Kompetanseutvikling av voksenlæreren: Norge 2011

Albert Einarsson
16-09-2011

Oslo 7. september 2011.

Plenumoplæg

Anne Skomedal, seniorrådgiver i Kunnskapsdepartementet og repræsentant i rådgivningsgruppen for voksnes læring (SVL), åbnede seminaret og lagde vægt på:

• Vigtigheden af nordisk samarbejde
• Voksenlæreruddannelse ikke en egen uddannelse – de uddannes gennem efteruddannelse
• Læreren som den vigtigste enkeltfaktor. Det er afgørende, at voksenlærere har mulighed for at udvikle sig.

Maria Marquard, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet, præsenterede kortlægningen ”Den nordiske voksenlærer – en kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande”. Vigtige pointer fra kortlægningen er:

• Der stilles generelt høje formelle fag-faglige krav og krav om almen pædagogisk kompetence. Der stilles stort set ingen formelle krav til voksenpædagogiske kompetencer
• Skoleledere vurderer fag-faglige kompetencer som de vigtigste for voksenunderviseren. Voksenpædagogiske kompetencer nævnes kun, når der spørges specifikt til det
• Ifølge skoleledere stiller voksne dog krav om særlig pædagogik og didaktik, rettet mod voksne – herunder at kunne anvende dialogbaserede arbejdsformer og undervise på andre læringsarenaer
• Kun i Finland og Sverige findes tilbud om uddannelser inden for det ordinære uddannelsessystem, der er rettet mod undervisning af voksne
• Det anbefales at udvide det tværsektorielle og nordiske samarbejde. Landene har forskellige styrker – fra innovative læringsmiljøer i Finland til stærk sammenhæng mellem virksomheder og uddannelse i Island.

Maria Marquards oplæg findes her: PDF

Bjarne Wahlgren, Centerleder ved Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet, satte diskussionen om kompetenceudvikling af voksenlæreren i et historisk perspektiv og gav et rids af de sidste 30 års udvikling. Han lagde blandt andet vægt på:

• At voksenlærere har meget forskellige roller og funktioner. Derfor er der også forskel på kompetencekravene. Forskere og praktikere er ikke enige om, hvad der er vigtigst
• Det er afgørende at vide for at kunne
• Formidlingsevnen bliver ofte overset, men er vigtig. Det er ikke den faglige kompetence, der er afgørende, det er formidlingskompetencen
• Det er vigtigt, at skabe et trygt læringsmiljø med mulighed for at fejle uden at tabe ansigt
• God voksenundervisning fører til konkret handling. Men jo mere der lægges op til forandring, jo større modstand mod læring.

Bjarne Wahlgrens oplæg findes her: PDF

Anne Svee, netlærer ved NKI og Torodd Hagen, Høgskolen i Telemark, fremlagde deres erfaringer med uddannelse i voksenpædagogik og med undervisning over nettet. Centrale pointer var:

• De studerende har meget forskellig baggrund
• Rollerne i arbejdslivet er en vigtig del af voksenpædagogikken
• Fokus på at give mestringsfølelse – mange voksne har ikke øjne for egne kompetencer
• Særligt at undervise studerende, man aldrig ser. Det stiller særlige krav
• Vigtigt at respektere de studerendes kompetencer og erfaringer og anvende dem i undervisningen.

Torodd Hagens oplæg findes her: PDF

Torill Holth, Krigsskolen, præsenterede forsvarets pædagogiske grundsyn. Centralt er:

• Uddannelsen er karakteriseret ved, at eleven i dag kan være lederen i morgen; at undervisere og studerende også har andre arbejdsmæssige relationer i forhold til hinanden og at de studerende har erfaringer og kundskaber, som læreren ikke har
• Eleverne er ansat i forsvaret, de har selv valgt at sætte sig på skolebænken
• Brug af opdragelsesbaseret ledelse centralt
• Afgørende, at udvikle en kultur, der er præget af professionalitet og gensidig tillid
• Afgørende, at lærerne kan se elevernes behov og at de kan formidle.

Torill Holths oplæg findes her: PDF
Forsvarets pædagogiske grundtanke findes her: PDF

Bjarte M. Solberg, Major, p.v.a. Forsvarets Høgskole, præsenterede forsvarets lederudviklingsprogram. Centralt i programmet er:

• Der er fokus på personlig udvikling – målet er at styrke den enkeltes personlige forudsætninger for god ledelse
• Arbejder med observerbar adfærd og – ikke mindst – med at bevidstgøre grundlaget for adfærden
• Anvender 360 graders lederevaluering – et godt udgangspunkt for at opnå øget bevidsthed om egen ledelsesstil
• Der lægges vægt på undervisernes vejlednings- og coaching-kompetencer og på personlig erfaring
• Underviserne må være ’personligt egnede’ – være gode formidlere.

Bjarte M. Solbergs oplæg findes her: PDF

Wenche M. Rønning, forsker ved NTNU og Ingebjørg Gram, seniorrådgiver ved Folkeuniversitetet og masterstudent ved NTNU præsenterede Masterstudiet i voksnes læring ved NTNU. Centrale pointer var:

• De studerende kommer med meget forskellig baggrund
• Det er udfordrende at undervise voksne, der har hver sin agenda – men også utrolig morsomt
• Uddannelsen giver en anden vinkel på praksis i egen organisation
• Forskellige voksne kræver forskellig tilrettelæggelse og organisering
• Det er vigtigt, at der sikres (praktiske og økonomiske) muligheder for at deltage i uddannelserne. Kræver blandt andet fleksibilitet, således at de kan kombineres med arbejde.

Wenche M. Rønnings oplæg findes her: PDF
Ingebjørg Grams oplæg findes her: PDF

Arne Pran, tidligere brigadechef og personaledirektør, talte om erfaringsudveksling og kompetenceudvikling. Han nævnte blandt andet at:

• Det er lederens opgave at forudse virksomhedens kompetencebehov ti år frem
• Det er lederens opgave at sikre, at medarbejderne erhverver de nødvendige kompetencer
• Det er en del af voksenlæringen at få fat på de skjulte kompetencer og udnytte dem
• Teamarbejde er vigtigt – en ånd hvor ledere, underordnede og sideordnede hjælper hinanden
• Det er vigtigt at man er fagligt optaget af det fag, man underviser i.