Kompetence set fra arbejdslivet

Netværket «Kompetence set fra arbejdslivet» skal komme med anbefalinger til en kompetencepolitik i de nordiske lande. Den 25. august 2016 præsenterer projektet de foreløbige resultater på en nordisk konference, hvor man forventer indspil fra arbejdsmarkedets parter, undervisningsministerier og arbejdsformidlinger.

Den 25. august 2016 præsenterer projektet de foreløbige resultater på en nordisk konference, hvor man forventer indspil fra arbejdsmarkedets parter, undervisningsministerier og arbejdsformidlinger. Endelig rapport ventes i slutningen af året, og den vil blive præsenteret i landene i 2017.

Stor interesse for samarbejde om kompetenceudvikling

Nætverket »Kompetence set fra arbejdslivet« blev startet af Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL) i 2014. Målet med projektet er at identificere, drøfte og synliggøre de underliggende nøgleudfordringer for arbejdslivslang læring.

Inden projektets start havde NVL konsultationsmøder med arbejdsmarkedets parter, brancheorganisationer, myndigheder og uddannelsesudbydere, for at undersøge om der var interesse for et samarbejdsprojekt om læring og kompetenceudvikling koblet til arbejdslivet. Interessen viste sig at være stor, da de nordiske lande har mange ting til fælles når det gælder forholdet mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft, samt hvordan man kan styrke voksnes læring og koble den til arbejdsmarkedets behov.

Styringsgruppe og netværk

Projektets netværk er et dialogforum for arbejdsgivere, arbejdstagere og uddannelsesaktører om kompetenceudvikling i arbejdslivet. Deres opgave er at diskutere udfordringer forbundet med fremtidens strukturer for kompetenceudvikling i og for arbejdslivet. Projektet har også en styringsgruppe som forbereder grundlagsmaterialer til netværkets møder, forslag til problemformuleringer og afgrænsning af opgaver, og dokumenterer netværkets diskussioner. 

Hvordan baner vi vejen for kompetenceudvikling?

Fælles for arbejdslivet i de nordiske lande er de høje krav, der stilles til de ansattes kompetencer. Enkeltpersoner, virksomheder, organisationer og samfundet generelt investerer en del tid og ressourcer i at udvikle grundlæggende kompetencer. Omstillinger på arbejdsmarkedet kræver at kompetencer beskrives og formidles hurtigere end tidligere, og at de integreres ud fra forskellige perspektiver. Vedvarende velfærd og bæredygtig udvikling i Norden stiller krav om en fleksibilitet i uddannelsessystemet, og at den enkeltes livslange læring matcher med arbejdslivets behov.

Projektets mål er således at sammenfatte anbefalinger om effektive løsninger og bedre rammevilkår for læring på arbejdspladsen. Herunder hvordan man baner vejen for kompetenceudvikling på arbejdspladserne ved at fjerne hindringer, for den enkelte såvel som virksomheder. Netværket har samlet viden om centrale udfordringer for arbejdslivslang læring ved at prioritere og analysere deres årsager og konsekvenser. Udfordringerne deles op i tre hovedgrupper:

  • Læring for arbejdslivet i det formelle uddannelsessystem
  • Læring for arbejdslivet for folk, som ikke er i arbejde, fx udlændinge/flygtninge
  • Læring i arbejdslivet 

Læring for arbejdslivet i det formelle uddannelsessystem

Når det gælder læring i det formelle uddannelsessystem, stiller projektet efterfølgende spørgsmål: Hvorfor oplever så mange arbejdsgivere på store dele af arbejdsmarkedet, at formelle uddannelser ikke formår at bidrage med det, der kræves for at de ansatte kan udføre jobbet på en måde, der sikrer virksomhedernes konkurrenceevne, lønsomhed og udviklingspotentiale? Hvilke udfordringer står det formelle uddannelsessystem overfor, når det handler om at skabe de nødvendige forudsætninger for en læring, der forbedrer individernes chancer for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet efter en gennemført uddannelse?

En udfordring er mismatch-problemet, det vil sige når arbejdsmarkedets krav ikke stemmer overens med de kompetencer, som en formel uddannelse giver.

Læring i arbejdslivet for folk, som ikke er i arbejde, fx udlændinge/flygtninge

Hvorfor finder så mange arbejdsgivere det svært at finde personer med de rette kompetencer, når de rekrutterer til ledige stillinger? Ikke blot til avancerede stillinger men også til jobs, som ikke kræver specialkompetencer. Hvorfor mangler vi arbejdskraft på dele af arbejdsmarkedet, mens det samlede ledighedstal er for højt i de fleste nordiske lande?

En af de udfordringer, der diskuteres, er utilstrækkelig kvalitet i valideringen og anerkendelsen af arbejds- og erhvervskompetencer.

Læring i arbejdslivet for medarbejdere

Hvorfor savner så mange virksomheder og arbejdspladser et struktureret og systematisk arbejde for at sikre de kompetencer, der kræves for konkurrenceevnen og udviklingen? Hvorfor finder uddannelsesudbydere, vejledere og arbejdsformidlere det så svært at tolke arbejdslivets kompetencebehov på en måde, der baner vejen for en effektiv uddannelse og god matchning?

I netværkets anbefalinger til en kompetencepolitik omfatter strategien det formelle uddannelsessystem, oplæringssystem på arbejdsmarkedet, den traditionelle voksenundervisning og et system ofr beskrivelse og vurdering af realkompetence.

Idékonference i august

Netværket «Kompetence set fra arbejdslivet» holder en nordisk idékonference i Malmö den 25. august 2016. Her vil projektets foreløbige resultater blive forelagt indbudte nationale repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, undervisningsministerier og arbejdsformidlinger. Den endelige rapport ventes i slutningen af året og vil blive præsenteret i landene i 2017.

Nærmere oplysninger giver den ansvarlige NVL koordinator:

Sigrún Kristín Magnúsdóttir, tlf. +354 862 6601, sigrunkri@frae.is

Nærmere oplysninger om projektet

Netværkets medlemmer:

  • Ann B. Paulsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmark
  • Martin Liebing Madsen, FTF Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte, Danmark
  • Mikko Koskinen, SAK – Finlands Fackförbunds Centralorganisation
  • Benedikte Sterner, LO, Norge
  • Tormod Skjerve, VIRKE, Norge
  • Ingibjörg Guðmundsdóttir, Arbejdslivets Uddannelsescenter, Island
  • Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir, SA Business, Island    
  • Ingegerd Green, selvstændig konsulent, Sverige
  • Thomas Pettersson, Skärteknikcentrum, Sverige
  • Kenth Kronwall, Kommuner og landsting, Sverige