Kompetenceudvikling kan tilrettelægges meget bedre

09-05-2007

En pludselig snestorm eller en essentiel maskine i produktionen, der går ned. Nu og da er den slags akutte situationer årsag til, at medarbejdere i en virksomhed bliver sendt på kursus. Generelt kan udbyttet af kompetenceudvikling øges betydeligt ved et grundigt forarbejde i virksomheden, inden projektet sættes i værk, og ved at arbejdspladserne indgår i et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om tilrettelæggelsen, påpeger Steen Høyrup, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Som udgangspunkt skal såvel arbejdspladser som uddannelsesinstitutioner udvikle en fælles forståelse for den komplekse proces, de søger at sætte i værk og forberede den grundigt i fællesskab.
- Medarbejdere skal dygtiggøres, men hvordan lykkes man bedst med at forene praktisk læring på arbejdspladsen med ny teori eksempelvis? Hvordan vil man i organisationen bane vejen for, at deltagerne efterfølgende udnytter deres nye kompetencer og ikke i stedet bliver frustrerede over, at der ikke sker noget nyt? Og er andre medarbejdergrupper forberedt og indstillede på de ændringer, der er på vej? Der er masser af problemstillinger, der skal afklares og forberedes, hvis man vil sikre sig et godt udbytte af indsatsen, siger Steen Høyrup.

Det gode eksempel

De gode eksempler på kompetenceudvikling, som forskergruppen har beskæftiget sig med, er blandt andet karakteriseret ved et meget tæt samarbejde mellem personaleledelsen på arbejdspladsen og konsulenter ved uddannelsesinstitutionerne. Forløbene er typisk i selve tilrettelæggelsen skræddersyede til virksomheden blandt andet ved at tage afsæt i konkrete udfordringer, medarbejderne står overfor og forene det med teoretisk baggrund. Desuden er der på forhånd tænkt i implementering af forløbet.
- Et kursus i samarbejde og kommunikation mundede for eksempel ud i, at medarbejderne som afsluttende opgave tog fat i konkrete kommunikationsgange på arbejdspladsen, som kunne forbedres. På den måde fik de straks afprøvet deres nye viden og forståelse og skabt forandringer, der kunne bruges på arbejdspladsen, forklarer Steen Høyrup.

Fra lærere til konsulenter

De arbejdspladser, der arbejder ambitiøst og bevidst med kompetenceudvikling, er udmærket klar over, at de ikke kan undvære det tætte samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de bagved liggende forskningsmiljøer. Men samarbejdet kan ikke desto mindre afføde frustrationer, konstaterer Steen Høyrup.
- En del af uddannelsesinstitutionerne er økonomisk trængte og må derfor prioritere at køre de mest efterspurgte kurser. Det oplever nogle arbejdspladser som ufleksibelt, og andre efterlyser måske undervisere, der besidder den nyeste teknologiske viden inden for meget specifikke områder, forklarer han.
Uddannelsesinstitutionerne forsøger at imødekomme kravene blandt andet ved at sende deres uddannelseskonsulenter ud i virksomhederne, tættest muligt på personaleledere, der ved hvad der rører sig i alle kroge. Den tendens vil forstærkes, mener Steen Høyrup. Lærerrollen vil mange steder glide betydeligt mere i retning af konsulentarbejde, og det må uddannelsesinstitutionerne klæde underviserne på til ved at give dem tid til dette arbejde. Og ved at sikre dem kompetenceudvikling såmænd.


Væsentlige succesfaktorer for et vellykket forløb:

• Integration af formel og uformel (jobbaseret) læring
• Integration af individuelle læringsprocesser og forandringer på arbejdspladsen, der tager højde for læringen
• Kompetenceudvikling tænkes ind i arbejdspladsens overordnede udviklingsstrategi
• Strategier for medarbejdernes kompetenceudvikling integreres i de konkrete personalepolitiske rutiner og instrumenter på arbejdspladsen
• Succesfulde strategier forudsætter et holistisk syn på arbejdspladsen
• Et tæt samarbejde mellem virksomhedens medarbejdere med ansvar for kompetenceudvikling og relevante uddannelsesinstitutioner



Lærestykker i voksnes læring i arbejdslivet

En nordisk forskergruppe under ledelse af lektor Steen Høyrup, Danmarks Pædagogiske Universitet og professor Per-Erik Ellström, Linköping Universitet har udredt og analyseret en række vellykkede eksempler på kompetenceudvikling på mellemstore arbejdspladser i de nordiske lande.
Det overordnede formål med projektet har været at kortlægge best practice på området, sikre vidensspredning og inspirere til igangsætning af yderligere initiativer i de nordiske lande.
Projektet er iværksat af Styregruppen for Voksnes Læring, SVL, under Nordisk Ministerråd.
Rapporten ”Arbejdsplads læring – strategier/metoder og resultater” er planlagt til udgivelse i juni 2007 og bliver blandt andet publiceret på Nordisk Ministerråds hjemmeside.