Kvinder hjælper kvinder

 

13-10-2009

Nogle gange bliver det ved et kort møde i opgangen, inden døren ind til lejligheden bliver lukket igen. Andre gange ender det med dampende varm kaffe og timers udveksling af erfaringer med forældremøder i skolen, breve fra kommunen, man ikke forstår, og snak om de mange forskellige tilbud, der er til både børn og voksne i kvarteret.
Reaktionen er meget forskellig, når Joumana Nemir og andre bydelsmødre på Bispebjerg som denne formiddag uanmeldt ringer på døren, fordi navneskiltet vidner om, at her bor en familie med samme sproglige og kulturelle baggrund som hende selv.
- Nogle siger nej tak – de ønsker ikke besøg eller information. I et andet hjem sad jeg i mere end en time og snakkede med moderen, som næsten lige havde født og blandt andet var glad for at høre om en legestue i kvarteret, hvor mødrene kan lære dansk samtidig med, at der er aktiviteter for børnene, fortæller hun.

Underforståede budskaber

De fleste kontakter etableres ved møder og arrangementer som den muslimske Eid-fest, hvor bydelsmødrene deler løbesedler ud eller gennem sundhedsplejersker fx, som gør opmærksom på en mor, der måske kunne have gavn af et besøg. Ofte resulterer den først kontakt i flere møder. Nogle kvinder har en række spørgsmål, de nu pludselig kan få besvaret, andre vil gerne ledsages til et lægebesøg eller til et møde på børnenes skole.
For Rikke Skovfoged Nordentoft, der er projektleder for bydelsmødrene på Bispebjerg og i Akacieparken i Valby, er det under arbejdet blevet mere og mere tydeligt, at der er rigtig mange ting og normer i samfundet, der er underforståede og aldrig bliver formidlet.
- Skoler og daginstitutioner har fx store forventninger om løbende samarbejde med hjemmene og forældrenes rolle i det, men når man ikke er opvokset i vores kultur, er det langt fra tydeligt for familierne, hvad der egentlig forventes. På samme måde kan det være uoverskueligt, hvilken kommunal instans, der kan hjælpe én i forskellige situationer, siger projektlederen.

Bange for kommunen

Bydelsmødrene kan på en helt anden måde end Rikke Skovfoged Nordentoft selv gå ind i en dialog med familierne, fordi de deler både modersmål og samme kulturelle og religiøse baggrund.
Joumana Nemir, der er palæstinenser fra Libanon og i dag virker som tolk, indlader sig gerne i diskussioner om fortolkning af Koranen og trækker på sine egne erfaringer fra ca. 18 år i det danske samfund.
- Jeg er blandt andet mor til et handicappet barn og husker selv, hvor svært det var at sætte sig ind i de mange muligheder, der er for støtte i den situation. Den slags fortæller jeg kvinderne om. Det er et stort problem, at mange familier er bange for at henvende sig til kommunen med deres spørgsmål, fordi de frygter at miste deres ydelser eller at blive mødt af krav, de ikke kan leve op til, fortæller hun.

Tilbud skal bruges

Bydelsmødrene på Bispebjerg har virket siden medio maj i år. Om ordningen bliver en succes skal blandt andet måles på hvor mange familier, de kommer i kontakt med, og i hvilken grad familierne oplever behov for denne støtte.
- Målet er at skabe bedre liv for en socialt udsat gruppe kvinder ved, at de møder nogle nye rollemodeller. Dermed skaber vi nok så vigtigt også bedre rammer for deres børn. Vi håber, at kvinderne i højere grad vil benytte sig af de mange tilbud, der allerede er for dem og familierne i lokalområdet, ligesom flere af deres børn forhåbentlig vil nyde godt af de fritidstilbud, der er til dem, siger Rikke Skovfoged Nordentoft.
Mange aktiviteter er samlet i Integrationshuset Kringlebakken, ligesom der i projektet Fakti er tilbud særligt rettet mod bl.a. traumatiserede kvinder.
Selv oplever Joumana Nemir, at rollen som bydelsmor gør hende stærkere.
- Det er dejligt at opleve, at den viden, jeg har, kan hjælpe andre. Det øger selvtilliden, smiler hun.
Andre af bydelsmødrene har brugt deres nyvundne kompetencer og status til at skifte job.


Bydelsmødrene på Bispebjerg

Ni lokale kvinder med anden etnisk baggrund end dansk skal være med til at skabe kontakt til socialt isolerede og udsatte kvinder med udenlandsk baggrund med henblik på bedre integration. Bydelsmødrene gennemgik i foråret et kursus i emnerne børns udvikling og børneopdragelse, det danske skolesystem, seksualitet og prævention, betydningen af sund kost og motion samt lyttende og anerkendende kommunikation. De tilbyder andre kvinder at hjælpe med at læse breve fra offentlige myndigheder eller at gå med til møder i skole, daginstitution eller ved lægen. Desuden fortæller de om tilbud og muligheder i lokalområdet og øser af deres egen viden og erfaringer med det danske samfund. Skoler og andre institutioner kan bestille et oplæg af bydelsmødrene til et forældrearrangement.
Ved rekrutteringen blev der særligt lagt vægt på, at kvinderne taler og forstår dansk, selv har overskud til at skabe en tilfredsstillende tilværelse for deres familie og har lyst til at dele ud af deres engagement til andre kvinder.
Bydelsmødrene taler bl.a. arabisk, farsi og somali, hvorimod det ikke lykkedes at rekruttere tyrkisk- og urdutalende kvinder. De får et honorar på kr. 125 pr. time i op til otte timer om ugen for deres indsats.
Projektet er finansieret af puljemidler fra Integrationsministeriet indtil sommer 2010. Man håber, det lykkes at forlænge projektperioden med 6 måneder og efterfølgende forankre projektet i kommunen.
Projektleder Rikke Skovfoged Nordentoft fungerer også som leder for bydelsmødrene i Akacieparken i Valby.

Læs om flere projekter med bydelsmødre andre steder i landet HER.