Nordiske fængsler inspirerer hinanden

 

10-09-2007

Indsatte i svenske fængsler benytter rutinemæssigt computere som led i det uddannelsesforløb, de er i gang med. Og skal de af en eller anden grund flytte til et fængsel i den anden ende af landet, kan de uden problemer fortsætte det uddannelsesforløb, de har indledt, ved hjælp af computerstøttet distanceundervisning.
I flertallet af danske indsattes ører må disse forhold lyde nærmest eksotiske, konstaterer Peer Bendtson. Som beskæftigelsesleder ved det åbne statsfængsel i Renbæk i Sønderjylland er han glad for overhovedet at kunne tilbyde sine indsatte computeradgang til undervisningsbrug.
- Det må man sige er et elementært redskab i al uddannelse i dag, ligesom en eller anden grad af it-færdigheder er en nødvendig kompetence de allerfleste steder på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre har vi i Danmark haft så stort fokus på sikkerhedsrisikoen ved computeradgang for de indsatte, at tilbuddet ikke eksisterer i dag i de lukkede fængsler og arresthusene, hvor flertallet af indsatte er anbragt. Det må siges at være noget af en falliterklæring i år 2007 – vi bør snarest tage ved lære af eksempelvis de svenske erfaringer, så vi kan komme videre, siger han.

Tæt værdifællesskab

Peer Bendtson har i mere end ti år været engageret i nordisk samarbejde og erfaringsudveksling, først som underviser og nu som leder ved det åbne fængsel i Sønderjylland.
- Samarbejdet er vigtigt, fordi vi har forskellige styrker. Nordmændene har eksempelvis stærkere traditioner for at bruge kreative fag som teater, musik og billedkunst med henblik på at åbne nye personlige udviklingsmuligheder for de indsatte. De erfaringer kan vi lige som svenskernes it-løsninger lade os inspirere os af. Omvendt er der i andre af de nordiske lande interesse for vore hjemlige erfaringer med at tilrettelægge uddannelsesforløb som frigang, så indsatte i den sidste del af afsoningen kan deltage i kurser på et helt ordinært VUC eller en erhvervsskole på lige fod med befolkningen uden for murene, forklarer Peer Bendtson.
Han lægger også vægt på at skue ud i Europa for at holde sig orienteret om ideer og tendenser, der eventuelt kan inspirere det danske fængselsvæsen. Men mest inspiration finder han i det nordiske samarbejde.
- Man skal ikke langt syd for den danske grænse, før man mærker, at andre samfundsmæssige traditioner og holdninger til forbrydelse og det at straffe spiller væsentligt ind i politikkerne der. Til sammenligning ligger de nordiske lande værdimæssigt betydeligt tættere på hinanden i vores syn på straf og resocialisering. Derfor er det oplagt, at vi gensidigt inspirerer hinanden i Norden, siger Peer Bendtson.

Øjnene åbnet for kritik

Beskæftigelseslederen ved Statsfængslet i Renbæk ser blandt andet frem til inden længe at dele erfaringer med sine nordiske kolleger om den kortlægning af de indsattes udbytte og oplevelse af fængselsundervisningen, der er sat i gang i alle de nordiske lande. Den danske rapport kom i juni i år og var på flere områder overraskende læsning for Peer Bendtson og andre af hans danske kolleger, fortæller han.
- På en række områder rammer vi tilsyneladende ikke rigtigt med vore tilbud til de indsatte, må vi konstatere. Undersøgelsen viste blandt andet, at helt op mod 40 procent af de indsatte ikke oplever, at de er blevet orienteret om uddannelsesmulighederne. Det virker umiddelbart uforståeligt på mig, men det kalder helt åbenlyst på, at vi ser os selv kritisk efter i sømmene og overvejer, hvordan vi kan formidle mulighederne bedre overalt i fængselsvæsenet, siger han.
Lederen i det sønderjyske har også noteret sig, at mange af de indsatte efterlyser større vægt på erhvervsfaglig uddannelse, end de oplever i dag. Måske fordi man sætter lighedstegn mellem faglig uddannelse og beskæftigelse efter afsoningen, vurderer han.
- Den danske undersøgelse har helt bestemt været en øjenåbner for os på flere områder og bliver livligt debatteret i miljøet. Det bliver spændende at se den samlede nordiske rapport på området og at høre, om vore kolleger i de øvrige lande på samme måde har fået vigtige ting at tænke over, siger Peer Bendtson.



Kriminalitet og uddannelsesniveau hænger sammen

Kun en ud af fem indsatte i danske fængsler modtager undervisning. Det viste den kortlægning af undervisningen, Kriminalforsorgen har iværksat i samarbejde med adjunkt Peter Koudahl fra Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU.
Rapporten, som udkom i juni 2007, peger også på, at kriminalitet og uddannelsesniveau hænger nøje sammen. Det fremgår blandt andet af, at andelen af danskere, som ikke har nogen uddannelse af nogen art, er markant højere blandt fængselsfanger. Undersøgelsen fra DPU viser, at 12 procent af de indsatte ikke har bestået 9. klasses eksamen, og for de 18 - 24-årige er tallet helt oppe på 16 procent. Til sammenligning er andelen af danskere generelt, der ikke har bestået 9. klasse, så lille, at den ikke fremgår af Danmarks Statistik.
Der er tydeligvis behov for at styrke såvel undervisningen i fængslerne som informationen til de indsatte om undervisningstilbudene, konkluderer rapporten. Kun meget få indsatte har mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. I stedet er det forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AMU) og enkelte steder HF-fag, der bliver tilbudt fangerne. Det er et problem, siger Peter Koudahl i en pressemeddelelse på DPU/Nyheder:
- Undersøgelsen viser, at mange fanger efterlyser mere praktisk orienterede uddannelsestilbud. Cirka en tredjedel af fangerne siger, at de ville tage en erhvervsuddannelse, hvis de havde muligheden.
Det er første gang i 25 år, at fængslernes undervisning er blevet systematisk undersøgt.

Nogle udvalgte tal fra rapporten:
-12 procent har ikke bestået 9. klasse. For 18 - 24-årige er tallet 16 procent. Ifølge Danmarks Statistik er andelen af den øvrige befolkning uden uddannelse for lille til at måle.
-20 procent af indsatte deltager i undervisning.
-32 % har en dom på mindre end 3 måneder, 27,6 % har en dom på mellem 3 og 12 måneder, 19,6 % har domme på mellem 1 og 5 år mens 4,8 % har domme på mere end 5 år.
-39 procent af de, der ikke deltager i undervisning, siger det er fordi, de ikke har fået information om muligheden.
-39 procent af de, der ikke deltager i undervisning, siger det er fordi fængslet ikke har uddannelsesmuligheder, der passer til dem.

LINKS

Undersøgelsen ”Indsatte i danske fængsler Uddannelse og Uddannelsesønsker” findes på
www.kriminalforsorgen.dk/

www.fengselundervisning.net