Livskvalitet for alle - Identitetsbegrepet i voksenuddannelse for handicappede

 

04-12-2006

Jeg sidder sammen med Anna Soffia på Fjölmennt (voksenuddannelsescenter for handicappede) i de sene eftermiddagstimer mens bandet Pluto øver deres program for julekoncerten i næste uge. “Der er en stor rivalisering mellem dem og det andet band Hraðakstur bannaður [ed. Fartkørsel forbudt]” fortæller hun mens Pluto kører igennem ‘Last Christmas’ endnu engang.
På ungdomsuddannelsesniveau i Island skal handicappede elever i henhold til ‘Loven om handicappedes vilkår’ have undervisning og særlig støtte under uddannelsen. Hvor det er muligt er denne gruppe integreret ind i den normale undervisning og de har dermed mulighed for at følge de samme uddannelseslinier som andre. Fleste handicappede ungdommer går nu i videregående skole til de er tyve år gamle. Voksnes handicappedes uddannelsesniveau er generellt lavere end andres, hvor næsten 60% af handicappede har kun grunduddannelse sammenlignet med gennemsnittet på lidt over 30% på nationalt plan.
Der er omkring 3% af 20 - 60 årige i Island der falder ind under behov for specialpedagogisk undervisning, men der findes dog stadigvæk ingen speciel lov eller statslig støtte for denne gruppe. Ifølge Ministeriet for undervisning er mulighederne for voksenuddannelse for handicappede stadigvæk begrænset og de udgør et højt procent af arbejdsløse i Island. Specielt blandt de yngre er der en lav deltagelse på arbejdsmarkedet og det er sjældent at de har fuldt job. For unge mennesker generellt er det en mulighed at søge uddannelse eller finne seg på arbejdsmarkedet. For handikappede unge mennesker er det få muligeder til arbejde og meget begrensede muligeder til fortsatt uddannelse, udover Fjölmennts kursusvirksomhed.

Et samfund for alle

I et samfund for alle bliver vi nødt til at udvikle et system der skaber en reel mulighed for alle, også dem der har brug for hjælp og støtte. Vi bliver nødt til at justere voksenuddannelsen så den kan omfatte deres behov og tilrette kurser så de kan deltage på lige fod med andre. “Vi har det med at sætte ansvaret hos dem, men vi glemmer at det er ikke kun dem der skal tilpasse sig”, siger Anna Soffia. “Samfundet må i højere grad tilpasse sig til at kunne tage imod dem. Det er nemt at tænke på den måde at vi må gøre den handicappede bedst egenet for samfundet men vi glemmer at gøre det på deres premisser.”
Handicappede der har gjort færdig sin gymnasieuddannelse kommer ud i livet med forventninger ligesom alle andre. Men det der venter dem et samfund der fokuserer ofte kun på den enkelte i stedet for at se på sammenhænget mellem omgivelserne og den handicappede. “Mange gange er det kun et spørgsmål om selvtillid når det gælder voksenuddannelse for handicappede og det er nøjagtigt det samme som hos andre voksne der søger uddannelse. Det at få hjælp til at komme af sted og nødvendig støtte undervejs.”

Hvad indebærer det at være voksen?

Men der er også brug for en mere erhvervsrettet uddannelse for voksne handicappede. Deres uddannelse må betyde noget til at de søger efter det og der må være et job der venter dem bagefter. De må opleve at de vokser med deres uddannesle og at de kan beherske de opgaver de påtager sig. Dette ansvar er til dels blevet frataget dem med at udelukke dem fra de højere uddannelsesinstitutioner.
Sidste efterår lejede Fjölmennt lokaler på Det pedagogiske universitet i Island, hvor en gruppe handicappede studerer blandt andet sprog to gange om ugen. Med dette har de prøvet at skabe den atmosfære der kommer med det miljø der er på højere uddannelsesniveau. Dette forsøg har gået godt i gang og blandt de studerende har man kunne se en betydligt højere selvbevidsthed og interesse for deres uddannelse. Resultaterne kan også mærkes blandt de studernede på universitetet, eller som en fra gruppen sagde så lærer de handicappede dem at være socialpædagoger.
Det er vigtigt at når handicappede søger anderkendelse, at det bliver gjort i det samme uddannelsesmiljø som andre har mulighed for. Det nytter ikke at de som har gjort færdig sin gymnasieuddannelse ikke får mulighed for at opleve det at studere indenfor de rammer som voksne har til rådighed. Det at studere som voksen styrker deres selvværd og identitet. “Hvad indebærer det at være voksen? Du uddanner dig, du arbejder, du modtager løn og du tager personlige beslutninger. Livskvalitet ligger i at vi realiserer de muligheder vi har.”
Livslang læring udgør en stor del af voksenkulturen i dag og uddannelse har derfor en stor betydning i at realisere vores muligheder. Når du bliver spurgt hvem du er svarer du enten med at sige hvad du arbejder med eller hvad du har uddannet dig til. “Selvværd ligger ofte i dit job eller din uddannelse og handicappede må have mulighed for begge dele”, siger Anna Soffia mens vi står og lytter til Pluto der har spillet julesange uafbrudt den sidste times tid. “Det der er vigtigst er at dem okmkring og de selv ved at de kan noget, fordi vi virkeliggører os selv kun med at genspejle os i andre.”