Kulturen er med i rygsækken

 

13-02-2012

Vejledere skal udvide deres værktøjskasse for at opnå større effekt i indsatsen rettet imod borgere med indvandrerbaggrund. For eksempel er selve vejlederrollen ukendt i mange af de lande, immigranterne kommer fra. De associerer ofte vejlederen med en magtfuld myndighedskontrol, derfor kan det kræve ekstra finfølelse og tålmodighed at skabe den nødvendige tillid i vejledningsforløbet.
Sproglige barrierer kan selvsagt også spille en afgørende rolle for dialogen. Frem for at arbejde med tekstbaserede vejledningsmetoder kan det give større udbytte at vælge fx visuelt baserede vejledningsmetoder.

Workshops i hele Norden

Processen bliver bedre, hvis der kommer en klarere bevidsthed om, at både de nye landsmænd og vejlederen selv bærer en kulturbaggrund med sig, der ofte spiller ind i vejledningsforløbet.
Det var nogle af konklusionerne, der kom frem ved fem workshops i efteråret forskellige steder i Norden. Her pegede vejledere på behovet for at supplere deres eksisterende værktøjskasse med ny viden, metoder og kompetencer for at styrke vejledningen af de nye medborgere.

En krævende proces

Hele vejlednings- og valideringsprocessen bliver anderledes kompliceret, når det for eksempel er en ingeniør fra Østeuropa eller en håndværker fra Somalia, man sidder overfor som vejleder, konstaterer seniorkonsulent i Nordisk Ministerråd Kai Koivumäki, der indtil sidste år var ansat i det finske arbejds- og erhvervsministerium og her var en af tilrettelæggerne af efterårets workshops.
- En del immigranter kommer med forudsætninger fra helt andre uddannelsessystemer, arbejdsmarkeder og kulturer. I nogle tilfælde kan de dokumentere uddannelser og joberfaring og få det godskrevet. Men i andre tilfælde er der måske tale om et håndværk, vi ikke længere kender i Norden. Ofte har de som nye medborgere desuden behov for helt grundlæggende information om ikke alene arbejdsmarked og uddannelse, men også om, hvordan mange andre forhold i samfundet er tilrettelagt, noterer Kai Koivumäki.

Fælles nordiske overvejelser

Derfor blev der på temadagene blandt andet talt for at styrke de kollegiale netværk både blandt vejledere indbyrdes og til andre relevante parter som sprogskoler og kommunerne.
Selv om vejledningen er meget forskelligt organiseret i de nordiske lande, og der er store forskelle på indvandringen til landene, er det i vid udstrækning de samme overvejelser, der optager vejlederne på tværs af grænser, viste temadagene. For eksempel at der i arbejdet konsekvent skal sættes fokus på det enkelte individ. Og desuden på de særlige ressourcer, udenlandske borgere besidder i et stigende flerkulturelt Norden.
Samtidig skal vejlederne også turde konfrontere de udfordringer, kulturmødet indebærer i samfundet, med en nysgerrighed og provokation, der kan løsne op for de stereotype forestillinger, vi ofte har om hinanden.

Uddannelse måske på vej

Til efteråret ligger en rapport klar om det fælles nordiske udviklingsprojekt om multikulturelle kompetencer i undervisning og vejledning, temadagene var en del af. Men dermed er sidste punktum i denne indsats næppe sat, vurderer Kai Koivumäki.
- Interessen blandt vejlederne har været meget stor, og nogle har allerede efterlyst, om der kan etableres et fælles nordisk uddannelsesforløb på det flerkulturelle område. Det vil vi selvfølgelig gerne undersøge mulighederne for, siger han.


Multikulturel vejledning

Temadagene om flerkulturelle kompetencer i vejledningen fandt sted som led i arbejdet iværksat af NVL, Nordisk Netværk for Voksnes Lærings vejledernetværk. Formålet med projektet er, at vejledere, der bistår klienter med en anden kulturbaggrund end deres egen, deler erfaringer og udvikler deres praksis. Deltagerne kom fra en række forskellige institutioner i Finland, Færøerne, Island, Sverige og Danmark.

Publicerad 13.2.2012