Kære læser

 

05-10-2011

Utbildning Nord på Nordkalotten er eksempel på et unikt samarbejde, hvor tre nordiske lande samarbejder om arbejdsmarkedsrettet voksenuddannelse, som får ca. 80 procent af de langtidsledige, kortuddannede deltagere tilbage på arbejdsmarkedet eller i gang med videre uddannelse. Det sker bl.a. i tæt samarbejde med det lokale arbejdsmarked, ved målrettet brug af validering og en individbaseret pædagogik.

Ofte bliver voksenuddannelse en motor for lokal udvikling og etablering af nye netværk. Men i Estland slås man med, at både Norden og andre europæiske lande tilbyder mere attraktive lønninger og levevilkår. Regeringen har målrettet søgt at opkvalificere lokale svejsere til at kunne honorere kravene i skibsindustrien, hvorefter de har søgt job i udlandet. Og Estland har selv måttet importere specialiseret arbejdskraft fra fx Ukraine, Rumænien og Kina, selv om ledigheden i Estland er høj.

Desuden rapporterer vi fra både Malmø og Sønderborg. I det sønderjyske er man grundigt trætte af debatten om Udkants-Danmark. De seneste år har man arbejdet målrettet med at skabe nye samarbejder på tværs af sektorer om nye fælles mål. Resultaterne er fx en ny forskerpark og udvidelse af universitetet, bedre rammer for kulturliv og en ambition om at blive europæisk kulturby i samarbejde med tyske Schleswig.

For 15 år siden var Malmø præget af krise, i dag er der masser af tro på fremtiden. Det er svært at finde en ledig byggegrund, og Malmö Högskola tiltrækker både byens egne unge og mange studerende fra oplandet. Ledigheden især blandt unge er stadig for høj, men mange pendler over Øresundsbroen for at arbejde i København. Desuden satser Malmø Kommune mange penge på fleksibel voksenuddannelse for at bringe den lokale ledighed ned – i dag råber virksomhederne nemlig på kvalificeret arbejdskraft.

Bekvemmelighed vejer tungere for nordmænd end klogskab, når det gælder klimaudfordringen, mener den norske klimaforsker Hans Olav Hygen. Siden Brundtland Kommissionen i 1992 var med til at lancere slagord som ”Tænk globalt – handl lokalt!” har Norge blot øget sit CO2-udslip. Klimaforskeren efterlyser, at folkeoplysningen og andre organisationer sætter meget kraftigere ind for at skabe en folkelig bevidsthed om en nødvendig ny politik. For i dag tør politikerne ikke udfordre nordmændene på deres bekvemmelighed.

Anderledes held med at fremme en grøn dagsorden har Ålands Hushållningssällskap. De tilbyder rådgivning, kurser og studierejser for over 200 landbrug, ligesom også private virksomheder benytter sig af kursustilbudene. Selskabet har som mål at understøtte udviklingsmulighederne i landbruget og sikre mere viden, så bedrifterne bliver både lønsomme og mere miljøvenlige. På ti år er andelen af økologisk dyrket areal steget fra 9,3% til 23,6%.

Også på Færøerne tænkes i videnbaserede grønne løsninger på højt niveau. Unge ingeniører og forskere i virksomheden GreenSteam har udviklet en metode, hvor de kan måle energiforbruget ombord på det enkelte skib og dermed give rederier værdifuld information om mulige energioptimeringer. I dag har de solgt løsninger til rederier over hele verden og ser bl.a. Asien og Europa som vigtige markeder. Men basen skal forblive på Færøerne for at skabe lokale arbejdspladser for flere højtuddannede færinger.

Det halter i Norden med at udvikle politikker og samarbejder, som forholder sig til, at vi står overfor en historisk udfordring med en kraftigt aldrende arbejdsstyrke i de kommende årtier. Det viser en undersøgelse lavet af NVL’s netværk Ældre i arbejdslivet. Bl.a. er der brug for at inddrage de faglige organisationer i spørgsmålet om, hvordan man kan sikre, at flere ældre medarbejdere i fremtiden får større andel i efter- og videreuddannelse og deltager på niveau med deres yngre kolleger.

Mød også islandske Hrund Gunnsteindóttir, som var en af deltagerne på et nordisk arbejdsseminar i Lund i september om uddannelse og forandringer. Hun opfordrer til eftertanke og til, at vi tør sænke farten. Det er vigtigt, at vi ikke hovedløst lader os hvirvle med af internationale strømninger, der måske slet ikke matcher nordisk tradition, pointerer hun.