Mere public service – mindre forretning

16-03-2007

Hvilke indsatser kræver det af blandt andet højskoler, aftenskoler og deres oplysningsforbund, hvis folkeoplysningen ønsker at genindtage en betydeligt mere central rolle i understøttelsen og udviklingen af demokratierne og det aktive medborgerkskab i de nordiske lande, end den formår i dag?
DEMOS-projektet har igennem mere end et år samlet både et stort antal praktikere inden for de folkeoplysende organisationer i Norden samt en række forskningsmæssige kapaciteter og andre med relationer til området for at kaste fornyet lys over folkeoplysningens udviklingsmuligheder. Såvel overordnede nationale strategier som konkrete redskaber og metoder, der kan forny og løfte det lokale demokrati og deltagelsen er drøftet og i nogen grad afprøvet undervejs.
Målet er at folkeoplysningen i den kommende tid udformer en strategi for en mere selvstændig og aktiv ageren både i forhold til bevilgende myndigheder og til civilsamfundets øvrige organisationer og behov.

Ind til kernen af ideen

- I det daglige lever de folkeoplysende organisationer ofte mellem marked og stat. Man har en forretning, som skal løbe rundt og fokuserer derfor på sit kundegrundlag og konkurrencen med andre udbydere. Igennem nogle år har vi nu advaret hinanden om, at vi ikke må glemme vores helt særlige idégrundlag og public service forpligtelse i iveren efter at løse de opgaver, vi løbende bliver stillet overfor. Mange har følt behov for, at de folkeoplysende organisationer på ny definerer og profilerer kernen af det, vi står for, nemlig at virke for inklusion i samfundet og skabe det bedst mulige grundlag for aktivt medborgerskab, forklarer John Steen Johansen, fra sekretariatet for DEMOS 2006.

Mange opgaver for folkeoplysningen

De nordiske lande står overfor en række udfordringer og tendenser, der kalder på den dialog og civile engagement, som folkeoplysningen er rundet af. Øget individualisering og juridisk rettighedstænkning, en stigende globalisering af verden, som nogle borgere stortrives med, mens andre ser denne udvikling som en fare for at blive hægtet af. Samt mere multikulturelt sammensatte samfund, der ligeledes stiller nye krav til stimulering af sammenhængskraften eksempelvis.
- Der er et meget stort behov i disse år for lokale mødesteder for fællesskab og debat om for eksempel integration og aktivt medborgerskab, der kan øge den sociale kapital i samfundet. Den udfordring skal folkehøjskoler, aftenskoler, studieforbund og alle andre inden for folkeoplysningen forstå at gribe, understreger John Steen Johansen.