Hvor mange kloder har vi?

Simon Voughan

Kristín Vala Ragnarsdóttir afleverede den første keynote-tal og det blev en brandtale om den økologiske krise som vi nødvendigvis må tage mere alvorligt i fremtiden en vi har gjort hidtil. Hun er professor i bærekraftig videnskab ved Islands universitet. Tidligere var hun professor i miljømæssig bærekraft ved Universitetet i Bristol, England. Kristín Vala er uddannet i geokemi ved Islands universitet, Reykjavík (BSc) og ved Northwestern University, Evanston, Illinois (MS, PhD). For ti år siden flyttede hun fokus fra geovidenskab til tværfaglig bærekraftig videnskab

– Vi lever i en tid af resurseudtømning. Tusindvis af arter uddør hvert år og økosystemer i havet og på landjorden er truet. I løbet af de sidste tredive år har vi brugt en trediedel af jordens resurser. Vi har ødelagt 30% af skovene og brugt en stor del af jordens olie, fosfor osv. I 1900 havde vi 1,5 mia. mennesker på jorden men nu er de 7,2 mia. Hvis vi bliver ved med at leve som vi gør for tiden behøver vi 1,5 kloder men vi har kun én. Hvis alle vil have det man gør i USA skal vi bruge 5 kloder, i EU er der 3, i Danmark 4, i Norge knap 3, men hvis alle ville leve som islændinger behøver vi 10 kloder. Intet land har større økologisk fodspor end Island, sagde Kristín Vala. 

 

Hun har ikke særlig stor tillid til økonomer: – Malthus sagde allerede i det 17. århundrede at den som hævder at dette er muligt over en længere periode enten er 

en galning eller en økonom. Som geolog lærte jeg aldrig noget om økonomi og økonomer lærer aldrig noget om geologi. Vores uddannelsessystemer er ikke gode nok fordi alle skal være specialister og ingen får oversigt over det hele, tilføjede hun.

Hvis naturen er i balance recirkulerer den alting. – Det må vi stræbe mod og blive vældig gode i. Vi må lære at leve med én klode. Vi må holde os indenfor naturens grænser hvor vi skal have vand og løn, uddannelse og udholdenhed, en stemme for folket, job, social ligestilling og mad. Det må vi lære. Vi behøver en bevidsthed om disse problemer fordi den har vi ikke. Videnskaben har talt om bærekraftig udvikling siden jeg var ung, men politikerne kan ikke lide den snak. Derfor stiger CO2. Vi må blive bedre til at tænke om fremtiden, sagde hun.

Men bærekraft berører ikke kun naturen. Den indeholder også samfund, sundhed, familie og uddannelse. Bærekraftig tænkning skal indføres i alle fag i skolen. I stedet for grådighed som præger den nuværende kultur skal vi have nok-kultur. Hvad er nok? Vi må bruge begge sider af hjernen og finde frem til svaret. Politikerne hævder at vi må øge forbruget for at løse de økonomiske problemer men andre siger at vi må skære ned på forbruget for at løse den økologiske krisen.

Unge mennesker der kommer ind på universitetene er blevet bevidste om den økologiske krise men de finder ikke løsninger i skolernes pensum. De kan lære geologi, biologi, samfundsvidenskab, men der mangler helhedstænkning. Enkelte universiteter er dog begyndt at tilbyde nye kurser, såsom Universitetet i Amsterdam som tilbyder et fag der hedder Future Planning Studies i stedet for geologi og Madvaresikkerhed i stedet for landbrug. – Her må vi komme med, ikke kun for at beskrive problemerne, men som Gandhi sagde: Vi må være løsningen. Der findes nok resurser i verden til alles behov men ikke til alles grådighed.