Mange flere skal have merit

 

29-09-2006

En individuel afklaring af egne kompetencer tiltrak en stor del af de 150 ufaglærte medarbejdere inden for Århus Kommunes tekniske og grønne område, som for nylig deltog i et alment opkvalificerende efteruddannelsesprojekt. Gennem samtaler med uddannelseskonsulenter fik de sat ord på den læring og erfaring måske ti års virke med ejendoms- eller parkvedligeholdelse har givet. Men også på de kompetencer, de har erhvervet for år tilbage som aupair i udlandet eller gennem tillidshverv i det lokale foreningsliv eksempelvis. For deltagerne var det nyt både at opdage, at der kan gives merit for viden og færdigheder erhvervet gennem personligt engagement samt at få udfoldet den brede vifte af uddannelsestilbud, Aarhus tekniske Skole udbød som led i projektet.
Arbejdet er i gang i det danske undervisningsministerium med at udvikle et system for anerkendelse af reelle kompetencer samt at skabe metoder til at dokumentere og beskrive dem. Det sker i samarbejde med både folkeoplysningen og arbejdsmarkedets parter. I mens har bl.a. arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelserne de senere år taget fat på at bruge realkompetencevurdering og på i højere grad at give merit i uddannelsesforløbet.
- Det skal vi blive meget bedre til. Mange steder i vores uddannelsessystem er der fortsat en meget stor modvilje mod at anerkende selv helt indlysende kompetencer, folk kommer med, tilmed når det handler om uddannelsesforløb ved et dansk eller et fremragende udenlandsk universitet, sagde undervisningsminister Bertel Haarder ved inspirationsdagen.

Vurdering bør kunne ankes

Anerkendelsen af realkompetence skal blandt andet styrke motivationen blandt de kortest uddannede til i langt højere grad at få del i tilbudene om efteruddannelse. 700.000 mennesker, svarende til 25 procent af arbejdsstyrken, har i dag alene et folkeskolebevis. En af de helt aktuelle udfordringer, det danske arbejdsmarked står overfor, er, at der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om ca. ti år vil mangle omkring 160.000 faglærte arbejdere, mens der vil være et tilsvarende overskud af ufaglært arbejdskraft, noterede undervisningsministeren.
Professor Knud Illeris, der forsker i læringsteori og særligt i læringsforholdene for de kortuddannede, var en anden af oplægsholderne ved mødet i København. Han er enig i, at øget anerkendelse af realkompetencer kan være en motiverende faktor blandt såvel kort- som højtuddannede.
- Både for den enkelte og for samfundet er det oplagt, at vi har en lang række kompetencer, som vi ikke har papir på i form af et uddannelses- eller kursusbevis. Udfordringen er at skabe både konkrete redskaber og et system for beskrivelse, dokumentation og anerkendelse af realkompetencer, der både er konkret brugbart og bliver oplevet som rimeligt og rummeligt, siger han.
Man går uundgåeligt meget tæt på det enkelte menneske i forbindelse med realkompetencevurdering, fremhæver Knud Illeris. Og er vurderingerne ikke holdbare, kan der træffes forkerte beslutninger, som har store konsekvenser for de mennesker, de vedrører
- Derfor er man nødt til at lægge grundige overvejelser bag det system, man tilrettelægger. Det er blandt andet oplagt at inddrage arbejdsmarkedets parter, som ministeriet er i færd med – måske også til at varetage et nødvendigt ankesystem, siger Knud Illeris.

Les også: "Pluk fra inspirationsdagen"