Indvandrerghettoer kan gavne integrationen

Lektor i økonomi ved Aarhus Universitet, Anna Piil Damm, har undersøgt hvor mange flygtninge fra ikke-vestlige lande, der kom til Danmark mellem 1986 og 1998, der har fundet arbejde i landet. Undersøgelsen viser, at det kan være en fordel at starte livet i Danmark i et boligområde, hvor der bor mange landsmænd, som kan være med til at åbne dørene til arbejdsmarkedet.

Mange indvandrere finder job gennem etniske netværk. Derfor kan det være en fordel at bo i nærheden af landsmænd. Det forudsætter dog at der i området er mange, der er i beskæftigelse. Bor man i områder med mange ledige indvandrere, øges sandsynligheden i stedet for selv at blive arbejdsløs.

På baggrund af undersøgelsen konkluderer Anna Piil Damm at det at mange indvandrere bor tæt sammen ikke i sig selv udgør et problem. Det italesættes ofte sådan når der udtrykkes bekymring om det stigende antal indvandrere, der bor i ghettoer; men det reelle problem består snarere i, at mange indvandrere mangler et arbejde – og det skyldes ifølge Anna Piil Damm, ikke at de bor i et socialt udsat boligområde eller en etnisk enklave.

Ud over at lette adgangen til arbejdsmarkedet kan det, at bo tæt sammen, have en række yderligere fordele. Mange flygtninge og indvandrere mangler dansksproglige kompetencer når de ankommer til landet; her kan der være god hjælp at hente ved at bo i nærheden af landsmænd. Det giver endvidere bedre mulighed for at købe råvarer, man ønsker og der er ofte klubber og foreninger hvor der kommer folk, der har en forståelse for den situation, man er i, og som har erfaringer med hvordan man klarer sig bedst i Danmark.

Læs Ugebrevet A4’s nyhed her