Kære læser!

28-09-2006

Der har været en stigende samfundsmæssig interesse i at finde frem til hvad mennesker kan og synliggøre deres måske hidtil skjulte kompetancer. Dette er en stor faktor i at styrke individet, skabe udvikling, øge fleksibilitet og bringe hidtil spildte resourcer tilbage på arbejdsmarkedet. I 1996 besluttede undervisningsministre OECD at udvikle strategier for livslang læring for alle og med det udbrede den forståelse at læring foregår fra vugge til grav. Det er en konstant proces der indebærer at vi værdiansætter alle mulige former for læring, det vil sige formel læring, ikke formel læring og uformæl læring.

Dette er en indstilling som vi er så småt begyndt at se konkrete resultater af, ikke mindst i de Nordiske lande. Men hvor langt er vi egentligt nået? Typiskt forstår vi ikke godt den læring der foregår udenfor de formelle uddannelsesformer. Det er svært at synligegøre den, værdisætte på et passende sæt eller holde uden om kvalitetssikring. Artiklerne i dette nummer af DialogWeb genspejler netop disse problemstillinger med skærpet lys på slutbrugeren – det livslangt og livsbredt lærende menneske.

I Clara Henriksdotter’s artikel er det fremhævet at kvalitet leder til synlighed. Det at kvalitet opfattes som et modeord i dag har kun positive effekter og sætter skærpet fokus på udviklingen af holdbare uddannelsesmuligheder. Det er et nøgle begrep for kvalitet at den er synlig for alle og at slutbrugerne er i stand til at identifisere selv hvad der er godt. Denne synliggørelse gør sig også gældende i Arnbjörn Olafsson’s artikel om kvalitetskriterier for ikke-formelle uddannelsestilbud. Det viser at kvalitetsbegrebet er ikke mindst vigtigt for den indre udvikling af fleksible og målrettede læringsarenaer, som for selve slutbrugerne. Dette giver uddannelsesudbydere en bedre platform til at imødekomme hurtigt og effektivt brugernes krav og samfundets forskellige behov.

Erica Sahlin sætter også i sin artikel fokus på kvalitet i voksenuddannelsen. Hun peger på at der har i de sidste år været brugt en del resourcer på at kortlægge og systematisere kvalitetsarbejde i den Svenske voksenuddannelse. Som i Island har det vist sig at diskussion og udvikling af kvalitetsværktøjer har været ligeså vigtigt for udviklingen af selve voksenuddannelsen som for slutbrugerne.

Endnu et eksempel på kvalitetsudviklingen kan vi se i Raivo Juurak’s artikel om validering af kompetencer som peger på hvor vigtigt det for validering af færdighedder at uddannelsestilbud og ikke-formelle læringscentre er blevet kvalitetssikkret. Artiklen giver et godt syn på validering i Estland og de problemstillinger de står overfor. Et andet sted hvor validering som et bevidst og brugbart begrep har kun for nyligt indtrådt i voksenuddannelsen er Åland. I sin artikel giver Viveca Lindberg overblik over udviklingen af validering i et lille samfund og de initiativer der er blevet taget.

Konkrete forsøgseksempler om validering af realkomptance bliver præsenteret i artiklen “Fordi hustruen siger at jeg skal”. Der kommer det frem at selvom der er generel interesse for kompetencevurdering i Island, er der en del hindringer initiativtagerne må overkomme, ikke mindst sociale barrierer.

Norge er måske det sted der har kommet længst i sin udvikling af validering af kompetencer, men i Tor Erik Skaar’s artikel ”Realkomptance bliver vurderet” kommer det frem at nye problemstillinger har opstået undervejs og at man nu i større grad må begynde at fokusere på at realkompetancer skal føre til yderligere anderkendelse og dokumenterede kvalifikationer.

Det viser sig at den læring der foregår udenfor de formelle uddannelser er blevet afgørende for udvikling af fremtidens individer, erhvervsliv og samfundet som helhed. Som følge er validering af komptencer og kvalitetsikring af livslang læring en vigtig del af at udvikle og udvide vores forståelse af læring og læringsporcesser til at vi kan bedre tilpasse os vidensøkonomiens behov om et fleksibelt, tilpassende og åbent samfund. Både valideringen og kvalitetsbegrebet er med til at synliggøre al vores læring, med en løbende identifikation, evaluering og anerkendelse af vores komptetencer og færdigheder.

27 september 2006


Ordforklaringer

Formelle kompetencer:
Kompetencer erhvervet og vurderet gennem det formelle uddannelsessystem – det vil sige, at man har dokumentation for kompetencerne, som kan være meritgivende efter meritreglerne.

Ikke-formelle kompetencer fra organiserede læringsmiljøer:
Kompetencer erhvervet i et organiseret læringsmiljø, eksempelvis et kursusforløb på arbejdspladsen, et højskoleophold eller lignende. Denne form for læring fører traditionelt ikke til egentlige uddannelsesbeviser, men der kan som oftest fremskaffes forskellige former for dokumentation, udtalelser med videre.

Uformelle kompetencer:
Kompetencer erhvervet fra læring, som ikke er foregået under skolemæssige forhold, men som finder sted i alle livets sammenhænge.

Kvalitet:
Noget der er godt … og vi kan identifisere som god kvalitet!