet har været med til at drive denne process, eftersom efterspørgsel efter stadigt mere specialiserede kompetencer har vokset, samtidigt med at opgaverne har blevet mere kompliceret. “Det er blevet sådan at vi fokuserer i højere grad på at efteruddanne dem der allerede har en universitetsgrad”, siger Hróbjartur. “Selvom det er en positiv udvikling, har vi haft sværere med at skabe nye muligheder for dem med mindre uddannelse i forvejen.”
Men nye initiativer er dog med til at bringe mulighederne tilbage til dem voksenuddannelsescentrene startede ud med at tjene. På flere steder på landet har der været bygget op separate universitetscentre til at bygge op fjernundervisningsprogrammer på universitetsniveau. Det har givet voksenuddannelsescentrene mulighed til at vende tilbage til dem med mindre uddannelse, for eksempel i form af rådgivning og vejledning.
Det der mangler er at industrien og erhvervsfaglige efteruddannelsesudvalg følger med i denne udvikling. “Det er der hvor vi kan se den største mangel for i voksenuddannelse i de fjerntliggende områder”, siger Hróbjartur. “Det har måske været dem der mindst har formået at tilegne sig ny teknologi til formidling af uddannelsesprogrammer. Fagligt uddannede har også brug for at der er uddannelsesmuligheder for dem indenfor fjernundervisning og den store udfordring for brancheforeningerne bliver at finde ud af hvordan de kan servicere dem.”