Livslang læring skal sættes i centrum

Studenterbladet Professor Jón Torfi Jónasson vil den myte til livs at grunduddannelsen rækker til et helt arbejdsliv.

 

07-10-2014

Professor Jón Torfi Jónasson vil endevende skolesystemet

– Tanken om at man lærer et fag som ung for derefter at klare sig uden videre uddannelse er forældet. Derfor er det nødvendigt at omorganisere vores uddannelsessystem sådan at livslang læring sættes i centrum, siger Jón Torfi Jónasson professor ved fakultet for læreruddannelse på Islands universitet i Reykjavík. – Vi skal naturligvis beholde vores grunduddannelse, men på en eller anden måde må vi systematisere erhvervs- og voksenundervisningen. Den skal være i gang hele livet, tilføjer han.

Hans forslag er mere radikalt end det ser ud ved første øjekast. Vores skolesystem har lang historie, dets rødder strækker sig tilbage til antikken. Hvorfor er det pludseligt blevet forældet?

En ny verden

– Vi lever i en helt anden verden end dengang vores skolesystem blev opbygget. Det bygger på den idé at du lærer noget fag og får derefter et job som du udfører indtil du går på pension. Forudsætningen er at hverken jobbet eller arbejdsmarkedet udvikler sig nævneværdigt. Dette har ændret sig drastisk. Nu skifter folk arbejde i gennemsnit 8-10 ganger i deres livsløb, for manges vedkommende 15-20 gange.

For det andet ændrer arbejdet sig meget. Ny teknologi har ændret de fleste jobs radikalt. Det er ikke det samme at være pilot, lærer, snedker eller journalist nu som det var for et par årtier siden. Derfor er ideen om en grunduddannelse som rækker for livet forældet, siger Jón Torfi. – Folk behøver livslang uddannelse som i det mindste delvis skal være systematisk, siger han.

Læring på arbejdspladsen

Jón Torfi er af den opfatning at vi er nødt til at ændre hele vores opfattelse af erhvervsuddannelse. – Før i tiden havde vi mesterlære der funkerede helt fint. Men både jobbene og arbejdsmarkedet har ændret sig og så opstode det problem  at nogle arbejdsgivere begyndte så småt at misbruge systemet; de brugte lærlingene som billig arbejdskraft og forsømte deres uddannelse. Derfor blev størstedelen af erhvervsuddannelsen flyttet fra arbejdspladserne ind i skolerne. Men en stor del af den faglige uddannelse og udvikling må simpelthen opleves i aktuelle situationer på arbejdspladserne. Desuden er det kun på arbejdspladsen hvor man i samarbejde med kollegaerne mestrer den professionalisme faget kræver, siger han.

Lærerne må følge med

– Men er det ikke nok med al den efteruddannelse der tilbydes?

– Den er måske fin nok, men det vi behøver er at gøre livslang læring til en formel del af vores uddannelsessystem. De fleste har efterhånden opnået retten til at deltage i efteruddannelse uden at gå ned i løn, men hvilke krav stiller vi til folk? Jeg synes det er vigtigt at den enkelte har en del om det at sige hvad han eller hun vælger at lære. Alligevel synes jeg arbejdsgiverne bør have ret til at påpege på hvilke områder vedkommende og den gruppe de tilhører behøver at videreudvikle sig, siger han. – Man har stærke forbilleder i sport og musik, hvor helheden må også udvikles sammen.

Han bruger lærere som eksempel, de kan ikke medvirke til nødvendige ændringer indenfor undervisningen uden at følge med og være aktive i deres gerning. – Læreren må vise at han eller hun følger med i de ændringer som sker indenfor kultur, miljø, teknologi og tankegang og stiller store krav til sig selv som fagmand. Hvis ikke, risikerer han at blive udsat for mistillid.

Faglig konservatisme

– Men ændringer i den målestok Jon Torfi bebuder vil være både svære og dyre, ikke sandt?

– Jo, men vi må stille krav til arbejdsgiverne om at de ved hvad de ønsker at opnå og hvad det koster. De må se det i øjnene at efteruddannelse kræver tid, fleksibilitet, rådgivning og løn til aktive medarbejdere. De må også stille lærere og træning til rådighed for de ansatte. Deri ligger systematiseringen.

– Men nu foreligger der efteruddannelse i såvel offentlig som privat regi overalt. Er det ikke nok?

– Mit synspunkt er at også efteruddannelse bør være i universiteternes regi. Men så må universiteterne vise at de følger med i tiden og udviklingen. Som regel findes der en del konservatisme indenfor universiteterne. Den har stærke faglige argumenter, man vil forsvare den gode praksis og traditioner der er opbygget igennem mange århundreder. Men nu er vi i stand til at gøre det på en ny måde, eller gøre noget helt andet. Desværre dækker konservatisme tit over et forsvar for privatinteresser. Man modstår også ændringer fordi de kræver større arbejde.

Gårdagens teknologi

– Men vi må stille større krav til erhvervslivet hvor myten om den gode grunduddannelse der strækker til et helt arbejdsliv er udbredt, fortsætter Jón Torfi. – Folk behøver stadig støtte og uddannelse på arbejdspladserne, fra den første dag til den sidste. Vi skal heller ikke lade os nøje med at undervise medarbejdere i gårdagens teknik, den er allerede blevet forældet. Det vigtigste er at give medarbejderne muligheden til at påvirke bedriftens udvikling, men så må de også være oplyste. Hvis det slår fejl, så når de først at reagere på den nye teknologi efter at den har overtaget deres job.

Noget helt nyt

Han tilføjer at systemet uden tvivl vil stritte imod de ændringer han bebuder. – Man vil synes at de er alt for dyre i begyndelsen. Det tror jeg ikke er korrekt, tværtimod tror jeg det vil gavne erhvervslivet, også økonomisk, at følge med i udviklingen, netop fra dette perspektiv.

Til slut viser han mig sin nye iPhone og tablet som han lige har købt. – Ikke fordi jeg behøvede dem. Jeg vil være i stand til at følge med i udviklingen og lære nye metoder til at arbejde på. Datateknikken er jo der og den er en nødvendighed for skolerne, især af kulturelle grunde. Datamaskinerne gør os ikke nødvendigvis bedre til at lære de gamle ting, men vi kan bruge dem til at lave noget helt nyt, siger professor Jón Torfi Jónasson.

Mer:

https://notendur.hi.is/jtj/