Læring og e-læring år 2030 (-?-)

11-09-2009

Udvikling av teknologi

For så vidt angår den teknologiske udvikling består udfordringen mest af alt i at se, hvad der er i gang og vælge, hvad man kan lide at arbejde med. Dog skal man bemærke, at en seriøs brug af indtalte eller præsentationer og videooptagelser kræver betydelig kunnen, og at udvikling inden for forståelsen af hjernen og dens processer, herunder f.eks. søvn, ikke er så ligetil at forstå. (Undertegnede besidder ingen ekspertise og må forlade sig på populariseringer). For den enkelte underviser og e-læringsforfatter er opgaven altså at danne sig et tilstrækkelig klart helbillede af sidstnævnte emne, således at innovation kan finde sted på basis af generel, kvalitativ forståelse. Ikke umuligt, men krævende.

Anvendelser

Den største forandring i selve brugen og udbuddet af e-læring vil formentlig være drevet af en næsten usynlig udvikling: gratis eller billige forfatterværktøjer bliver mere og mere udbredte, og Internettet gør det muligt at vise resultaterne frem, bredere og hurtigere. Der er selvfølgelig modargumentet: “Jamen, vi drukner i muligheder”, hvilket er sandt, pånær at overflod ikke er en egentlig barriere. Enhver må vælge sine yndlingsværktøjer og gøre sig selv til ekspert og opfinder, der er endnu langt til standardisering (og forstening).
Hvad der hér kaldes “ingeniørtænkning” og anses for en fare – forfatteren er selv ingeniør og føler sig ramt – er endnu mere usynligt: stort set alle programmer og brugergrænseflader bærer til dato præg af at være udviklet inden for et ingeniør-paradigme, der kan være nok så godt, men som har skabt “computer illiteracy” og dermed risikerer at skabe “learning illiteracy”, hvis det også begynder at smitte af på valg og præsentation af indhold i de moderne, digitalt støttede, former.
Modtrækket mod den let anarkistiske lavpris-verden er den meget avancerede, Hollywood-agtige e-læringsproduktion, som skaber en naturlig forventning hos brugeren, en udvikling de avancerede computerspil for længst har sat i gang og bragt meget langt. Den vil stille umådelige krav om hhv. investeringer og dannelsen af specialist-team og kombinerer således en indtil videre tvivlsom forretningsmodel med en art ensretning, der vist endnu ikke er analyseret til bunds.

Læringsparadigmer

Af de tre læringsparadigmer vil den typiske e-læringsforfatter nok skulle vælge ét og så forsøge at nå så langt, at resultaterne for alvor fænger hos modtageren: eksperimentariet tillader brugeren at sætte ting sammen og stille “Hvad nu hvis...?”-spørgsmål, dvs. kravene til programmering og/eller innovativ tænkning kan vise sig at blive meget høje; portfolie-læring er allerede vel etableret, og vil nok være det foretrukne valg for mange, men der kan endnu findes på utallige varianter; og rejse-paradigmet er forfatterens egen kæphest: oversigten kan gøre det ud for lanskabet, detaljerne kan lægges i opgaver. I den fulde Virtuelle Dannelsesrejse skal der også leveres ækvivalenter til en rejseledsager med (en vis) specialviden, særligt lokkende ‘udsigter’, kort, rejsefører m.v.; men dét er en lang historie.
Tilsvarende kan man kombinere f.eks. robot-agtigt legetøj – der er allerede en del på markedet – med ønsket om at komme fri af “ingeniørtanken” og hurtigt indse, at der vil være behov for at kunne påtrykke et dybest set mekanisk (omend måske digitalt simuleret) gestalt en menneskelig, eller i hvert fald ikke-ingeniør-agtig persona. (Måtte min stand tilgive mig denne uskyldige vits...).
Men bag alt det ovenfor sagte ligger et håb, der ind imellem får næring af små og store gennembrud, typisk af form som en kombination af to eller tre af de nævnte ingredienser – somme tider med andre, ikke omtalt hér, såsom social software: at selve dét at lære, og for den sags skyld: at få lov at undervise, bliver en efterspurgt vare. Vi er der ikke helt endnu.


Med e-læring ind i fremtiden

-symposiet blev afholdt den 22. september 2008 i Finland. Symposiets tema var e-læring og fremtiden. Forelæsere fra Norden præsenterede forskellige holdninger til fremtiden ang. undervisning, læring og IT. Program her og på Distans gruppens hjemmeside http://distans.wetpaint.com