Nordisk sprogpolitik – skandinavisk som fælles platform

05-04-2011

Nordens sprogpolitik – de formelle bestemmelser

Allerede i 1962 blev det formelt slået fast, at undervisning i de øvrige landes sprog i passende omfang skulle inddrages i undervisning og uddannelse i skolerne i alle nordiske lande. Det er den nordiske samarbejdsaftale, også kaldet Helsingforsaftalen, der i artikel 8 berører sprogundervisning i alle de nordiske sprog. 
25 år efter trådte den nordiske sprogkonvention i kraft. Konventionen, der blev vedtaget i 1987, skal sikre borgere i Danmark, Finland, Island, Norge og i Sverige retten til at anvende deres eget sprog i kontakten med myndighederne i et andet nordisk land. Sprogkonventionen er juridisk bindende, men der er ingen systematisk rapportering om konventionens overholdelse.   
Mens Helsingforsaftalen omhandlede undervisning i hinandens sprog og sprogkonventionen sikrede retten til anvendelse af eget sprog i et andet nordisk land, er hensigten med det seneste sprogpolitiske tiltag, Deklarationen om nordisk sprogpolitik, at øge sprogforståelsen og kendskabet til de andre, nordiske sprog, at sikre parallelsproglighed, mangesprogethed og flersprogethed, samt at arbejde for et Norden som sproglig foregangsregion.
Deklarationen om nordisk sprogpolitik blev vedtaget den 1. november 2006 af undervisnings- og forskningsministrene i de 5 nordiske lande og i de 3 selvstændige områder.
Selv om deklarationen ikke er juridisk bindende, har de nordiske ministre forpligtet sig til at realisere de langsigtede mål i den. Sprogdeklarationen skal udgøre grundlaget for en samlet, langsigtet og effektiv sprogpolitisk indsats.

Fælles platform

Hulda Zober Holm er seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd, og hun arbejder med nordisk sprogpolitik. Zober Holm understreger betydningen af sproget som en fælles platform for det nordiske samarbejde. Ifølge Zober Holm var der, dengang deklarationen blev forhandlet, udtrykt bekymring om, hvorvidt deklarationen ville blive et dokument i skrivebordsskuffen, da den ikke var juridisk bindende. Men det er den ikke blevet, hvilket landerapporterne som bliver afgive hvert andet år fra og med 2009 vidner om. 

Landerapporteringer

Den første statusrapport, der er baseret på landerapporteringer, blev fremlagt på Nordisk Råds session 2009 i Stockholm. De fem nordiske lande og de tre selvstyrende områder blev anmodet om at besvare fire udvalgte spørgsmål, udarbejdet efter råd fra Ekspertgruppen Nordens Sprogråd. Alle lande bortset fra Færøerne og Åland har besvaret spørgsmålene.
Ud fra besvarelserne i statusrapporten konkluderede Nordisk Ministerråds Sekretariat, at der på nogen områder er taget initiativer for at implementere den nordiske sprogpolitik, mens indsatsen på andre områder var uklar eller mangelfuld.

Fælles sprogforståelse

Behovet for en fælles sprogforståelse vejer tungt i den nordiske sprogpolitik. Og at der er behov for initiativer på området tyder en undersøgelse fra 2005 på. Undersøgelsen viste, at det med tiden er blevet sværere for indbyggerne i Norden, især de yngre generationer, at forstå hinanden.
Undersøgelsen viste også, at færøsk ungdom klarer sig bedre end andre unge i Norden på de skandinaviske sprog. Men dansklærere har på det sidste gjort opmærksom på, at færøske elever i dag er betydeligt dårligere til faget dansk, end de var for 20 år siden. Og da det er danskkundskaberne, der muliggør skandinavisk sprogforståelse, er der risiko for, at adgangen til det skandinaviske sprogfællesskab vil vanskeliggøres, i takt med, at sprogfærdighederne i dansk forværres.

Nabosprog i læseplanerne

Selv om Færøerne af ukendte årsager ikke leverede nogen landerapport om overholdelsen af den nordiske sprogpolitik, foregår der en række tiltag i landet, der kan forbindes med den nordiske sprogpolitik.
I læseplanerne for færøske elever i folkeskolen og i gymnasiet er der også bestemmelser for undervisning i nabosprogene. I læseplanerne for færøsk og dansk angives der, at eleven skal formå at identificere sprogrelationer med de andre nordiske sprog, især norsk og islandsk, og at eleven skal forstå svensk og norsk talesprog. Derudover skal det nordiske sprogfællesskab berøres, når der undervises i det færøske sprogs historie. 

Digital ordbog og nordisk sprogkampagne

Færøerne deltager med i ISLEX, som er et nordisk projekt om en digital ordbog, der samler islandsk, nynorsk, bokmål, svensk, dansk og færøsk i en database. Ordbogen, der bliver en middelstor ordbog med ca. 50.000 opslagsord, publiceres på internettet og stilles gratis til rådighed for alle interesserede. Den forventes færdig i november i år.
Et andet projekt med færøsk deltagelse er den nordiske sprogkampagne, der blev lanceret i 2010. Formålet med kampagnen er at styrke forståelsen af norsk, dansk og svensk blandt børn og unge i Norden.
På Færøerne er en web-side under forberedelse med vejledning og undervisningsmateriale til skandinavisk sprogundervisning. Sólva Jónsdóttir, gymnasielærer og sprogkonsulent, repræsenterer Færøerne i arbejdet med sprogkampagnen. Ifølge Jónsdóttir var det nødvendigt at fokusere snævert, og man valgte at arbejde med undervisning til skoleelever. Da konkrete tiltag rykker mere en formuleringer i en officiel tekst, er opdateret undervisningsmateriale ifølge Jónsdóttir en del af indsatsen for at styrke forståelsen for skandinavisk og derved bevare Færøernes adgang til det nordiske sprogfællesskab.

Læs mere:

Den nordiske sprogkonvention:
www.norden.org/da/om-samarbejdet/aftaler/aftaler/sprog/sprogkonventionen
Deklaration om nordisk sprogpolitik: www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2007-746
Den nordiske sprogkampagne: www.nordisksprogkampagne.org
Forskningsrapport om ungdommers forståelse af dansk, svensk og norsk: www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2005-573/at_download/publicationfile