Kulturkløft Norden

 

10-03-2009

Den er god nok. I den danske hovedstad falder man lettere end i Stockholm i snak med folk, der sidder ved cafébordet ved siden af. Nysgerrigheden og åbenheden overfor andre er mere iøjnefaldende. Det er ikke uden grund, at nogle har benævnt danskerne som Skandinaviens italienere, konstaterede Melinda Frigyesi Almström nogen tid efter, at hun var begyndt at pendle mellem sit hjem i Lund og sit nye job som konsulent for JKL A/S i København.
Blikket for nuancerne imellem såvel de folkelige kulturer, som den politiske debat og mediernes ageren er vigtig i hendes egenskab som rådgiver for virksomheder i strategisk kommunikation. Det har hun nu levet af i otte år.
- Typisk betragter en stor international virksomhed Norden som ét sammenhængende område og marked, som de forestiller sig, de kan nå ud til ved en samlet markedsføring. ”For I er da broderfolk”, kan det lyde. Ja, det er sandt, men selv er jeg heller ikke identisk med min bror eller søster, må man så forklare, smiler Melinda Frigyesi Almström.
Og den virksomhed, som fra sit nordiske hovedkontor i f.eks. København, søger med de samme midler at nå ud i alle de nordiske lande, vil opdage, at det som fungerer godt i Danmark slet ikke slår igennem i de andre lande, når det gælder markedsføring, PR og kommunikation.
- Det, danskere opfatter som pragmatisk, kan være virkningsløst i Sverige, fordi virksomhedens interessenter her kræver en anden approach. Snart vil virksomheden opleve behov for en større indsigt i de kulturelle forskelle imellem de nordiske lande, ikke mindst imellem Sverige og Danmark. Det er af helt afgørende betydning for forretningen, at man sætter sig ind i forskellene imellem de forskellige lande og forstår at håndtere dem, når det gælder områder som kultur, medier og politik, siger Melinda Frigyesi Almström.

Komplekst klimaspørgsmål

Men man behøver ikke at have sin virksomhedsbase i eksempelvis London eller Paris for at opleve vanskeligheder ved at agere og blive forstået i Norden. Også den svenske eller danske virksomhed, som vil i dialog med forbrugere eller medier på den anden side af sundet, vil ofte opleve, at planerne ikke går som forventet, hvis de ikke har forberedt sig grundigt.
- Tager vi eksempelvis klimaspørgsmålet, er det for tiden meget højt på dagsordenen i Danmark, fremhæver Melinda Frigyesi Almström.
- Det skyldes ikke mindst, at København i år er vært for det store klimatopmøde, som der internationalt næres store forhåbninger til. Går man nogle spadestik dybere under overfladen, vil man opdage, at klimadebatten ikke desto mindre har en anden type af forankring i det svenske samfund end i det danske. Det skyldes, at Sverige har en energi- og miljøhistorik, som har optaget mange mennesker og organisationer i landet over en længere årrække, vurderer rådgiveren.
Den organisation eller virksomhed, som ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i den nationale kontekst vedrørende klimaspørgsmålet eksempelvis, vil frem for succes snart opleve frustration over, at den ikke får sit budskab ud som forventet, påpeger hun.

Upopulær eller vital atomkraft

Dagens klima- og energidebat er både i Sverige og Danmark dybt præget af de nationale behov og de valg, landene hver især har truffet på energiområdet igennem mange år. Mens Sverige har baseret sig på vand- og atomkraft, har man i Danmark i vid udstrækning anvendt fossile brændsler som kul, gas og olie.
- Atomkraft er ikke populær i Danmark, men anses for vital for den svenske industri, samtidig med at man i Sverige udfaser kul og gas. Disse grundlæggende forskelle påvirker, hvad det er okay at kommunikere i begge lande. F.eks. er det meget svært at være modstander af atomkraft i Sverige, som Socialdemokraterne netop har oplevet. På samme måde er det svært at tale for en alt for hurtig udfasning af fossile brændsler i Danmark. Disse forskelle i debatten er alle virksomheder inden for energi- og klimaområdet nødt til at forholde sig til, fastslår rådgiveren.

Individualistiske danskere

Personligt har Melinda Frigyesi Almström blandt andet skullet vænne sig til en mindre konsensussøgende arbejdskultur i Danmark end i Sverige. Fra sin tidligere arbejdsplads var hun vant til, at man talte sig frem til en fælles enighed og beslutning om, hvilken vej man ville gå, inden skibene så blev sat i søen.
- I Danmark er man mere individualistisk, har mindre tiltro til autoriteter og diskuterer mere. Konkret vælger man for eksempel at prøve flere forskellige ideer af på samme tid og lader siden den bedste af dem vinde, konstaterer hun.
Som hun ser det, er der fordele og ulemper ved begge disse kulturer. Det centrale er at have blik for disse forskelle, når man vil operere i det ene eller det andet nordiske land.
- For de fleste bliver det indlysende, hvis man ser en tysk tv-reklame for sig med sunde, glade børn, der springer omkring og spiser masser af chokolade. Den slags kommunikation krummer vi tæer over i de nordiske lande. Derimod accepterer vi forskellige former for underforståede budskaber i reklamer om, hvad vi bør købe, især hvis de tilmed er humoristiske, siger Melinda Frigyesi Almström.


Vi bruger tiden forskelligt

Projektet er aftalt, man skal i gang, men danskere og svenskere bruger ikke tiden på samme måde.
I et dansk-svensk projektarbejde vil danskerne typisk bruge meget kortere tid på planlægning end de omhyggelige svenskere. De utålmodige danskere bruger ikke tiden på foranalyser, men træffer en hurtig beslutning og render ind i problemerne, når projektet skal føres ud i livet og implementeres. Så zigzagger man sig prøvende frem.
De grundige svenskere har analysen i orden, og derfor kommer deres projekter sjældent ud i samme stormvejr. Umiddelbart kan den danske måde virke hurtigere og mere effektiv, men man ender ofte med at bruge den samme tid på projektet.
I Danmark er tid et mål for kvantitet: Hvor meget nåede vi?
I Sverige er tid et mål for kvalitet: Jo længere tid, jo bedre analyse og forberedelse.

Når tavshed bliver misforstået

”En dansker går til et møde for at få gjort noget, træffe en beslutning og så ud igen. Derfor kommer man ofte med færdige løsninger. Færdige løsninger bliver svenskerne meget skuffede over: ”Hvad er nu det? Vil han ikke høre på det, jeg siger?” Så bliver svenskeren tavs og så fører det til en stor kulturel misforståelse. Tavshed opfattes i Danmark som accept. I Sverige sørger man for at gå bordet rundt: Hvad synes du, hvad synes du, og du? Så man er helt sikker på, at alle er ombord på toget.”
Åke Modig, administrerende direktør for Arla Foods 2004-2005.

Begge citater er fra bogen ”Når vikinger slås – hvorfor skandinaviske virksomheder har det så svært med hinanden” af Kirsten Weiss, Jyllands-Postens Forlag 2006.

Links:
www.oresundsregionen.org
www.oresund.com
www.oresundskomiteen.dk
www.oresundsfolk.dk