Nordisk konferens 2009 - Tillid, støtte og frihed skaber innovativ kultur

Af Karen Brygmann
Tekes, Pasi Hytti ©
13-05-2009
Kreative og innovative kompetencer blandt medarbejderne er i høj kurs på mange virksomheder. I dag er det fortrinsvis de højtuddannede, som møder disse krav og oplever, at de kan honorere dem, konstaterer Palle Rasmussen fra Aalborg Universitet. Han peger også på, hvordan uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedre for i højere grad at stimulere kreativitet og innovative kompetencer.

Af Karen Brygmann, foto © Tekes, Pasi Hytti

Flertallet af danske medarbejdere mener, at de er ansat på en innovativ arbejdsplads, men der er markant stor forskel på, i hvor høj grad forskellige medarbejdergrupper oplever, at deres eget job kræver, at de tænker innovativt. Og det er først og fremmest de højtuddannede samt ledelsesansvarlige, som besidder kreative og innovative kompetencer, viste det nationale kompetenceregnskab, som Undervisningsministeriet præsenterede for få år siden. Undersøgelsen viste også, at medarbejderne kun i meget lille grad selv mener, at deres egentlige uddannelse eller senere voksen- og efteruddannelse har bidraget til at udvikle deres innovative kompetencer.

Læring som vej til kreativitet

- Resultaterne kunne tyde på, at mange virksomheder, som selv mener, at de er præget af en innovativ kultur, ikke desto mindre står overfor en stor udfordring med henblik på at få integreret kreativitet og innovation som en naturlig del af hverdagen på alle niveauer og blandt alle medarbejdergrupper, pointerer Palle Rasmussen, som er professor ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet.
Og selv om kun et fåtal af medarbejdere fremhævede deltagelse i uddannelse som en central kilde til innovative færdigheder i deres job, kommer man ikke uden om øget uddannelse og læring, hvis arbejdspladserne vil videre i deres bestræbelser på at udnytte deres kreative potentiale, mener professoren.

Vigtig opbakning fra ledere

Når man taler innovation på arbejdspladser, er det praktisk at skelne imellem det organisatoriske niveau og det individuelle niveau, fremhæver Palle Rasmussen.
Virksomheder, der ledelsesmæssigt er kendetegnet af tillid og støtte til medarbejderne, giver frihed til at agere selvstændigt, vægter lærende miljøer og god feedback samt sikrer, at der er balance mellem ressourcer og udfordringer, har gode forudsætninger for at etablere en innovativ kultur.
På det individuelle plan karakteriseres kreative og innovative kompetencer som evnen til at overføre og kombinere viden, til at tænke og handle selvstændigt samt til at fokusere sin indsats.
Fra undersøgelsen på de danske virksomheder er det værd at bide mærke i, at mere end halvdelen vurderede, at de oplevede høj eller endda meget høj opbakning fra deres nærmeste leder, når det gælder at udvise kreativitet og innovativ tænkning. Kun fem procent syntes ikke, at de på nogen måde mødte støtte på det område. Uden at ligge inde med data til en undersøgelse på tværs af landegrænser, peger det på et godt udgangspunkt for Danmark, mente Palle Rasmussen.

Innovation fastholder medarbejdere

En anden analyse af lektor Peter Nielsen ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet var også værd at notere sig for deltagere ved den tredje nordiske konference inden for voksenuddannelse, mente Palle Rasmussen i sin præsentation. Den peger i hovedpunkter på at:

• De mest innovative virksomheder skiller sig sjældent af med medarbejdere. De lægger vægt på, at deres viden og læring fortsat kan udnyttes inden for virksomhedens egne døre.
• Virksomheder med en lærende organisation har betydeligt større muligheder for at skabe nye produkter end andre virksomheder.
• Virksomheder med en lærende organisation beskæftiger forholdsmæssigt flest højtuddannede medarbejdere.
• Virksomheder, der lægger stor vægt på erhvervsfaglig uddannelse, prioriterer ligeledes kompetenceudvikling højt.
• Udskiftningen blandt ufaglærte medarbejdere er mindst i virksomheder, der lægger stor vægt på uddannelse og oplæring og inkluderer de ufaglærte i uddannelsesaktiviteterne.


Undervisningsforløb kan stimulere kreativitet/innovation, når de er karakteriseret ved:

• At der fortrinsvis arbejdes projektbaseret, som oftest i grupper, men også individuelt.
• At kursisterne arbejder problemorienteret – de identificerer og løser problemer.
• At læringen sker i såvel forskellige sammenhænge som ved brug af forskellige metoder.
• At kursisterne deltager aktivt i vurderingen af den viden og læring, de opnår.
• At refleksion og selvevaluering er en integreret del af kursusforløbet.
• At færdigheder afprøves og repeteres, så det blandt andet sikres, at viden og læring fra tidligere kurser og uddannelsesforløb bruges kreativt i løsningen af nye problemer.
• At deltagerne opnår en dybere forståelse inden for flere discipliner eller faglige områder, herunder akademiske fag.

Disse principper for en undervisningsplan blev beskrevet i en af Demos-tænketankens rapporter og kan ifølge Palle Rasmussen tilpasses og anvendes bredt inden for voksen- og efteruddannelse.