Nemmere dagligdag for tilflyttere

Tilflytterne i kommunen skal føle sig velkomne, og de skal kende deres nye hjemland. Sproget spiller naturligvis en vigtig rolle, men indblik i samfundsforhold og kultur er også afgørende for et vellykket integrationsforløb, siger lærerparret Tórhild og Rúni Bjarkhamar til DialogWeb, der er på besøg i deres hjem i bygden Leirvík i Eysturkommuna.
Fríði Bjarkhamar Entreprenante lærere. Tórhild og Rúni Bjarkhamar har udviklet et kursus for tilflyttere i Eysturkommuna.
I Eysturkommuna som i hele landet har man i mange år diskuteret vigtigheden af gode sprogkurser for udlændinge, der i større og større grad flytter til Færøerne.
 

Fra snak til handling

Trætte af for megen snak om manglende tilbud til tilflyttere uden egentlig handling besluttede Tórhild og Rúni sig for at tage affære. De brugte sidste efterårsferie på at udvikle et kursus, der skulle være en bred indføring i det færøske samfund for tilflyttere. Resultatet fik de hurtigt afsat til byens borgmester, der straks var med på idéen.
 

En nemmere dagligdag

Hvis vi kan gøre dagligdagen nemmere for tilflytterne, deres pårørende og deres omgivelser, så er kurset spændende, siger Jóhan Christiansen, borgmester i Eysturkommuna. Kommunen havde ellers arbejdet med forskellige idéer og muligheder for at hjælpe den voksende gruppe af udenlandske beboere til en bedre integration, da lærerparret Bjarkhamar kom med en færdig løsning, som var værd at forsøge, og kommunen ville afprøve kurset med det samme, fortæller borgmesteren i en samtale i Færøernes Radio den 8. november 2015.    
 
Et brev blev sendt til alle kommunens husstande, hvori muligheden for et gratis grundkursus i færøsk sprog, kultur, samfundsforhold med mere blev beskrevet, og to uger senere havde Tórhild og Rúni Bjarkhamar den første undervisningstime. Holdet bestod af tolv folk fra otte forskellige lande.
 

Hverdagens udfordringer i fremmede omgivelser

For tilflytterne fra alverdens lande er det ikke altid nemt at gennemskue, hvordan man navigerer i den færøske hverdag. Hvad slags mad er den rigtige til børnenes madpakker? Hvad går folkeskolens forældremøder ud på, og hvorfor bør man som forælder møde op? Hvordan skal man forholde sig, hvis man har brug for lægehjælp? Og hvilke rettigheder har de nye færøske samfundsborgere?
– Der er mange spørgsmål, men ingen selvfølgelighed for, at vores nye borgere får svar. De vil rigtig gerne være en del af vores samfund, men mange har brug for hjælp for at kunne gennemskue og forstå, hvordan samfundet fungerer, siger Tórhild og Rúni.  
 
Kommunens borgmester er enig. Folk flytter til Færøerne fra fjerne lande med en grundlæggende anderledes kultur, og borgmesteren ser kurset som en invitation til kommunen og til samfundet. Derudover kan tilflytterne lære noget om de grundlæggende værdier i det færøske samfund, siger borgmester Jóhan Christiansen til Færøernes Radio den 8. november 2015.
 

Uforståelige selvfølgeligheder

Undervisningen viste sig at fungere fint, både for lærerparret og for kursusdeltagerne. – Vi supplerede hinanden, og tilgangen blev bredere i og med, at både min mand og jeg underviste. Og vi er faktisk overraskede over, hvor godt vi samarbejdede, fortæller Tórhild, der som sin mand har været lærer i folkeskolen i 20 år. Både Tórhild og Rúni har rejst meget og har stor interesse i nordisk og internationalt samarbejde om undervisning og kultur.
 
Tórhild har altid haft et ømt punkt for dem, der ikke er født på Færøerne, men som er flyttet til landet. Drivkraften er delvis hendes erfaringer med at undervise mindre grupper af fremmende kvinder i færøsk. I løbet af et tidligere undervisningsforløb indså hun, hvor stort behovet var for at informere om forskellige aspekter af det færøske samfund, aspekter, der for det store flertal er selvfølgeligheder, men for en lille gruppe af Færøernes nye beboere kan være kilder til forundring og frustration.
 
Noget så tilsyneladende simpelt som hverdagskosten og børnenes madpakker kan være en udfordring, og med lidt rådgivning er det nemmere for de tilflyttede kvinder at få madlavning og madpakker til at falde i både deres egen, deres færøske mands og i børnenes smag, fortæller Tórhild.
 

Både tilflyttere og pårørende

"Vi gjorde det klart, at de studerende ikke ville lære færøsk ved at møde på kurset en gang om ugen for derefter at kommunikere på engelsk eller andre sprog resten af tiden. I så fald ville udbyttet være begrænset. Ægtefællerne fik til opgave at tale færøsk hjemme, og at afsætte tid til læringen hver eneste dag" .

Tórhild og Rúni
For at få indlæringen til at rykke valgte Tórhild og Rúni at involvere tilflytternes ægtefæller og andre færøske pårørende i projektet. De pårørende var i begyndelsen med til undervisningen, og de blev udfordret til at samarbejde og til at sørge for, at der blev talt færøsk derhjemme hver eneste dag.  
– Vi gjorde det klart, at de studerende ikke ville lære færøsk ved at møde på kurset en gang om ugen for derefter at kommunikere på engelsk eller andre sprog resten af tiden. I så fald ville udbyttet være begrænset. Ægtefællerne fik til opgave at tale færøsk hjemme, og at afsætte tid til læringen hver eneste dag, fortæller Tórhild og Rúni.
 

Projektets fremtid

Lærerparret var spændte på, hvordan deres koncept ville fungere, men de har fået god feed-back, og deltagerne har været glade for tilbuddet.
 
En af deltagerne, serbiske Miroslav Bobic, er begejstret. - Kurset var fantastisk. Der var grundlæggende undervisning i sproget, så som hvordan man hilser på hinanden og små samtaler. Vi fik også megen interessant viden om historien og samfundet, om sygesikring, det politiske system og om alt det, vi bør vide, når vi ankommer. Kurset er både interessant og nyttigt for udlændinge, siger Miroslav, der håber på en fortsættelse. 
 
Afslutningen blev fejret med et flot diplom, udstedt af kommunen og et sammenskudsgilde hjemme hos lærerne, der nu venter på, at kommunen tager en beslutning om kursets fremtid. Som Miroslav er også Tórhild og Rúni klare til en fortsættelse. 
 
 
Faktaboks:
I 2015 boede der tilsammen 48.704 mennesker på Færøerne, hvoraf 1282 er udenlandske rigsborgere.
Eysturkommuna ligger på Eysturoy, den næststørste af Færøernes 18 øer. Der bor hen ved 2.000 mennesker i kommunen, hvoraf omtrent 50 er udenlandske rigsborgere.
Se mere på kommunens hjemmeside, www.eysturkommuna.fo. Informationen på hjemmesiden er på færøsk.